Vor Frue Kirke (København)

For alternative betydninger, se Vor Frue Kirke.

Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
Generelt
Opført	Nuværende 1817-29
Geografi
Sogn	Vor Frue Sogn (Københavns Kommune)
Pastorat	Vor Frue Pastorat
Provsti	Vor Frue Provsti
Stift	Københavns Stift
Kommune	Københavns Kommune
Eksterne henvisninger
www.domkirken.dk

Vor Frue Kirke i København er domkirke i Københavns Stift. Det har den været siden stiftets oprettelse i 1922. Kirken er tilegnet Jomfru Maria, som især tidligere også blev kaldt Vor Frue. Der har været en kirke på stedet siden det 12. århundrede, men kirkebygningen er brændt og genopbygget flere gange. Tre gange har den været brændt helt ned til grunden og er efterfølgende erstattet af en ny bygning. Den nuværende kirke er bygget i begyndelsen af det 19. århundrede i klassicistisk stil.

De tidligere kirker

Første kirkebygning

Vor Frue Kirke er opført på Nørregade i hjertet af byen. Den tidligste hentydning til kirken findes i et dokument, udfærdiget af Absalon i 1185, der kvitterer for modtagelse af tiende til bygning og udsmykning af "den hellige Marias kirke". Men først i ca. 1200 var Vor Frue Kirke klar til indvielse. Det menes at være sket i marts på Mariæ bebudelsesdag, og denne dag i kirkeåret holdes stadig i hævd som kirkens fødselsdag. Denne kirke var opført på byens højeste punkt og bygget af kridtsten.

Den nye kirke fik status som kollegiatkirke til Roskilde Domkirke og blev udstyret med et stort præsteskab: dekan, kanniker og vikarer. Der blev også knyttet en domskole til kirken. De såkaldte domskoler blev efter reformationen overtaget af staten og omdøbt til latinskoler.

Anden kirkebygning

Tegning efter samtidigt stik der viser hvordan Vor Frue Kirke i København så ud i 1520.

I 1314 blev denne kirkebygning hærget så voldsomt af en brand, at der blev bygget en ny kirke. Denne gang blev den opført i teglsten, der var et mere moderne materiale.

Da København senere fik status som hovedstad af Erik af Pommern og voksede i størrelse, blev kirken gjort til kongens hovedkirke. Den havde været brugt af kongerne tidligere. I 1363 fandt et kongeligt bryllup mellem Valdermar Atterdags datter Margrete og den norske kong Håkon den 6. sted her. Men kongekroningerne, der begyndte i 1170, havde der hidtil været tradition for at foretage i forskellige kirker i riget, og Christoffer af Bayerns kroning i 1443 fandt f.eks. sted i Ribe Domkirke. Hans dronning, Dorothea af Brandenburg, blev efter vielsen i 1445 som den første nogensinde kronet i Vor Frue Kirke. Hun kom oven i købet til at opleve det igen fire år senere, da hun som enkedronning blev viet til kong Christian 1. i kirken i 1449 med efterfølgende kroning af dem begge.

Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, blev Vor Frue Kirkes dekan rektor for universitetet, kannikerne udgjorde universitetets lærerstab, og domskolen lagde som en start lokaler til til universitetet.

Tredje kirkebygning

Under Københavns brand i 1728 udbrændte kirken igen i en sådan grad, at den måtte erstattes af en ny bygning. Byggeriet gik hurtigt, og allerede i 1738 kunne man indvi den nye kirkebygning. Men denne kirke fik den korteste levetid af dem alle, da en brandraket ramte spiret under englændernes bombardement i 1807 og medførte kirkens totale nedbrænding.

Den nuværende kirke

Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle

Kirken blev endnu engang nyopført. Denne gang i i klassicistisk stil under ledelse af arkitekten C.F. Hansen. Det lykkedes at genanvende dele af det gamle murværk, herunder tårnet, og kirken blev indviet i 1829).

Vor Frue Kirke blev domkirke i Københavns Stift i 1922.

Udsmykning

Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle dominerer kirkens indre. Udvendigt skildrer indgangens tympanon Johannes Døberens prædiken. Centralt overfor kirkens indgang står en obelisk.

Kongelige begivenheder i kirken

• 1363 - prinsesse Margrete viet til den norske kong Håkon den 6.
• 1449 - Christian 1. og enkedronning, kommende dronning Dorotheas kroning og vielse
• 1536? - Christian 3.'s kroning
• 1559 - Frederik 2.'s kroning
• 1596 - Christian 4.'s kroning
• 1648 - Frederik 3.'s kroning
• 2004 - kronprins Frederik og kommende kronprinsesse Mary Elisabeth Donaldsons vielse.

Kirkens musikliv

Sangen i Vor Frue Kirke varetages dels af et professionelt voksenkor, Vor Frue Kantori, dels af Københavns Drengekor. Mange kender kantoriet fra morgenandagterne, som transmitteres af radioens P2 Musik kl. 8.07 på alle hverdage. Herudover synger koret ved de fleste højmesser, samt alle øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger. Der er 16 sangere ansat i Kantoriet, der ledes af domkantor Søren Christian Vestergaard, der også er organist ved Trinitatis Kirke i København. Sangerne har sideløbende med tjenesterne i Domkirken ansættelse i f.eks. Radiokoret, Operakoret, Ars Nova eller andre professionelle ensembler. På de fleste søndage fra september til maj, er der drenge fra Københavns Drengekor (5. klasse), der under ledelse af Ebbe Munk synger til højmesserne sammen med herrerne fra Vor Frue Kantori. Både Kantoriet og Drengekoret giver desuden koncerter og medvirker ved musikgudstjenester og vespere.

Lørdag er der også typisk orgelmatinéer om lørdagen.

Orgelspillet i kirken varetages af 1. organist Flemming Dreisig og 2. organisat Hanne Kuhlmann.

Se også

• Danske domkirker

Eksterne kilder/henvisninger

• Københavns Domkirkes hjemmeside: Historie
• Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen : Vor Frue Kirke
• Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn Før og Efter Branden i Aaret 1807
• Vor Frue Kirkes natkirke

Wikimedia Commons har medier relateret til: Vor Frue Kirke (København)

55°40′45.6″N 12°34′21″Ø

Spire Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.