Georg Carl Bohlmann: Forskelle mellem versioner
Janusman (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jørgen (diskussion | bidrag) m linkfiks |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Faderen, tobaksfabrikant [[Reinhard Georg Carl Bohlmann]] indvandrede [[1836]] til [[København]] fra [[Bremen]] hvor bedstefaderen havde været musiker. Georg Carl Bohlmann fik sin musikalske uddannelse i Bremen, hvor han opholdt sig fra [[1851]]-[[1859]] og modtog undervisning af kapelmester [[Carl Heinemann]]. Efter at være vendt tilbage til København virkede han dels som musiklærer og arrangør, dels som musikdirektør ved teatre. |
Faderen, tobaksfabrikant [[Reinhard Georg Carl Bohlmann]] indvandrede [[1836]] til [[København]] fra [[Bremen]] hvor bedstefaderen havde været musiker. Georg Carl Bohlmann fik sin musikalske uddannelse i Bremen, hvor han opholdt sig fra [[1851]]-[[1859]] og modtog undervisning af kapelmester [[Carl Heinemann]]. Efter at være vendt tilbage til København virkede han dels som musiklærer og arrangør, dels som musikdirektør ved teatre. |
||
I [[1865]] fik han [[Det anckerske Legat]] efter at have foretaget en række vellykkede instrumentationer af andres arbejder. [[1872]]-[[1876]] var han organist i [[Svendborg]], men flyttede derefter tilbage til København og genoptog sit tidligere virke især som lærer i teori og instrumentation. Han var i perioder musikdirektør på [[Odense Teater]], [[Marienlyst]] og fra [[1887]] ved [[Dagmarteatret]]. Men han arrangerede andres musik og komponerede også en række større og mindre kompositioner, hvoriblandt kan nævnes: Vikingefærd (koncertouverture, opført i [[Gewandhaus]] i [[Leipzig]]), 2 symfonier, flere ouverturer, koncertstykker for violin og andre instrumenter, en koncerterende strygekvartet og en mængde mindre numre. |
I [[1865]] fik han [[Det anckerske Legat]] efter at have foretaget en række vellykkede instrumentationer af andres arbejder. [[1872]]-[[1876]] var han organist i [[Svendborg]], men flyttede derefter tilbage til København og genoptog sit tidligere virke især som lærer i teori og instrumentation. Han var i perioder musikdirektør på [[Odense Teater]], [[Hotel Marienlyst]] og fra [[1887]] ved [[Dagmarteatret]]. Men han arrangerede andres musik og komponerede også en række større og mindre kompositioner, hvoriblandt kan nævnes: Vikingefærd (koncertouverture, opført i [[Gewandhaus]] i [[Leipzig]]), 2 symfonier, flere ouverturer, koncertstykker for violin og andre instrumenter, en koncerterende strygekvartet og en mængde mindre numre. |
||
Fra [[1887]] fik han en årlig ydelse fra staten. og [[det Raben-Lewetzauske Fond]] bevilgede ham en sum til udgivelse af instrumentationseksempler. Fra [[1892]]-[[1920]] var hen organist ved [[Københavns begravelsesvæsen]]. |
Fra [[1887]] fik han en årlig ydelse fra staten. og [[det Raben-Lewetzauske Fond]] bevilgede ham en sum til udgivelse af instrumentationseksempler. Fra [[1892]]-[[1920]] var hen organist ved [[Københavns begravelsesvæsen]]. |
Versionen fra 26. sep. 2008, 22:34
Georg Carl Bohlmann (8. april 1838-1920) Dansk musiklærer, musikdirektør, organist og komponist.
Faderen, tobaksfabrikant Reinhard Georg Carl Bohlmann indvandrede 1836 til København fra Bremen hvor bedstefaderen havde været musiker. Georg Carl Bohlmann fik sin musikalske uddannelse i Bremen, hvor han opholdt sig fra 1851-1859 og modtog undervisning af kapelmester Carl Heinemann. Efter at være vendt tilbage til København virkede han dels som musiklærer og arrangør, dels som musikdirektør ved teatre.
I 1865 fik han Det anckerske Legat efter at have foretaget en række vellykkede instrumentationer af andres arbejder. 1872-1876 var han organist i Svendborg, men flyttede derefter tilbage til København og genoptog sit tidligere virke især som lærer i teori og instrumentation. Han var i perioder musikdirektør på Odense Teater, Hotel Marienlyst og fra 1887 ved Dagmarteatret. Men han arrangerede andres musik og komponerede også en række større og mindre kompositioner, hvoriblandt kan nævnes: Vikingefærd (koncertouverture, opført i Gewandhaus i Leipzig), 2 symfonier, flere ouverturer, koncertstykker for violin og andre instrumenter, en koncerterende strygekvartet og en mængde mindre numre.
Fra 1887 fik han en årlig ydelse fra staten. og det Raben-Lewetzauske Fond bevilgede ham en sum til udgivelse af instrumentationseksempler. Fra 1892-1920 var hen organist ved Københavns begravelsesvæsen.
Kilder m.m.
- Dansk biografisk leksikon 1905
- Salmonsens leksikon 2. udgave
- Trykte noder med egne værker og arrangementer i Det kgl. Bibliotek
- Manuskripter med egne værker og arrangementer i Det kgl. Bibliotek
Spire Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |