Svendborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svendborg
Købstadsvåben Herredsvåben
Svendborgs våben.png
Sunds Herreds våben 1610.png
Svendborg - strædet Kattesundet, Vor Frue Kirke bagved.JPG
Gaden Kattesundet med Vor Frue Kirke bagved
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Lars Erik Hornemann (fra 2014)
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 5700 Svendborg
Demografi
Svendborg by: 27.074[1] (2016)
Kommunen: 58.228[1] (2016)
 - Areal: 417,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.svendborg.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 55°3′35″N 10°36′36″E / 55.05972°N 10.61000°Ø / 55.05972; 10.61000

Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn, med 27.074 indbyggere (2016)[1]. Svendborg er en gammel by og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Den er Fyns næststørste by efter Odense, ligger i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Byen fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag.

Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund nær Svendborgsundbroen der forbinder Fyn med Tåsinge og er desuden endestation for jernbanestrækningen, Svendborgbanen. Fra Svendborgs havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø, Hjortø og Birkholm.

Byen har altid været præget af søfart, idet beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer, har gjort den til et ideelt sted for fremmede skibe. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange hjemmehørende skibe og rederier.

Danmarks største virksomhed har sin oprindelse i Svendborg, idet kaptajn Peter Mærsk Møller og sønnen Arnold Peter Møller i 1904 købte et brugt dampskib og efterfølgende dannede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 2003 blev det fusioneret med Dampskibsselskabet af 1912 A/S og fik navnet A.P. Møller-Mærsk A/S. Dette selskab er i dag kendt i de fleste havne verden over.

Fra Svendborg er der 19 kilometer til RudkøbingLangeland, 22 til Ringe, godt 24 til Faaborg og knap 42 kilometer til Odense.

I marts 2008 blev Svendborg optaget i det internationale samarbejde af Cittaslow-byer[2].

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Hvoraf navnet kommer, vides ikke, måske af "Svin"; af andre ældre former nævnes Swineborg, Suyneborgh og Swynborch; først i det 15. århundrede forekommer former som Sweneborgh, Suenneborgh og Suenborg; Formen Svendborg er vel ikke opstået tidligere end i det 17. århundrede. Man mener Swineburg betyder "borgen med svin", forstået som en lokalitet med særligt mange tamsvin inden for murene eller vildsvin uden for. Det er også muligt der hentydes til hvalen "marsvinet".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

I 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet og et lille fiskerleje voksede efterhånden frem omkring den. Da Svendborg blev til en by, hed den oprindeligt Swineburg (i 1200-tallet).

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Svendborg var allerede i Middelalderen en vigtig handels- og håndværksby, bygget op omkring byens hovederhverv, søfart. I 1229 blev byen nævnt for første gang, da Valdemar Sejr i et brev til sin søn Valdemar den Unge godkendte, at sønnen måtte give Svendborg og det sydlige Fyn som gave til sin hustru Prinsesse Eleonora.

Valdemar Sejrs søn Hertug Abel, (den senere kong Abel af Danmark) besatte i 1247 byen og lod den befæste, hvorefter Erik Plovpenning indtog byen og afbrændte den. Seks år senere den 25. februar 1253 fik Svendborg sine købstadsrettigheder, udstedt af Christoffer 1. og blev herefter en vigtig købstad med gode adgangsforhold til havet. Det var dog ikke fred, der prægede Svendborg de følgende år. I 1289 belejrede Marsk Stig købstaden, og året efter i 1290 hærgede den norske konge Erik Præstehader byen med plyndringer og nedbrænding af adskillige kvarterer.

De følgende 25 år var der fred indtil Hertug Christoffer Fyn (den senere kong Christoffer 2.) sent i efteråret 1316 invaderede og plyndrede Svendborg. Han var Erik Menveds oprørske bror og var gået i ledtog med tyske tropper under angrebet. Godt 30 år senere i 1348 var det en usynlig fjende der hærgede byen, nemlig Pesten også kaldet Den sorte død. Det kostede en stor del af Svendborgs befolkning livet.

Anne Hvides Gård

Sine første privilegier fik den af Valdemar Sejr, hvilke bekræftedes af sønnen Christoffer I i 1253, og mange gange senere bekræftedes og udvidedes de, således i 1280, 1305, 1409, 1444, 1480, 1504, 1517 og 1562.

Efter Valdemar Sejrs død kom den med en del andet gods til sønnen Abel som arv, og da Abel kom i strid med broderen Erik Plovpenning, inddrog denne Svendborg i 1246 som formentligt krongods og indtog 1247 byen, som Abel skal have ladet befæste. Ved skiftet mellem kong Abels sønner fik junker Abel Svendborg og Rudkøbing; 1253 indtog Christoffer I byen og ødelagde borgen, men senere afstodes den dog atter til junker Abel, som døde her 1279 og begravedes i Gråbrødrenes klosterkirke. I 1290 blev byen plyndret og brændt af den norske kong Erik Præstehader, der var i forbund med kongemorderne, 1316 af Erik Menveds oprørske broder Christoffer II i forbindelse med tyske tropper, og 1389 overfaldtes den af hansestædernes flåde i krigen mellem dronning Margrethe I og den svenske kong Albrecht. Byen havde et Sankt Knudsgilde, der første gang nævnes 1337, et Sankt Johannes Baptistæ Gilde og et Sankt Anne Gilde, der stiftedes af Købmændene 1444 (dets skrå stadfæstedes af Christian I 1477), samt et Gråbrødrekloster.

Gråbrødreklosteret stiftedes 1236 af Valdemar Sejrs tidligere drost og høvedsmand i Svendborg Astrad Frakke, der selv tog gråbrødrekutten i Roskilde. Efter bygningernes omfang at dømme synes det at have været et ret betydeligt kloster, men det er kun lidt, man ved om det. I 1267 skænkede Odensebispen Regner det en grund i byen samt nogle bøger; 1472 antog konventet som det andet her i landet den strengere tugt, observantsen. Året for klosterets nedlæggelse kendes ikke; formentlig falder det dog efter 1533, da der nævnes "Niels Pedersen, den graa Ulv i Svendborgs Faaresti". Allerede 1530 og 1532 havde Svendborg bymænd dog fået kongebrev om, at de måtte beholde klosteret til et hospital, når munkene forlod det, men først 1541 fik de endeligt ejendomsbrev derpå; Klosterkirken skulle være sognekirke og et af de andre huse latinskole. Kirken dannede den sydlige del af det firfløjede kloster, som lå mod øst i byen ved skolepladsen; den var 126 fod lang og bestod af skib med et sideskib mod syd, et firkantet kor og et senere tilbygget kapel på korets nordside. Som sognekirke har den dog næppe nogensinde tjent; derimod brugtes den af begge byens præster til bøn-, uge- og fasteprædikener samt til ligprædikener. I 1828 blev den nedbrudt (dog stod der endnu 1860 ruiner af den). / I den vestlige fløj af klosteret havde latinskolen og efter dennes nedlæggelse 1740 den danske skole lokale; bygningen blev nedbrudt 1875. Den nordlige og østlige fløj købtes af Fru Helvig Hardenberg og indrettedes til hospital; den nordlige fløj stod som hospitalsbygning indtil 1870, den østlige synes derimod at være forsvunden i tidlig tid. Desuden hørte til klosteret en tofløjet bygning (senere ofte kaldet "Klostergården"), beliggende tæt nord for klosteret; den nedbrødes 1875.

Lidt øst for bykernen findes i dag et parkanlæg ved navn Caroline Amalie Lund og her eksisterede en borg ved navn Ørkild Slot frem til 1500-tallet. Men under Grevens Fejde i 1534 indtog oprørske styrker, ledet af Grev Christoffer af Oldenburg, byen, støttet af flere af det lokale byråds medlemmer, og Ørkild Slot, der agerede bispestolens fæstning, blev indtaget og brændt ned, idet borgerne tog stærkt parti for Christian II, hvortil deres had til de under Odense bispestol hørende Ørkild slot og by, der meget skadede byens næring, bidrog; de afbrændte byen og borgen og drog dernæst til Odense, hvor de stormede og plyndrede bispegården. I dag kan man endnu se resterne af Ørkilds voldsted i parkanlægget. I 1535 ca. ét år efter ødelæggelsen, lykkedes det Johan Rantzau i Slaget ved Øksnebjerg at besejre oprørerne, men Svendborg blev efterfølgende plyndret af Rantzaus landsknægte. I modsætning til de fleste borgere var adelsmanden Hans Gaas, senere biskop i Trondhjem, en ivrig tilhænger af Christian III og skal endog have bevæget svendborgerne til at vende sig mod lübeckerne, hvis skibe blev beskudte fra Skattertårnet, der lå ved byens sydøstgrænse ved Skatterporten for enden af Skattergaden, og hvis opførelse overleveringen tilskriver Valdemar Sejr, og som dannede en del af byens befæstning og forsvarede det vestlige indløb, medens Ørkild slot dækkede det østlige.

Fejdens sejrherre Christian 3. blev hyldet i Odense senere samme sommer.

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Efter Grevens Fejde begyndte byen langsomt at komme på fode igen, ikke mindst takket være en øget handel med fedevarer. I denne fremgangsrige periode blev byens ældste verdslige bygning Anne Hvides Gård opført i 1560 af adelsfruen Anne Hvide, der var blevet enke. Hun havde mistet sin mand Jesper Friis, godsejer på Rødkilde, fire år tidligere. Byens fremgang varede lige til året 1602, hvor pesten endnu engang vendte tilbage.

I 1600-tallet hærgede Svenskekrigene det danske rige, og heller ikke Svendborg gik ram forbi. Tværtimod gik det meget hårdt ud over byen, idet mere end 70 huse og gårde blev forladt af beboerne, mens en stor del af købstaden blev lagt i ruiner.

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Udvandringen fra Svendborg forsatte de næste årtier og i 1672 havde byen kun 1.000 indbyggere. Det blev dog langsomt bedre i 1700-tallet selvom købstaden ramtes af storbrande i 1749 og 1749. I 1769 var der 1714 indbyggere. / men dens gunstige Beliggenhed for handel og skibsfart og dens havn have i det 19. århundrede ophjulpet den; især var kornhandelen betydelig.

Udsigt fra Frue Kirke i begyndelsen af 1900-tallet
Svendborg omkring 1900.

Frem til midten af det 19. århundrede så det ikke ud til, at Svendborg skulle slippe for de plager, der havde ramt byen de sidste mange århundreder. I forbindelse med Napoleonskrigene blev købstaden besat i 1808 af spanske og franske tropper.

I 1845 begyndte man at indsætte kørende post fra Nyborg til Svendborg to gange om ugen.

I 1853 hærgede en voldsom koleraepedemi byen.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Svendborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 4.556 i 1850, 5.280 i 1855, 5.537 i 1860, 6.421 i 1870, 7.184 i 1880, 8.755 i 1890, 11.543 i 1901, 11.766 i 1906 og 12.667 i 1911.[3]

Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen ved århundredeskiftet: 3 maskinfabrikker og jernstøberier, nemlig "Svendborg" (beliggende uden for byen, overgik til et aktieselskab i 1896, omtrent 70 arbejdere), Axelsens (aktieselskab, oprettet 1899, 60 arbejdere), og Lange, Jensen & Co. (aktieselskab, oprettet 1898, med forretninger i Svendborg og Aarhus, beskæftiger omtrent 250 arbejdere), 2 bayersk- og hvidtøls-bryggerier, nemlig "Svendborg Bryghus" (aktieselskab, oprettet 1899) og "Concordia", 2 brændevinsbrænderier, 1 dampbrænderi med gærfabrik, 1 klædefabrik (omtrent 100 arbejdere), 1 asfalt- og tagpapfabrik, 1 cementstøberi, 2 maskin-væverier, 3 damp-væverier, 1 hattefabrik (aktieselskab, oprettet 1898), 1 andelssvineslagteri (aktieselskab fra 1897), 1 fællesmejeri, 1 margarinefabrik (arbejdernes aktieselskab fra 1897), 1 vognfabrik, 1 cikoriefabrik, 1 eddikebryggeri, 1 stentrykkeri, 1 sten- og billedhuggeri, 2 wiener-møbelfabrikker, 1 oliemølle, 3 dampmøller, blandt andre "Svendborg Dampmølle" (aktieselskab, oprettet 1875) og "Svendborg Øksenbjærg Dampmølle", 1 teglværk, flere tobaksfabrikker, mineralvandsfabrikker, savværker, farverier, garverier og skindberederier (til dels i forbindelse med limkogerier), bogtrykkerier, Arbejdernes Fællesbageri m.m.[4]

I Svendborg blev udgivet 3 aviser ved århundredeskiftet: "Svendborg Amtstidende", "Svendborg Avis" ("Sydfyns Tidende") og "Folkebladet for Svendborg Amt".[5]

I Svendborg holdes årligt 8 markeder: 1 i februar med heste, 2 i marts, 1 i maj og 1 i juli med heste og kvæg, 1 i oktober og 1 i november med heste, kvæg og får, og 1 i november med heste og kvæg. Torvedag var hver 2. og 4. onsdag i hver måned.[6]

Havnen, som oprindelig var en naturhavn mod øst beskyttet af den omtrent 4 td. land store Frederiksø (tidligere Koholmen), en sandgrund, som senere helt blev opfyldt og inddæmmet, og på hvilken der var to bedinger og en skibsbyggerplads. Ved det 19. århundredes begyndelse var der kun en mindre anløbsbro af træ, men efter 1814 begyndte man at anlægge bolværker, havnepladsen udvidedes osv., og i 1854 byggedes mod sydvest ved havnens indløb en 120 alen lang dampskibsbro. I 1868 foretoges nye udvidelser, hvorved "Nyhavn" i den nordlige del af havnen anlagdes. Da anlæg af jernbanen fordrede nye udvidelser, anlagdes 1875—77 for omkring 230,000 kr. en ny, mindre dampskibsbro i stedet for den gamle og "Jessens Mole", hvorved den ældre sydlige del og "Nyhavn" bleve forenede til eet havnebassin. I 1891—98 fulgte nye udvidelser ved opfyldning, anlæg af bolværker osv. og uddybning således, at havnens dybde her efter var mellem 10½ og 20 fod, ved dampskibsbroen var der 20 fod, og det østlige indløb mellem Frederiksø og Hudes Plads havde 22 fod. Havnens størrelse (regnet fra sydspidsen af broen og Frederiksø og fra øens nordvestlige hjørne til Hudes Plads) var omtrent 216.000 kvadratalen, havnepladsens 234.700 og, når Frederiksø medregnes, omtrent 314.000 kvadratalen; fraset private bolværker og 4 anlægsbroer var bolværkslængden omtrent 2.950 fod (i 1899 skete en yderligere forøgelse). Havnevæsenet bestyredes af havneudvalget under byrådets overtilsyn.[7]

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 790 levede af immateriel virksomhed, 4.068 af håndværk og industri, 1.886 af handel og omsætning, 592 af søfart, 37 af fiskeri, 233 af jordbrug, 843 af forskellig daglejervirksomhed, 254 af deres midler, 49 nød Aalmisse, og 3 var i fængsel.[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 11.766, heraf ernærede 815 sig ved immateriel virksomhed, 456 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 21 ved fiskeri, 5.822 ved håndværk og industri, 2.256 ved handel med mere, 1.385 ved samfærdsel, 502 var aftægtsfolk, 297 levede af offentlig understøttelse og 202 af anden eller uangiven virksomhed.[9]

I 1872 opstod Fattiggården "Viebæltegård", og lidt tidligere i 1865 opførtes Navigationsskolen på Færgevej. Grundet et længere fravær af krig og beliggenheden ved Svendborgsund, kom der gang i skibsfarten i byens havn, kornhandelen øgedes, og havnen blev efterfølgende udvidet. I 1876 byggede man en sydfynsk jernbanelinje til Odense, og dampskibsfarten satte for alvor gang i handelen på havene. Der blev fra 1870 til 1910 søsat ca. 370 skibe, og sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg, Tåsinge og Thurø) pludselig var landets næststørste søfartsområde.

Et centralsygehus opførtes i 1891, og jernbaneforbindelser mod Nyborg og Faaborg blev anlagt i henholdsvis 1897 og 1916. Ved Svendborg Havns udløb lå en lille ø ved navn Frederiksø, hvor man i 1916 anlagde et skibsværft. Dette værft udvidedes og fungerede i mange år, indtil en økonomisk krise satte ind i 1990´erne. Der fandtes lignende værfter ved bugten Thurø Bund. I 1931 blev Sørup og Sct. Jørgens kommuner indlemmet i den daværende Svendborg Kommune. Den økonomiske udvikling stagnerede en smule under 1. verdenskrig, under depressionen i 30´erne og under 2. verdenskrig. I slutningen af sidstnævnte verdenskrig, 1945, blev to medlemmer af familien Halberg myrdet som hævnakt for sabotage imod besættelsesmagten i byen.

Svendborg fejrede i 1953 sin 700-års fødselsdag, og rutebilstationen indviedes. I 1966 blev et endnu større bygningsværk, med vital betydning for byen, indviet. Der er tale om Svendborgsundbroen, som hermed blev Danmarks første styltebro. Broen eksisterer den dag i dag og er 1220 meter lang, og fra toppen er der vid udsigt over hele Svendborgsund-området. Denne bro udvidede Svendborgs opland med Tåsinge og Langeland, eftersom Langelandsbroen var blevet færdiggjort i 1962.

Moderne tider[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne ramtes Svendborg af en økonomisk krise. Adskillige af byens store arbejdspladser lukkede, og mange borgere blev arbejdsløse. Arbejdspladserne var bl.a. Svendborg Stålskibsværft og en fabrik, hvor man producerede Kellogg'sCornflakes. Det gav Svendborg en tvungen imageforandring fra værfts- og fabriksby til i højere grad at være handels-, skole- og turistby. Det er fortsat byens rolle i dag.

Siden 1950´erne havde Svendborg haft socialdemokratisk styre, men i 2005 vandt Venstre borgmesterposten efter mange års opposition. Dog overgik Svendborg kommune igen til socialdemokratisk styre ved valget i 2009. I 2007 trådte Kommunalreformen i kraft, Gl. Svendborg Kommune og Fyns Amt forsvandt, mens den større Svendborg Kommune og Region Syddanmark tog over.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningsudvikling[10]
1672 1769 1787 1801 1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880
1.009 1.815 2.025 1.942 3.358 3.577 3.858 5.280 5.537 6.421 7.184
1890 1901 1906 1911 1916 1921 1925 1930 1935 1940 1945
8.755 11.543 13.975 14.988 15.713 18.017 18.589 18.389 19.332 20.139 21.512
1950 1955 1960 1965 1970 1976 1981 1986 1989 1990 1992
23.216 24.058 24.240 24.505 24.203 23.294 23.847 25.243 26.072 26.248 26.525
1994 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
27.093 27.372 27.403 27.604 27.626 27.499 27.478 27.634 27.512 27.573 28.663
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
29.001 31.255 31.291 31.805 32.785 33.122 34.447 35.788

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Svendborg Sygehus er en del af Odense Universitetshospital.[11] Sygehuset bliver ombygget mellem 2014 og 2016.[12]

Kollektiv transport[redigér | redigér wikikode]

Svendborgbanen er der fra Svendborg Station og Svendborg Vest Station jernbaneforbindelse til Odense over Ringe.

Desuden er der rutebilforbindelser til blandt andre Odense over Ringe hhv. Ørbæk, Nykøbing Falster over Rudkøbing og Spodsbjerg-Tårs, Faaborg samt Nyborg.

Svendborg fra vandsiden.

Færger[redigér | redigér wikikode]

Svendborg har en del færgefart til forskellige øer i Svendborgsund. Fra havnen er der færgeforbindelser til Ærøskøbing, Skarø, Drejø og Hjortø.

I sommerhalvåret er der turistsejlads med M/S Helge til Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten på Thurø og Valdemars Slot.

Veje[redigér | redigér wikikode]

Svendborgmotorvejen (Primærrute 9) er en motorvej, der går fra Odense til Svendborg, motorvejen åbnede i den 25. juni 2009. Som landevej fortsætter Primærrute 9 igennem Svendborg over Svendborgsundbroen og videre over Tåsinge og Langeland og efter færgeruten Spodsbjerg-Tårs helt til Nykøbing Falster.

Ring Nord, der er en del af Sekundærrute 163, er en ringvej nord om byen, der aflaster centrum for tung trafik.

Flytrafik[redigér | redigér wikikode]

Fra Sydfyns Flyveplads på Tåsinge er der taxaflyforbindelse til blandt andet Ærø og København. Det tager knap en time til Hans Christian Andersen Airport nord for Odense. Der er to timer i bil til Københavns Lufthavn, der er den største i Skandinavien.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Svendborg Dampmølle.

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Svendborg Bycenter der ligger ved Centrumpladsen.

Svendborg har tidligere været meget stor inden for skibsindustrien og forskellige industrier der leverede hertil. Således fandtes jernstøberiet L. Lange & Co. fremt il 1984 og skibsværftet Svendborg Værft frem til 2001. Der er også blevet produceret karosserier til bl.a. busser på Nordisk Karosserifabrik i Svendborg fra 1949, der tidligere havde heddet Svendborgsund Yacht og Bådeværft. Den lukkede i 1969.

Svendborg Brakes blev grundlagt i 1884 under navnet Svendborg Maskinfabrik, og fremstiller bremsesystemer til flere forskellige industrier. I 1990 skiftede navn til Svendborg Brakes i 1990.[13] Den ligger i dag i Vejstrup lidt nord for Svendborg og beskæftigede i 2009 omkring 160 personer.[14]

Fyns Amts Avis' bygning i Svendborg.

Der udgives to regionale aviser i Svendborg. Fyns Amts Avis, der er en del af Fynske Medier, dækker Syd-østfyn i kommunerne Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn Kommune. Avisen har også sit hovedkvarter i Svendborg. Derudover udkommer UgeAvisen Svendborg, der udgives af Jysk Fynske Medier.

I centrum af byen findes en lang række butikker og spisesteder. Eftersigende har Svendborg det største antal værtshuse pr. indbygger i Danmark.[15] I 1996 blev Svendborg Bycenter opført, og storcentret har i dag 14 butikker.

Derudover findes Missionshotellet Stella Maris og Hotel Svendborg, der er en del af hotelkæden Best Western.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Svendborg har flere forskellige ungdoms- og videregående uddannelser.

Professionshøjskolen University College Lillebælt har en afdeling i Svendborg, hvor man kan læse til sygeplejerske og Pædagog.[16]

Navigationsundervisningen i Svendborg startede allerede i 1820, og med årene er der kommet flere uddannelser i relation til dette, heriblandt skibsførere, skibsofficerer, navigatører, maskinmestre og skibsassistenter. I 2001 blev SIMAC (Svendborg International Maratime Academy) stiftet som en fusion mellem Kogtved Søfartsskole, A.P. Møller Maersk værkstedsskole, Svendborg Maskinmesterskole og Svendborg Navigationsskole.[17] Frem til sommeren 2008 var der fortsat undervisning i Kogtved, men hele uddannelsen foregår nu på SIMACs tre adresser i Svendborg der er det centrale uddannelsessted for skibsofficerer i Danmark.

Svendborg Gymnasium er et af landets største gymnasier med 1150 elever i 2012 og 140 medarbejdere. Derudover findes Svendborg Erhvervsskole, der også driver Svendborg Tekniske Gymnasium, Social- og Sundhedsskolen Fyn og VUC.

Grundskoler[redigér | redigér wikikode]

I Svendborg by er der fra skoleåret 2011/2012 fem folkeskoler og to private skoler, hvoraf den ene er Haahrs Skole.[18][19] Der udover findes også Rantzausminde Efterskole

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Det zoologiske museum Naturama.

Svendborg er kulturmæssigt centrum for Sydøstfyn og har mange museer, teatre og sportsklubber.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Svendborg Museum blev etableret i 1908 og driver i dag også Anne Hvides Gård, der er den ældste private bygning i byen, Egeskov Mølle der ligger i Kværndrup og Forsorgsmuseet Viebæltegård i centrum af byen.

Derudover findes også Den gamle Smedie, der er et arbejdende værksted og Johannes Jørgensens Mindestue der rummer en udstilling om digteren Johannes Jørgensen.[20]

Naturama er et zoologisk museum, der blev besøgt af 63.040 gæster i 2013.

Der er flere gallerier i byen og på Vestergade holder Svendborg Amts Kunstforening til i SAK Kunstbygning, med en permanent udstilling af billedhuggeren Kai Nielsens skulpturer, skiftende udstillinger og andre aktiviteter.[21][22]

Kulturbegivenheder[redigér | redigér wikikode]

Hvert år i maj måned afholdes Store Marthadag, der fejre den danske folkekomedie Martha, der udkom i 1967.[23] Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem byens biograf, der viser filmen i deres største sal og en restaurant på gågaden har indrettet en del af sit serveringsområde som messen ombord på skibet.[24] Der er i alt 260 pladser hvert år, da dette er biografens kapacitet, og billetterne bliver solgt inden for meget kort tid.[25][26]

Hvert år i slutningen af august bliver publikumsprisen for året bedste film uddelt i Svendborg, også kaldet en Svend.[27]

Teatre og film[redigér | redigér wikikode]

Teatret Rottefælden.

I Svendborg ligger bl.a Baggårdteatret og Svendborg Teater, som i løbet af året opfører forestillinger fra forskellige teaterturnéer. Fra juni til august afholdes der i Baggårdsteatrets sal, revyen Rottefælden, der er Danmarks ældste fungerende revy, og et af Svendborgs kulturelle kendetegn.

Biografen Scala ligger ud til Centrumpladsen, og den har fire sale, hvoraf den største har plads til 260 gæster.

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Vor Frue Kirke

Midt i byen ligger Assistens Kirkegård.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Svendborg rummer en lang række sports- og idrætsforeninger.

Svendborg Boldklub spiller i Fynsserien og F.C. Svendborg, der er en del af Svendborg forenede Boldklubber, spiller i Danmarksturneringen. Hjemmebanekampene spilles på Høje Bøge Stadion. I perioden 2005-2009 eksisterede også Team Sydfyn. I Tved, i den nordlige del af byen, findes Tved Boldklub.

Svendborg Håndboldklub har hjemmekampe i Svendborg Idrætshal. I 2005 blev håndboldklubberne Svendborg TGI og GOG slået sammen til det nuværende GOG Svendborg TGI, der hører til i Gudme nord for Svendborg.

Svendborg Rabbits er en basketball-klub, der spiller i Basketligaen. Tidligere fandtes Svendborg Cykelbane, der blev bygget i 1886.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kendte danskere med tilknytning til Svendborg[redigér | redigér wikikode]

Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller (2009) blev udnævnt til æresborger i Svendborg i 2001.[28]

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Tåsinge er en ø i det Sydfynske Øhav med et areal på 70 km² og 6.155 indbyggere.
  • Thurø er en lille men tæt befolket ø med 3.699 indbyggere lige nordøst for Tåsinge og sydøst for Svendborg.
  • Drejø har 69 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
  • Hjortø har 13 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
  • Maritimt Center Danmark arrangerer hvert år aktiviteter som f.eks korte sejlture med gamle sejlskibe i det sydfynske øhav.
  • Skarø med 36 indbyggere og er en del af Svendborg Kommune.
  • Sunds Herred hørte fra 1662 til Nyborg Amt, indtil det ved reformen af 1793 blev en del af Svendborg Amt.
  • Svendborg Kommune (1970-2006) var indtil 2007 en kommune i Fyns Amt.
  • Svendborg Kommune er en kommune i Region Syddanmark efter Kommunalreformen i 2007.
  • Naturama er navnet på Svendborgs zoologiske museum.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Cittaslow i Svendborg. 
  3. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 575f
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; KJøbenhavn 1899; s. 576
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 575
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 577
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; KJøbenhavn 1899; s. 574
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 15
  10. ^ Danmarks Købstæder: Svendborg - Historiske befolkningstal
  11. ^ Svendborg Sygehus. Odense Universitetshospital. hentet 25/10-2015
  12. ^ Svendborg bygger 2014-2016. Odense Universitetshospital. hentet 25/10-2015
  13. ^ Our Story. Svendborg Brakes. Hentet 25/10-2015
  14. ^ Svendborg Brakes tjente godt TV 2 Fyn 8. juni 2009
  15. ^ Øl-stafet i minefeltet. Fyens Stiftstidende. Hentet 25/10-2015
  16. ^ Svendborg. University College Lillebælt. hentet 25/10-2015
  17. ^ Organisationen. SIMAC. Hentet 25/10-2015
  18. ^ Oversigt over kommunale folkeskoler (De øvrige skoler på listen ligger i andre byer i kommunen.)
  19. ^ Folkeskolerne i Svendborg Kommune (De øvrige skoler på listen ligger i andre byer i kommunen.)
  20. ^ Johannes Jørgensens Hus. Svendborg.sights.dk. hentet 25/10-2015
  21. ^ Sak Kunstbygningen. VisitDenmark. Hentet 25/10-2015
  22. ^ Om SAK. SAK Kunstbygning. Hentet 25/10-2015
  23. ^ Store Marthadag. Børsenbar.dk. Hentet 25/10-2015
  24. ^ SS Martha. Børsenbar. Hentet 25/10-2015
  25. ^ Håndparade i Marthastuen. Fyens Stiftstidende. Hentet 25/10-2015
  26. ^ S/S Martha En perle af en dansk film. Kogtved Søfartsskole. Hentet 25/10-2015
  27. ^ Svend Prisen. Svendfilmfest.dk. Hentet 25/10-2015
  28. ^ Fyens.dk: Hr. Møller bliver æresborger

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • J.O. Bro-Jørgensen og Ove Marcussen: Svendborg Købstads historie, to bind, Svendborg By, 1960.
  • Henrik M. Jansen: "Svendborg under lup" (kronik i "Skalk" 1987, nr. 5; s. 18-27)
  • Erik Møller Nielsen: Svendborg Søfarts Historie siden 1253; Svendborg 2003; ISBN 87-989240-0-1

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]