Islamisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Politiske ideologier
En del af serien om politik
Anarkisme
Fascisme
Feminisme
Grøn ideologi
Islamisme
Kommunisme
Kommunitarisme
Konservatisme
Kristendemokrati
Liberalisme
Libertarianisme
Marxisme
Nationalisme
Nazisme
Socialdemokratisme
Socialliberalisme
Socialisme
Zionisme
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Islamisme er en nyligt opstået betegnelse for politisk islam, dvs. den opfattelse at statens opbygning, lovgivning, retsvæsen osv. bør følge islamiske forskrifter (sharia) som beskrevet i Koranen og Sunna.[Kilde mangler] Der er dog ikke enighed om den præcise definition af ordet islamisme, der varierer. F.eks. defineres islamisme i 11. september-kommissionsrapporten bl.a. som en islamisk militant, anti-demokratisk bevægelse.

En del diktaturer i Mellemøsten kan efter visse af definitionerne i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske, med Saudi-Arabien som det fremmeste eksempel[Kilde mangler].

Islamismen tager udgangspunkt i forestillingen om, at Koranen er et regelsæt givet af gud til at styre de menneskelige samfund.[Kilde mangler] Det er menneskets opgave at forsøge at efterleve de love og regler bedst muligt. Den ønskede samfundsmodel er dermed gudsgivet og ikke til diskussion. Denne opfattelse bringer islamismen i opposition til det klassiske liberale demokrati, hvor love og regler besluttes af menneskene.[Kilde mangler]

Islamismens tankegods[redigér | redigér wikikode]

De islamistiske strømningers kendetegn adskiller sig noget fra land til land og fra en islamistisk organisation til en anden. På trods af dette kan man udlede et par fælles kendetegn.[Kilde mangler]

Sammensmeltning af religion og stat[redigér | redigér wikikode]

Sammensmeltningen af gud og hans skaberværk, dvs. sammensmeltningen af det religiøse og det verdslige. Jordens gang skal styres direkte af guds givne ord, koranen. Mennesket er ifølge denne forestilling skabt af gud for at følge guds påbud til fulde. Koranen bygger på alt i alt at være et godt, rent og troende menneske.[Kilde mangler] Man skal som muslim have respekt for hinanden som mennesker osv. Man beder fem gange om dagen for at prise Gud(Allah) for det liv, man har modtaget og beder til den almægtige, fordi han er stor, nådig, barmhjertig, retfærdig og han er alt livs skaber.

Koranen og og Hadith, overleveringer om profeten Muhammeds liv, virke og udtalelser, danner grundlaget for, hvordan det menneskelige samfund skal indrettes.[Kilde mangler] Det er disse skrifter det enkelte menneske skal følge.

Universalitet[redigér | redigér wikikode]

Ud af denne forestilling er islamismen også en universel ideologi.[Kilde mangler] Koranen selv som profeten Muhammed ikke kendte til nogen verdslig stat eller til nogen nationalitet.[Kilde mangler]Statens formål er i sin overordnede form ikke beherskelsen af en bestemt nationalstat eller et bestemt folkeslag, men derimod omsættelsen af de gudsgivne påbud.[Kilde mangler]Dette formål er universelt, dvs. det kender ikke til nogen grænser. De gudsgivne regler skal spredes til alle verdens muslimer, der alle bør leve efter Koranens skrifter. Muslimer skal leve i en stor islamisk stat, Ummaen, der blot skal sørge for opretholdelsen af den gudsgivne orden. Da de forskellige islamistiske strømninger ofte er meget knyttet til de forskellige mellemøstlige nationalstater, er dette krav om en stat for alle muslimer sjældent særlig mærkbart.[Kilde mangler]

Modstand mod vestlig modernitet[redigér | redigér wikikode]

Vestlig modernitet og den vestlige rationelt-kritiske tankemåde uden religiøse dogmer er islamisterne store modstandere af [Kilde mangler]. Denne kritiske tilgang til dogmer ser islamister som en trussel mod deres religiøse dogme om gudsgivne sandheder. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved forestillingen om Gud, og man skal ikke diskutere menneskets plads i verden, for menneskets plads i verden er allerede defineret som en plads underlagt Guds ord [Kilde mangler].

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]