Sort arbejde: Forskelle mellem versioner
m Jeg sætter Italien først fordi dets sorte arbejde er ekceptionelt stort. Og uden det ville de ikke være førende indenfor modeindustrien, men det er en anden sag....og dog? |
Steenth (diskussion | bidrag) m WPCW: ret overskrift hierarki |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Sort arbejde''', også kaldet ''måneskinsarbejde'', er en del af den [[uformelle økonomi]]. Det defineres som [[tjenesteydelse]]r, som bliver aflønnet [[kontant]] eller i [[naturalie]]r, men hvor modtageren ikke meddeler denne indkomst til [[Skat|skattemyndighederne]]. |
'''Sort arbejde''', også kaldet ''måneskinsarbejde'', er en del af den [[uformelle økonomi]]. Det defineres som [[tjenesteydelse]]r, som bliver aflønnet [[kontant]] eller i [[naturalie]]r, men hvor modtageren ikke meddeler denne indkomst til [[Skat|skattemyndighederne]]. |
||
= Økonomiske implikationer = |
== Økonomiske implikationer == |
||
Generelt betragtet kan ''sort arbejde'' ødelægge samfundsøkonomien, det er [[konkurrence|konkurrenceforvridende]] og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere (de får pålagt et større skattetryk medens ''unddragerne '' får en ’gratis’ gevinst på bekostning af andre). |
Generelt betragtet kan ''sort arbejde'' ødelægge samfundsøkonomien, det er [[konkurrence|konkurrenceforvridende]] og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere (de får pålagt et større skattetryk medens ''unddragerne '' får en ’gratis’ gevinst på bekostning af andre). |
||
Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ville være for dyrt at få udført hvidt, stadig bliver udført. |
Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ville være for dyrt at få udført hvidt, stadig bliver udført. |
||
= Udbredelse = |
== Udbredelse == |
||
Sort arbejde har eksisteret til alle tider og det findes i alle samfund. I [[Ulande|udviklingslandene]] er det meget udbredt med en andel på op til 60% af arbejdsstyrken (og op til 40 % af [[BNP]]) i den uformelle økonomi. |
Sort arbejde har eksisteret til alle tider og det findes i alle samfund. I [[Ulande|udviklingslandene]] er det meget udbredt med en andel på op til 60% af arbejdsstyrken (og op til 40 % af [[BNP]]) i den uformelle økonomi. |
||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
* [http://unge.skat.dk/sort_arbejde.asp Skat for unge: Sort arbejde] |
* [http://unge.skat.dk/sort_arbejde.asp Skat for unge: Sort arbejde] |
||
= Referencer = |
== Referencer == |
||
{{reflist}} |
{{reflist}} |
||
Versionen fra 7. aug. 2009, 11:11
Sort arbejde, også kaldet måneskinsarbejde, er en del af den uformelle økonomi. Det defineres som tjenesteydelser, som bliver aflønnet kontant eller i naturalier, men hvor modtageren ikke meddeler denne indkomst til skattemyndighederne.
Økonomiske implikationer
Generelt betragtet kan sort arbejde ødelægge samfundsøkonomien, det er konkurrenceforvridende og det belaster de personer der bidrager til samfundet som skatteydere (de får pålagt et større skattetryk medens unddragerne får en ’gratis’ gevinst på bekostning af andre). Det sorte arbejde medfører at arbejde, der ville være for dyrt at få udført hvidt, stadig bliver udført.
Udbredelse
Sort arbejde har eksisteret til alle tider og det findes i alle samfund. I udviklingslandene er det meget udbredt med en andel på op til 60% af arbejdsstyrken (og op til 40 % af BNP) i den uformelle økonomi.
Forskere fra Johannes Kepler Universitetet i Linz har undersøgt omfanget af den skjulte økonomi i en række europæiske lande (pct. af BNP):
- Grækenland - 28,2%
- Italien - 25,7%
- Spanien - 22%
- Portugal - 21,9%
- Belgien - 21%
- Norge - 18,4%
- Sverige - 18,3%
- Danmark - 17,3% [1]
Italien
Den Internationale Monetære Fond skønner, at i 1999-2000 bestod 27 procent af det italienske BNP af sort arbejde. Ialt var der 3,52 mill. personer, heraf 1,53 i Syd-Italien, som arbejdede sort i følge organisationen Svimez (Associazione per lo sviluppo dell'industria nel Mezzogiorno).[2]
Tyskland
Rockwool Fondens Forskningsenhed skriver i en rapport fra 2006 om sort arbejde i Tyskland, at i det tidligere Vesttyskland har 8,5 procent af befolkningen inden for de seneste 12 måneder udført sort arbejde, mens andelen i det tidligere Østtyskland er steget til 13,9 procent, og det på trods af at tyske skattemyndigheder i årene inden havde gjort en større indsats for at nedbringe sort arbejde: Der blev lavet kampagner, kontrollen blev skærpet, og desuden blev skattetrykket sænket betragteligt. Den højeste indkomstskat blev sænket fra 51 til 42 procent, og den laveste fra 22,9 til 15 procent.[3]
Danmark
Fra 1998 til 2001 steg det sorte arbejde med 11 milliarder kroner. Samlet blev der i 2001 udført sort arbejde for 51 milliarder kroner. Rockwoolfonden opgav i en rapport fra 2006 at den sorte sektors omfang - opgjort i markedspriser - svarede til 46 mia. kr. i 2005, hvilket er et fald fra 51 mia. kr. i 2001 og 50 mia. kr. i 2001. Dette bygger på et skøn over hvad de tilsvarende arbejdstimer ville være værd på det almindelige arbejdsmarked. Det sorte arbejde faldt med godt en femtedel fra 2001 til 2005 fra et omfang svarende til 3,8 pct af BNP til 3,0 pct. I 2005 arbejdede danskerne sort i omkring 153 millioner timer mod ca. 207 millioner timer i 2001."[4] Den danske stat kun ville få en merindtægt på 10 mia. kr (i 2001) hvis det sorte arbejde blev hvidt, fordi prisen da ville være for høj.[5]
Overtrædelse og straf
Hovedsageligt er der tre forskellige overtrædelser:
- Grov uagtsomhed - snyd ved et uheld - straffes med bøder på det dobbelte af den manglende skat.
- Med forsæt - snyd med vilje - straffes med bøder på tre gange den manglende skatteindbetaling.
- Groft skattesvig - systematisk og af et vist omfang - straffes med op til fire års fængsel.[6]
Se også
Eksterne links
Referencer
- ^ Den sorte økonomi i Italien - Italy.dk
- ^ Det italienske arbejdsmarked - Italy.dk
- ^ Sort arbejde i Tyskland: Store forskelle fra øst til vest - Rockwoolfonden, maj 2006
- ^ Rockwoolfondens Forskningsenhed: Sort arbejde er faldet. April 2006
- ^ Unge vil gerne have udført sort arbejde - DRNyheder - 28. august 2005
- ^ [A.5.3 Momsloven 1994, Ændringer vedrørende: strafansvar for visse forhold i forbindelse med et indgreb imod sort arbejde, socialt bedrageri mv.Lov nr. 943 af 20. december 1999 (offentliggjort den 20-01-2009)]