Niels Rosenkrantz (officer): Forskelle mellem versioner
CarinaT (diskussion | bidrag) m {{wikify}} |
Sommer (diskussion | bidrag) →Hjemme igen: tilretninger |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Hjemme igen=== |
===Hjemme igen=== |
||
Kong [[Frederik III]] var på dette tidspunkt i gang med oprustningen til en ny krig mod [[Sverige]]. [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]], der var vendt hjem til Danmark allerede [[1654]], sendte nu bud til Niels Rosenkrantz, at der blev holdt et kompagni åbent til ham. Rosenkrantz lå på dengang med Spanierne for [[Saint-Ghislain]], og «da han havde tjent dem så længe», ville han ikke tage sin afsked, før fæstningen var indtaget. Da han i juni [[1657]] kom hjem, var det tiltænkte kompagni, der bestod af jyske sogneryttere, «ruineret» under kampen i [[Skåne]]. [[Frederik III|Kongen]] gjorde ham derfor til [[major]] og chef for sit egetlLivkompagni Gøngedragoner, og med disse kæmpede Niels Rosenkrantz så i [[Halland]] under Gyldenløve. Efter Freden i Roskilde (1658) oprettedes ''Kongens Livregiment til Fods'', den nuværende [[Den Kongelige Livgarde|Livgarde]]. I dette |
Kong [[Frederik III]] var på dette tidspunkt i gang med oprustningen til en ny krig mod [[Sverige]]. [[Ulrik Christian Gyldenløve (søn af Christian 4.)|Ulrik Christian Gyldenløve]], der var vendt hjem til Danmark allerede [[1654]], sendte nu bud til Niels Rosenkrantz, at der blev holdt et kompagni åbent til ham. Rosenkrantz lå på dengang med Spanierne for [[Saint-Ghislain]], og «da han havde tjent dem så længe», ville han ikke tage sin afsked, før fæstningen var indtaget. Da han i juni [[1657]] kom hjem, var det tiltænkte kompagni, der bestod af jyske sogneryttere, «ruineret» under kampen i [[Skåne]]. [[Frederik III|Kongen]] gjorde ham derfor til [[major]] og chef for sit egetlLivkompagni Gøngedragoner, og med disse kæmpede Niels Rosenkrantz så i [[Halland]] under Gyldenløve. Efter Freden i Roskilde (1658) oprettedes ''Kongens Livregiment til Fods'', den nuværende [[Den Kongelige Livgarde|Livgarde]]. I dette korps blev Rosenkrantz' kompagni indlemmet, og han selv blev dets første [[oberstløjtnant]]. Det var, da krigen samme år brød ud på ny, den eneste fast organiserede fodfolksafdeling i [[København]] og vandt under [[Københavns belejring|belejringen]] stor hæder. En væsentlig andel af denne tilkommer Niels Rosenkrantz, der navnlig under det store udfald 23. august udviste stor tapperhed. Med egen hånd fældede flere svenske officerer og, bedækket med sår, som død blev båren ind til staden. Efter behandling var han dog hurtigt helbredt, og han kunne tage del i flere af de efterfølgende kampe. Under stormnatten 10.-11. februar 1659 var han dog kun tilskuer, da [[Kastellet]], hvor livgarden havde post, ikke blev angrebet. |
||
Belejringen megen Hæder. En væsentlig Del i denne tilkommer R., der navnlig under det «store Udfald» (23. Avg.) viste glimrende Tapperhed, med egen Haand fældede flere svenske Officerer og, bedækket med Saar, som død blev baaren ind til Staden. Han blev dog snart saa vidt helbredet, at han kunde tage Del i flere af de paafølgende Kampe. Under Stormnatten (10.-11. Febr. 1659) var han dog kun Tilskuer, da Kastellet, hvor Garden havde Post, ikke blev angrebet. |
|||
===Freden og enevælden=== |
|||
Under og efter Regeringsforandringen sluttede R. sig til det kongeligsindede Parti. Han var 1660 en kort Tid Kommandant i Nakskov og 1660-65 Amtmand over Jungshoved Amt ved Præstø, hvad der dog nærmest var at betragte som et Tillæg til hans Gage, thi han vedblev at være næstkommanderende over Livregimentet, indtil han 1666 blev Oberst for det nyorganiserede sjællandske nationale Infanteriregiment. I de paafølgende Aar blev det nationale Mandskab indkaldt for at arbejde paa Kjøbenhavns Befæstning, navnlig de store Nyanlæg ved Vestervold og Christanshavns ´vold; og da baade Kjøbenhavns Kommandant, Fr. Ahlefeldt, og |
|||
Under og efter [[Enevælde]]ns indførelse i [[1660]] sluttede Niels Rosenkrantz sig til det kongeligsindede parti. Han var 1660 en kort Tid kommandant i [[Nakskov]] og 1660-65 [[amtmand]] over [[Jungshoved Amt]] ved Præstø, hvad der dog nærmest var at betragte som et tillæg til hans gage, da han fortsat var næstkommanderende over [[Den Kongelige Livgarde|livregimentet]]. I 1666 blev han [[oberst]] for det nyorganiserede [[Sjællandske Nationale Infanteriregiment]]. I de efterfølgende år blev det nationale mandskab indkaldt for at arbejde på Københavns befæstning, navnlig de store nyanlæg ved [[Vestervold]] og [[Christanshavns Vold]]. Da både Københavns Kommandant, [[Frederik Ahlefeldt]], og overinspektøren over fæstningsvæsenet, [[Henrik Ruse]], var sendt til Norge, da der var optræk til krig med [[England]], fungerede Rosenkrantz dels som fæstningskommandant, dels som leder af de nævnte arbejder, der dog var projekteret af Ruse. [[1671]] blev Niels Rosenkrantz udnævnt til vicekommandant i København og [[1672]], ved Ahlefeldts død, til kommandant, oberst for livregimentet og medlem af [[Krigskollegiet]]. Endnu samme år forfremmede [[Christian V]] ham til [[generalmajor]] med den smukke Motivering: "''på det at han kan se, at man også kan komme frem med modesti''". I Lejren ved [[Almind]] [[1674]] skænkede kongen ham [[Dannebrogsordenen]]. Som oberst for livregimentet viste Rosenkrantz, at han havde øje for betydningen af en planmæssig uddannelse, og det ikke blot i eksercits, men også i skarpskydning, for at mandskabet skulle lære "''ikke at være bange for deres Gevær, som en Del er''". |
|||
Overinspektøren over Fæstningsvæsenet, H. Ruse, vare sendte til Norge, fordi det saa ud til Krig med England, fungerede R. dels som Fæstningskommandant, dels som Leder af de nævnte Arbejder, der dog uden Tvivl have været projekterede af Ruse. 1671 blev R. udnævnt til Vicekommandant i Kjøbenhavn og 1672, ved Ahlefeldts Død, til Kommandant, Oberst for Livregimentet og Medlem af Krigskollegiet. Endnu s. A. forfremmede Christian V ham |
|||
derhos af egen Drift til Generalmajor med den smukke Motivering: «paa det at han kan se, at man ogsaa kan komme frem med Modesti». I Lejren ved Almind 1674 skjænkede Kongen ham danebrogsordenen. Som Oberst for Livregimentet viste R., at han havde et aabent Øje for Betydningen af en planmæssig Uddannelse, og det ikke blot i Exercits, men ogsaa i skarpskydning, for at Mandskabet skulde lære «ikke at være bange for deres Gevær, som en |
|||
Del er». |
|||
1675 udbrød den skaanske Krig, der begyndte med et Angreb paa Sveriges tyske Besiddelser. Ved Belejringen af Wismar fik R., der blev udnævnt til Generallieutenant, Kommandoen paa den |
|||
| ⚫ | egentlige |
||
| ⚫ | Det følgende |
||
===Skånske Krig=== |
|||
Næsten et halvt Aar efter (21. Dec.) fandt hans Jordefærd Sted med stor Pomp i Kjøbenhavns Nicolai Kirke, hvor et prægtigt Epitafium blev rejst over ham. Han havde 30. Jan. 1662 i |
|||
| ⚫ | 1675 udbrød den [[Skånske Krig]], der begyndte med et angreb på [[Sverige]]s tyske besiddelser. Ved Belejringen af [[Wismar]] fik Niels Rosenkrantz, der blev udnævnt til generalløjtnant, kommandoen på den egentlige angrebsfront over for Meklenborger-Porten og det uden for denne anlagte «nye Værk». 13. december stormedes fæstningen, men den blev flere steder slået tilbage, så at [[Christian V]] var lige ved at opgive den. Også Rosenkrantz havde på sin front haft store vanskeligheder at kæmpe med; især hindrede en kærstrækning, der her omgav fæstningen, stormkolonnens fremrykning. Han lod derfor sine folk ved hjælp af [[faskine]]r bygge sig en vej over moradset; over denne lykkedes det ham at føre stormen igennem, og da han først havde fået fast fod i det «nye Værk», faldt fæstningen. |
||
Viborg ægtet Berte Skeel (f. 26. Marts 1644 d. 5. Juli 1720), Datter af Rigsraad Christen S. til Vallø. I et smukt og lykkeligt Samliv havde de den Sorg at miste alle deres Børn som smaa; |
|||
men de søgte Erstatning i at gjøre deres Hus til et Hjem for mange af deres unge paarørende. Efter sit eget Udsagn havde R. efter sine Forældre «ikke arvet en Skilling». Derimod fik han |
|||
1663 efter sin Svigerfader Holbækgaard i Rovgsø Herred, og 3 Aar efter kjøbte han Stovgaard og Alsted i Nørvang Herred. Fru Berte Skeel har gjort sig bekjendt som en af «tvende danske |
|||
Heltes Enker», der stiftede Roskilde Jomfrukloster. |
|||
| ⚫ | Det følgende år ([[1676]]) blev [[Skåne]] krigsskuepladsen. Rosenkrantz, der havde været den første, som 29. juni satte foden i land, fik nu befaling til at lede angrebet på [[Helsingborg Slot]], hvortil byens besætning havde trukket sig tilbage. Med sin vante Energi gik han til værket. 3. juli om morgenen steg han, for at få bedre udsigt, op på et af de opkastede belejringsværker. Han blev da ramt i hovedet af en fjendtlig Kugle, og få timer efter døde han. Kort tid efter overgav fæstningen overgav sig. |
||
| ⚫ | |||
Næsten et halvt år efter, den 21. december 1676, fandt hans bisættelse sted med stor pomp i Københavns Nicolai Kirke, hvor et prægtigt epitafium blev rejst over ham. Han havde 30. januar 1662 i Viborg ægtet Berte Skeel (f. 26. Marts 1644 d. 5. Juli 1720), datter af rigsråd Christen Skeel til Vallø. I et smukt og lykkeligt samliv havde de den sorg at miste alle deres Børn som små. Men de søgte erstatning i at gøre deres hus til et hjem for mange af deres unge pårørende. Efter sit eget udsagn havde Rosenkrantz "''ikke arvet en Skilling''" efter sine forældre . Derimod fik han 1663 efter sin svigerfader [[Holbækgård]] i [[Rougsø Herred]], og 3 år efter købte han [[Stovgård]] og [[Alsted]] i [[Nørvang Herred]]. Enken [[Berte Skeel]] har gjort sig bekendt som en af "''tvende danske heltes enker''", der stiftede [[Roskilde Kloster|Roskilde Adelige Jomfrukloster]]. |
|||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Danskere i 1600-tallet|Rosenkrantz, Niels]] |
[[Kategori:Danskere i 1600-tallet|Rosenkrantz, Niels]] |
||
Versionen fra 26. jan. 2008, 11:23
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Niels Rosenkrantz (31. maj 1627 - 3. juli 1676) var en dansk adelsmand og officer. Hans forældre var Palle Rosenkrantz til Ørup (Skåne) og Ingeborg Krabbe.
I soldaterlære
Sin tidlige barndom tilbragte han i Norge, hvor faderen var lensmand paa Nedenæs. Siden modtog han undervisning på Viborg Skole og på Sorø Akademi. I 1649 fik han forældres tilladelse til at rejse til udlandet for at lære krigshåndværket. Første stop var Holland hvor Niels Rosenkrantz tjente som pikenér ved et kompagni af fæstningen Bredas Besætning. Sommeren efter drog han dog til de Spanske Nederlande, hvor en kammerat fra Sorø-tiden, kongesønnen Ulrik Christian Gyldenløve, der var 3 år yngre end Rosenkrantz, kommanderede et spansk regiment. I dette indtrådte Rosenkrantz som simpel rytter. Året efter blev han kornet ved Gyldenløves Livkompagni. I 6 år deltog han i de kampe, der med vekslende held blev ført om de mange småfæstninger i fransk og spansk Flandern. 1656 steg han til kaptajnløjtnant, nogle måneder senere til ritmester.
Hjemme igen
Kong Frederik III var på dette tidspunkt i gang med oprustningen til en ny krig mod Sverige. Ulrik Christian Gyldenløve, der var vendt hjem til Danmark allerede 1654, sendte nu bud til Niels Rosenkrantz, at der blev holdt et kompagni åbent til ham. Rosenkrantz lå på dengang med Spanierne for Saint-Ghislain, og «da han havde tjent dem så længe», ville han ikke tage sin afsked, før fæstningen var indtaget. Da han i juni 1657 kom hjem, var det tiltænkte kompagni, der bestod af jyske sogneryttere, «ruineret» under kampen i Skåne. Kongen gjorde ham derfor til major og chef for sit egetlLivkompagni Gøngedragoner, og med disse kæmpede Niels Rosenkrantz så i Halland under Gyldenløve. Efter Freden i Roskilde (1658) oprettedes Kongens Livregiment til Fods, den nuværende Livgarde. I dette korps blev Rosenkrantz' kompagni indlemmet, og han selv blev dets første oberstløjtnant. Det var, da krigen samme år brød ud på ny, den eneste fast organiserede fodfolksafdeling i København og vandt under belejringen stor hæder. En væsentlig andel af denne tilkommer Niels Rosenkrantz, der navnlig under det store udfald 23. august udviste stor tapperhed. Med egen hånd fældede flere svenske officerer og, bedækket med sår, som død blev båren ind til staden. Efter behandling var han dog hurtigt helbredt, og han kunne tage del i flere af de efterfølgende kampe. Under stormnatten 10.-11. februar 1659 var han dog kun tilskuer, da Kastellet, hvor livgarden havde post, ikke blev angrebet.
Freden og enevælden
Under og efter Enevældens indførelse i 1660 sluttede Niels Rosenkrantz sig til det kongeligsindede parti. Han var 1660 en kort Tid kommandant i Nakskov og 1660-65 amtmand over Jungshoved Amt ved Præstø, hvad der dog nærmest var at betragte som et tillæg til hans gage, da han fortsat var næstkommanderende over livregimentet. I 1666 blev han oberst for det nyorganiserede Sjællandske Nationale Infanteriregiment. I de efterfølgende år blev det nationale mandskab indkaldt for at arbejde på Københavns befæstning, navnlig de store nyanlæg ved Vestervold og Christanshavns Vold. Da både Københavns Kommandant, Frederik Ahlefeldt, og overinspektøren over fæstningsvæsenet, Henrik Ruse, var sendt til Norge, da der var optræk til krig med England, fungerede Rosenkrantz dels som fæstningskommandant, dels som leder af de nævnte arbejder, der dog var projekteret af Ruse. 1671 blev Niels Rosenkrantz udnævnt til vicekommandant i København og 1672, ved Ahlefeldts død, til kommandant, oberst for livregimentet og medlem af Krigskollegiet. Endnu samme år forfremmede Christian V ham til generalmajor med den smukke Motivering: "på det at han kan se, at man også kan komme frem med modesti". I Lejren ved Almind 1674 skænkede kongen ham Dannebrogsordenen. Som oberst for livregimentet viste Rosenkrantz, at han havde øje for betydningen af en planmæssig uddannelse, og det ikke blot i eksercits, men også i skarpskydning, for at mandskabet skulle lære "ikke at være bange for deres Gevær, som en Del er".
Skånske Krig
1675 udbrød den Skånske Krig, der begyndte med et angreb på Sveriges tyske besiddelser. Ved Belejringen af Wismar fik Niels Rosenkrantz, der blev udnævnt til generalløjtnant, kommandoen på den egentlige angrebsfront over for Meklenborger-Porten og det uden for denne anlagte «nye Værk». 13. december stormedes fæstningen, men den blev flere steder slået tilbage, så at Christian V var lige ved at opgive den. Også Rosenkrantz havde på sin front haft store vanskeligheder at kæmpe med; især hindrede en kærstrækning, der her omgav fæstningen, stormkolonnens fremrykning. Han lod derfor sine folk ved hjælp af faskiner bygge sig en vej over moradset; over denne lykkedes det ham at føre stormen igennem, og da han først havde fået fast fod i det «nye Værk», faldt fæstningen.
Det følgende år (1676) blev Skåne krigsskuepladsen. Rosenkrantz, der havde været den første, som 29. juni satte foden i land, fik nu befaling til at lede angrebet på Helsingborg Slot, hvortil byens besætning havde trukket sig tilbage. Med sin vante Energi gik han til værket. 3. juli om morgenen steg han, for at få bedre udsigt, op på et af de opkastede belejringsværker. Han blev da ramt i hovedet af en fjendtlig Kugle, og få timer efter døde han. Kort tid efter overgav fæstningen overgav sig.
Næsten et halvt år efter, den 21. december 1676, fandt hans bisættelse sted med stor pomp i Københavns Nicolai Kirke, hvor et prægtigt epitafium blev rejst over ham. Han havde 30. januar 1662 i Viborg ægtet Berte Skeel (f. 26. Marts 1644 d. 5. Juli 1720), datter af rigsråd Christen Skeel til Vallø. I et smukt og lykkeligt samliv havde de den sorg at miste alle deres Børn som små. Men de søgte erstatning i at gøre deres hus til et hjem for mange af deres unge pårørende. Efter sit eget udsagn havde Rosenkrantz "ikke arvet en Skilling" efter sine forældre . Derimod fik han 1663 efter sin svigerfader Holbækgård i Rougsø Herred, og 3 år efter købte han Stovgård og Alsted i Nørvang Herred. Enken Berte Skeel har gjort sig bekendt som en af "tvende danske heltes enker", der stiftede Roskilde Adelige Jomfrukloster.