Shkodërsøen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m kat
m Kategori:Ramsarområder, indsø -->sø
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Skadarsko_jezero.jpg|thumb|float|Udsigt fra broen over Shkodërsøen ved Krusevac.]]
[[Fil:Skadarsko_jezero.jpg|thumb|float|Udsigt fra broen over Shkodërsøen ved Krusevac.]]
[[Fil:Moraca_delta.jpg|thumb|float|Moraca-flodens delta er et sumpområde ved vådmark som har Ramsar-status.]]
[[Fil:Moraca_delta.jpg|thumb|float|Moraca-flodens delta er et sumpområde ved vådmark som har Ramsar-status.]]
'''Shkodërsøen''' ([[Albansk (sprog)|albansk]]: ''Liqeni i Shkodrës'', [[Serbisk (sprog)|serbisk]]: Скадарско језеро, ''Skadarsko jezero'') er en indsø på grænsen mellem [[Montenegro]] og [[Albanien]], og er den største indsø på [[Balkan]]. Indsøen har fået navn efter byen [[Shkodër]] i det nordlige Albanien.
'''Shkodërsøen''' ([[Albansk (sprog)|albansk]]: ''Liqeni i Shkodrës'', [[Serbisk (sprog)|serbisk]]: Скадарско језеро, ''Skadarsko jezero'') er en på grænsen mellem [[Montenegro]] og [[Albanien]], og er den største på [[Balkan]]. Søen har fået navn efter byen [[Shkodër]] i det nordlige Albanien.


Overfladen er seks meter over havniveau, og arealet varierer mellem 370 og 530 [[kvadratkilometer]]. Indsøen får det meste af vandet fra floden [[Morača]] og løber ud i [[Adriaterhavet]] via den 41 km lange flod [[Buna]], som danner grænsen mellem Albanien og Montenegro den sidste halvdel før den når havet.
Overfladen er seks meter over havniveau, og arealet varierer mellem 370 og 530 [[kvadratkilometer]]. Søen får det meste af vandet fra floden [[Morača]] og løber ud i [[Adriaterhavet]] via den 41 km lange flod [[Buna]], som danner grænsen mellem Albanien og Montenegro den sidste halvdel før den når havet.


Den [[Skadarsko jezero nationalpark|montenegrinske del]] af indsøen og området omkring blev udpeget til [[nationalpark]] i [[1983]]. I nordvest er der store delta- og sumpområder. Dette er et af de største fuglereservater i [[Europa]] med 270 fuglearter, blandt andet nogen af de sidste [[pelikan]]er i Europa. Indsøen indeholder også mange [[måge]]r og [[hejrer]], og desuden store mængder fisk, som [[karpe]], [[løje]] og [[ål]].
Den [[Skadarsko jezero nationalpark|montenegrinske del]] af søen og området omkring blev udpeget til [[nationalpark]] i [[1983]]. I nordvest er der store delta- og sumpområder. Dette er et af de største fuglereservater i [[Europa]] med 270 fuglearter, blandt andet nogen af de sidste [[pelikan]]er i Europa. Søen indeholder også mange [[måge]]r og [[hejrer]], og desuden store mængder fisk, som [[karpe]], [[løje]] og [[ål]].


I 1996 blev området en del af [[Ramsar-konventionen]]s liste over vådmarksområder af international betydning.
I 1996 blev området en del af [[Ramsar-konventionen]]s liste over vådmarksområder af international betydning.
Linje 18: Linje 18:
[[Kategori:Montenegros geografi]]
[[Kategori:Montenegros geografi]]
[[Kategori:Søer i Albanien]]
[[Kategori:Søer i Albanien]]
[[Kategori:Ramsarområder]]

[[bg:Шкодренско езеро]]
[[bg:Шкодренско езеро]]
[[bs:Skadarsko jezero]]
[[bs:Skadarsko jezero]]

Versionen fra 1. aug. 2009, 19:22

Udsigt fra broen over Shkodërsøen ved Krusevac.
Moraca-flodens delta er et sumpområde ved vådmark som har Ramsar-status.

Shkodërsøen (albansk: Liqeni i Shkodrës, serbisk: Скадарско језеро, Skadarsko jezero) er en sø på grænsen mellem Montenegro og Albanien, og er den største sø på Balkan. Søen har fået navn efter byen Shkodër i det nordlige Albanien.

Overfladen er seks meter over havniveau, og arealet varierer mellem 370 og 530 kvadratkilometer. Søen får det meste af vandet fra floden Morača og løber ud i Adriaterhavet via den 41 km lange flod Buna, som danner grænsen mellem Albanien og Montenegro den sidste halvdel før den når havet.

Den montenegrinske del af søen og området omkring blev udpeget til nationalpark i 1983. I nordvest er der store delta- og sumpområder. Dette er et af de største fuglereservater i Europa med 270 fuglearter, blandt andet nogen af de sidste pelikaner i Europa. Søen indeholder også mange måger og hejrer, og desuden store mængder fisk, som karpe, løje og ål.

I 1996 blev området en del af Ramsar-konventionens liste over vådmarksområder af international betydning.

Eksterne henvisninger