Fidel V. Ramos: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
YonaBot (diskussion | bidrag)
stavefejl og link
Linje 3: Linje 3:
Under [[Ferdinand Marcos]]'s [[autoritær]]e præsidentregime var Ramos leder af det kontor der implementerede Marcos' undtagelsestilstand. I forbindelse med [[Folkets Magt Revolutionen]] i 1986 sprang Ramos af fra regeringen og var en nøglefigur i de civile demonstrationer der tvang Marcos i eksil.
Under [[Ferdinand Marcos]]'s [[autoritær]]e præsidentregime var Ramos leder af det kontor der implementerede Marcos' undtagelsestilstand. I forbindelse med [[Folkets Magt Revolutionen]] i 1986 sprang Ramos af fra regeringen og var en nøglefigur i de civile demonstrationer der tvang Marcos i eksil.


Den første halvdel af Ramos' seksårige periode var præget af hurtig økonomisk vækst og politisk stabilitet på trods af kommunistiske revolutionære, [[islamisme|islamistiske]] seperatister i [[Mindanao]] og den [[Asiatiske finansielle krise i 1997]].
Den første halvdel af Ramos' seksårige periode var præget af hurtig økonomisk vækst og politisk stabilitet på trods af kommunistiske revolutionære, [[islamisme|islamistiske]] [[separatist]]er i [[Mindanao]] og den [[Asiatiske finansielle krise i 1997]].


{{Sekvens| forr=[[Corazon Aquino]]| emne=[[Præsident]] i [[Filippinerne]]<br>[[30. juni]] [[1992]] – 30. juni [[1998]]| følg=[[Joseph Estrada]]}}
{{Sekvens| forr=[[Corazon Aquino]]| emne=[[Præsident]] i [[Filippinerne]]<br>[[30. juni]] [[1992]] – 30. juni [[1998]]| følg=[[Joseph Estrada]]}}

Versionen fra 9. maj 2007, 22:05

Fidel Valdez Ramos (født 18. marts 1928) var den 12. præsident i Filippinerne. Han efterfulgte Corazon Aquino og ledede landet indtil 1998, hvor han blev efterfulgt af Joseph Estrada. Han var den første og eneste (pr. 2007) ikke-Romersk-katolske præsident.

Under Ferdinand Marcos's autoritære præsidentregime var Ramos leder af det kontor der implementerede Marcos' undtagelsestilstand. I forbindelse med Folkets Magt Revolutionen i 1986 sprang Ramos af fra regeringen og var en nøglefigur i de civile demonstrationer der tvang Marcos i eksil.

Den første halvdel af Ramos' seksårige periode var præget af hurtig økonomisk vækst og politisk stabilitet på trods af kommunistiske revolutionære, islamistiske separatister i Mindanao og den Asiatiske finansielle krise i 1997.


Forrige:
Corazon Aquino
Præsident i Filippinerne
30. juni 1992 – 30. juni 1998
Følgende:
Joseph Estrada