Romulus og Remus

Romulus og Remus (771 f.Kr.-5. juli, 717 f.Kr. Romulus) (771 f.Kr.-21. april, 753 f.Kr. Remus) var to brødre der ifølge overleveringerne var sammen om grundlæggelsen af Rom.

Sagnet om Romulus og Remus fortæller om, at de grundlagde Rom. Det skal dog påpeges, at det kun er et sagn. Man mener at Romulus og Remus blot er to varianter af samme navn, romeren, og at de to navne har givet anledning til sagnet om tvillingerne. Sagnet har mange lighedstegn med langt ældre græske myter og sagn.

”Rhea Silvia, datter af Kong Numitor, blev gravid med krigsguden Mars og fik tvillinger. Men kongens onde bror, Amulius gjorde Rhea Silvia til vestalinde, efter at have frataget Numitor tronen.

Rhea Silvia blev dræbt af Amulius, hvorefter han satte tvillingerne ud i en lille båd på Tiberen. De strandede lidt længere nede af floden, hvor en hunulv ammede dem indtil hyrden Faustulus fandt dem.

Da de blev voksne fortalte Faustulus dem sagens rette sammenhæng og sammen med Numitor afsatte de Amulius. Herefter lod Numitor Romulus og Remus grundlægge en ny by.

Både Romulus og Remus tog varsler, men Romulus’ faldt bedst ud.

Han byggede på Palatinerhøjen den første vold omkring byen, men Remus sprang i vrede og foragt over muren, hvorefter han blev dræbt af sin tvillingebror Romulus.

Romulus herskede herefter i mange år, som den første af Roms syv konger og blev til sidst optaget i himlen.”^{[kilde mangler]}

Se også

• Roms grundlæggelse

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.