Nicolaus Steno: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m →‎Berømte ord: - to ekstra interne lænker
Jeppesn (diskussion | bidrag)
m ==Se også== Steno (statue)
Linje 47: Linje 47:
** Udgivet på dansk ved [[Troels Kardel]] som ''Foredrag om Hjernens Anatomi'' (1669/1997), [[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]], ISBN 87-17-06706-5. Bogen indeholder foruden foredraget også kommentarer af rektor [[Kjeld Møllgård]], overlæge [[Margrethe Herning]] og [[Troels Kardel]].
** Udgivet på dansk ved [[Troels Kardel]] som ''Foredrag om Hjernens Anatomi'' (1669/1997), [[Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck]], ISBN 87-17-06706-5. Bogen indeholder foruden foredraget også kommentarer af rektor [[Kjeld Møllgård]], overlæge [[Margrethe Herning]] og [[Troels Kardel]].
*''De solido intra solidum naturaliter contento dissertationis prodromus'' ("Foreløbigt udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme") (1669/1671)
*''De solido intra solidum naturaliter contento dissertationis prodromus'' ("Foreløbigt udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme") (1669/1671)

==Se også==
* [[Steno (statue)]]


==Eksterne referencer==
==Eksterne referencer==

Versionen fra 2. jan. 2008, 21:30

Niels Stensen

Niels Stensen (eller Steensen), også kaldet Nicolaus Steno (1. januar 1638 - 25. november 1686) var pioner inden for både anatomi og geologi.

Da han havde afsluttet sin universitetsuddannelse i fødebyen København, hvor han læste medicin fra 1656-1659, rejste han ud i Europa. I Nederlandene, Frankrig og Italien kom han i kontakt med prominente forskere, og takket være hans gode iagttagelsesevne opdagede han hurtigt vigtige sammenhænge. På en tid, hvor forskning i faget naturvidenskab bestod i at studere de gamle antikke autoriteter, havde Stensen mod til at stole på sine egne øjne, selv når hans observationer afveg fra de fastlagte traditionelle doktriner.

Hjerneanatomi

Niels Stensen drog i 1664 til Paris hvor han opholdt sig fra november til september 1665 hos mæcenen Melchisédek Thévenot. I den periode holder Stensen et foredrag om hjerneanatomi, hvori han beskriver dissektioner af hjernen og samtidig kritiserer tidligere spekulationer om funktionen af hjernens dele. Det er især den engelsk anatom Thomas Willis og den franske filosof Descartes der må stå for skud. Stensen selv er meget tilbageholdende med at udtale sig om funktionen af hjernens dele. Foredraget bliver senere i 1669 udgivet som bog.

Geologi

Han fandt fossile hajtænder og snegle på bjergtoppe og forklarede derudfra fossilernes oprindelse. Han var den første som kunne vise, at sedimentære lag oprindeligt afsættes vandret på hinandens overside (superpositionsprincippet) i et flydende medium. Det er derfor, at yngre bjergarter i en lagserie hviler på ældre. i dag et fundamentalt princip indenfor stratigrafien. Han publicerede sine geologiske studier i De solido intra solidum naturaliter contento dissertationis prodromus (Foreløbig udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme).

Religiøsitet

Stensen var opdraget med den lutherske lære, men han var kritisk overfor denne. Dette blev et lidenskabeligt emne for ham, da han blev konfronteret med den romerske katolicisme under sine studier i Firenze. Efter studier i teologi besluttede han sig for at konvertere.

Denne beslutning bevirkede dog at Stensens naturvidenskabelige forskning blev sat i baggrunden, muligvis fordi han indså at hans geologiske resultater var i direkte modstrid med kirkens opfattelse af skabelsen. Han blev ordineret præst, senere biskop i Schwerin og blev sendt til det lutherske nordlige Tyskland. Her døde han i 1686.

Stensens liv, forskning og teologiske arbejde er blevet studeret intenst, specielt med henblik på en kanonisering. 23. oktober 1988 blev han saligkåret af pave Johannes Paul 2., hvilket er det første skridt frem mod en udråbelse til helgen.

Berømte ord

Han indledte en forelæsning på Københavns Anatomiske Teater i 1673, med sine nok berømteste ord:

Pulchra sunt, quae videntur
(skønt er det, vi ser)
pulchriora quae sciuntur
(skønnere det, vi forstår)
longe pulcherrima quae ignorantur
(men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme)

Forskere er ikke enige om, i hvilken betydning den sidste sætning skal forstås, om den går på videnskaben eller troen. Begge tolkninger kan have sin berettigelse, idét der i videnskab stadig var meget man ikke havde klarlagt, men det kan også forstås som Guds verden, som ikke tilgængelig for mennesker.

Eftermæler

Steno Museet i Århus er opkaldt efter Niels Stensen. Det indeholder udstillinger omkring naturvidenskabernes historie og den medicinske historie. Museet har også et planetarium og en have med lægeplanter.

Niels Steensens Gymnasium i København er en privatskole, drevet af Jesuiterordenen. Gymnasieafdelingen er Nordens eneste katolske gymnasium.

Stensens bog om hjerneanatomi bliver uddelt til nyuddannede københavnske hjernekirurger.

Niels Stensen ligger i en sarkofag i kirken San Lorenzo i Firenze. Ad en sidedør er det gratis at komme ind til sarkofagen, og ved den ligger sedler hvor troende har skrevet deres ønsker.

Bøger

  • Observationes anatomicae ("Astronomiske observationer") (1662)
  • De Musculis et Glandulis Observationum Specimen (1664)
  • Elementorum myologiæ specimen, seu musculi descriptio geometrica : cui accedunt Canis Carchariæ dissectum caput, et dissectus piscis ex Canum genere (1667/1669)
  • Discours sur L'Anatomie du Cerveau (1669) – Baseret på foredrag holdt i Paris 1665. Faksimile [1].
  • De solido intra solidum naturaliter contento dissertationis prodromus ("Foreløbigt udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme") (1669/1671)

Se også

Eksterne referencer

Skabelon:Link FA