Skåne

Skåne

Skåne er den sydligste del af Sverige på den sydligste del af den Skandinaviske halvø. Der er omkring 1,2 millioner indbyggere i Skåne. Landet tilhørte oprindeligt Danmark som ét af dets hjemomraader, tillige med Halland og Blekinge.

Navnet "Skåne" er sandsynligvis en forandring af det urgermanske *skaðin-awjo ("skade-ø", "farlig (halv)ø", vel om de farlige farvande ved Falsterbo eller Kullen), som også blev overtaget af romerne som Scadinauia, senere Scandinauia, og blev betegnelsen (Skandinavien) for hele området nord for Germania (det nuværende Tyskland).

Skåne, der indtil 1997 var delt i Malmöhus län og Kristianstads län, styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Tidligere, i den sidste danske tid, var Skåne inddelt i fire len: Helsingborg Len, Malmøhus Len, Christianstad Len og Ysted Len.

Historie

Skåne som dansk landsdel

Historisk set er Skåne det største landskab i Skånelandene og et tidligere dansk kerneland. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelsmidtpunkt. Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 holdt Danmarks ærkebiskop til i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde.

Ærkebispesædet i Lund rådede for en tid over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten, og havde således en central rolle for hele Norden. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund.

Skåne bliver svensk

Ved freden i Roskilde 1658 blev Skåne svensk. Denne fred skulle indlede en længere periode med krige mellem Sverige og Danmark om herredømmet over det tidligere danske land. Ved slaget ved Lund 1676 tabte danskerne et afgørende slag, og fra nu af stod det nogenlunde fast, at Danmark ikke ville kunne vinde Skåne tilbage. Efter afslutningen af den Skånske krig 1675-1678 blev en fred forhandlet på plads, hvor Frankrig tvang Danmark til at afstå kravet om Skånes tilbagevenden.

De dansksindede skåneboeres oprør mod den svenske overmagt blev slået ned med stor brutalitet. Disse såkaldte snaphaner blev ofte tortureret til døde, og i områder, hvor der var mange snaphaner, blev civilbefolkningen udsat for overgreb, i et tilfælde blev våbenføre mænd forsøgt henrettet.

De første halvtres år efter freden i Roskilde blev de vigtige administrative forandringer foretaget i den proces, der kaldes Skånes försvenskning. Også i Sverige indførtes enevælde og dermed en hårdere styring af forsvenskningen af Skåne. Universitetet i Lund blev oprettet i 1668 bl.a. med henblik på at forsyne landsdelen med embedsmænd. Under Johan Gyllenstierna og senere Rutger von Aschenberg blev danske adelsmænd i nøglepositioner erstattet af svenske. Flere danske adelsmænd blev optaget i den svenske adel, men flertallet udvandrede. Svenske adelsmænd fik støtte til erhverve skånske herregårde for også derigennem at forsvenske den skånske adel.

De første år havde den danske kirke en stærk indflydelse, idet de danske præster forblev i deres sogne, og kirkegangen foregik efter dansk sædvane. I 1686 indførtes svensk kirkeordning og herefter også svensk katekismus og salmebog. De svenske salmer havde oftest samme melodi som de danske, og i andre tilfælde blev de danske samler oversat til svensk, hvilket var et meget vigtigt element i udbredelsen af svensk i almuen. Også den danske præstedragt blev byttet ud med den svenske.

Skånsk identitet

Forsvenskningspolitikken betød, at dansk sprog og identitet blev undertrykt. Forestillingen om, at skåninge skulle ville vende tilbage til Danmark, er dog stadig levende i dag. En tættere integration mellem det nutidige Danmark og det gamle hovedland i øst er tydelig p.g.a Øresundsbroen. Der er stadig aktive grupperinger af skåninge, som ønsker et tættere forhold til Danmark end til Sverige, og disse grupperinger er stadig voksende.

Man kan med nogen ret tale om en særlig skånsk identitet, der i nogen grad vender sig mere mod den nærliggende storby København i stedet for Stockholm, som ligger adskillige hundrede kilometer fra Skåne. Især med tilflytningen af mange danskere til Skåne, og med de mange skåninge, der ved hjælp af Øresundsbroen kan pendle til job i hovedstaden, har man set en stigende tendens i denne udvikling.

Et interessant aspekt er, at alle parter tilsyneladende ønsker en genforening. Det må man i hvert fald konkludere hvis man skal tro en række meningsmålinger fortaget af svenske aviser. En af disse aviser var den skånske avis Helsingborg Dagblad. På avisens hjemmeside kunne man (d. 24. Dec. 07) læse svarene på spørgsmålet ”Vilket land skulle du helst vilja tillhöra?”. Et klart flertal på 52.2% svarede Danmark, kun 35.4% svarede Sverige, mens de sidste sagde ”Inget av dem”: 10.7% og ”Vet inte”: 1.7%.

I den landsdækkende svenske avis aftonbladet, blev svenskerne (d. 26. Dec. 07)spurgt ”Tycker du att vi ska ge bort Skåne till Danmark?”, et flertal på 50.8 % svarede ja. Det stemmer overens med læserne af Kvällsposten hvor 54,5% også svarede til fordel for en genforening.

Politikken spurgte (d. 26. Dec. 07) danskerne om de ville have Skåne tilbage. De svarede følgende: ja: 63%, nej: 32% og ved ikke: 6%.

Symboler

Uofficiel (almindelig vedtaget) Skånehymne er Nils Hanssons "Sang til Skåne" fra omkring år 1900. Men også Oskar Patrik Sturzenbeckers "Det är ett 'yndigt' land" (der har samme versemål og begyndelsesord som i Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", fordi den kendte bladmand i Helsingborg ønskede, at man skulle synge fædrelandets pris på samme melodi på begge sider af Sundet) fra omkring 1850, Zacharias Topelius "Lund-sletten" fra 1868, samt K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905 og "Här är den bygden som fäderna röjde" af Nils Hildestrand er nævneværdige.

Skånelands flag er rødt med gult kors

Skånelandenes våbensymbol er en heraldisk skånsk "panter" i rødt i et felt af guld

Byer

• Båstad (gl. dansk Bådsted)
• Eslöv (Eslev)
• Helsingborg
• Hässleholm (Hesselholm)
• Höganäs (Højenæs)
• Kristianstad (Christiansstad)
• Landskrona (Landskrone)
• Lund
• Malmö (Malmø)
• Simrishamn (Simmershavn)
• Skanør og Falsterbo
• Trelleborg
• Ystad (gl. dansk Ysted)
• Ängelholm (Engelholm)

Landsdele

• Kullen (eller Kullabygden)
• Gønge (Göinge)
• Østerlen (Österlen)
• Søndersletten (Söderslätt)

Seværdigheder i Skåne

• Andrerums alunværk
• Glimmingehus
• Lund Domkirke
• Dalby kirke
• Kärnan
• Malmøhus slot
• Landskrona citadel
• Kivik-graven
• Ales stenar
• Kullen
• Hovs haller
• Turning Torso
• Ven
• Aqvakul
• Ålegilde

Se også

• Skåneland
• Skånske herreder
• Berømte skåninger

Eksterne henvisninger

• Skånelands historia
• Skanelandsframtid
• Dansk-Skaansk Forening
• Sydsverige.dk - seværdigheder i bl.a. Skåne
• Länstyrelsen
• Region Skåne