Fadder: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m småret, kat., iw
EPO (diskussion | bidrag)
m typo
Linje 3: Linje 3:
Derimod skal en fadder ikke nødvendigvis sørge for barnets opdragelse og forsørgelse, hvis forældrene dør. Forældre anbefales at skrive et [[børnetestamente]], som de sociale myndigheder vil tage med i overvejelserne om barnets fremtid.
Derimod skal en fadder ikke nødvendigvis sørge for barnets opdragelse og forsørgelse, hvis forældrene dør. Forældre anbefales at skrive et [[børnetestamente]], som de sociale myndigheder vil tage med i overvejelserne om barnets fremtid.


En fadder i den [[Folkekirken|danske folkekirke]] skal være døbt med den kristne dåb (ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være over [[konfirmations]]alderen, men selve konfirmation er ikke nogen betingelse. Den af fadderne, der holder barnet over dåben og svarer på tilspørgelsen kaldes i folkemunden '''gudmor'''/'''gudfar''' - men denne betegnelse er ikke en kirkelig.
En fadder i den [[Folkekirken|danske folkekirke]] skal være døbt med den kristne dåb (ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være over [[konfirmation]]salderen, men selve konfirmation er ikke nogen betingelse. Den af fadderne, der holder barnet over dåben og svarer på tilspørgelsen kaldes i folkemunden '''gudmor'''/'''gudfar''' - men denne betegnelse er ikke en kirkelig.
Forældre kan stå fadder til deres egne børn og også holde dem over dåben.
Forældre kan stå fadder til deres egne børn og også holde dem over dåben.

Versionen fra 26. jun. 2007, 13:03

En fadder er et barns dåbsvidne. Der skal være mindst tre og højst fem faddere. Deres opgave er at være vidne på, at barnet er dåbt med den kristne dåb og en moralsk forpligtelse til at hjælpe forældrene med at opdrage barnet i dåben og hvis forældrene ikke kan, så i det omfang fadderne kan opdrage barnet i kristendom.

Derimod skal en fadder ikke nødvendigvis sørge for barnets opdragelse og forsørgelse, hvis forældrene dør. Forældre anbefales at skrive et børnetestamente, som de sociale myndigheder vil tage med i overvejelserne om barnets fremtid.

En fadder i den danske folkekirke skal være døbt med den kristne dåb (ikke nødvendigvis i Folkekirken) og være over konfirmationsalderen, men selve konfirmation er ikke nogen betingelse. Den af fadderne, der holder barnet over dåben og svarer på tilspørgelsen kaldes i folkemunden gudmor/gudfar - men denne betegnelse er ikke en kirkelig.

Forældre kan stå fadder til deres egne børn og også holde dem over dåben.

Afledte betydninger

Desuden anvendes begrebet fadder også i overført betydning om en person, der støtter et barn i et u-land økonomisk via organisationer såsom Dansk Røde Kors, Plan, Red Barnet og SOS-Børnebyerne.

En anden overført betydning er at stå fadder til noget eller være fadder til noget. Her anvendes "fadder" i betydningen ophavsmand eller grundlægger.