Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Skjaldekunst''' eller ''skjaldskab'' var en stærkt formbundet, [[mundtlig overlevering|mundtligt overleveret]] digtekunst der stod centralt i [[vikingetid]]ens dannelsesideal. |
'''Skjaldekunst''' eller ''skjaldskab'' var en stærkt formbundet, [[mundtlig overlevering|mundtligt overleveret]] digtekunst der stod centralt i [[vikingetid]]ens dannelsesideal. |
||
Bærende for digtningen er et omfattende system af poetiske omskrivninger – [[kenning]]ar og [[heiti]] |
Bærende for digtningen er et omfattende system af poetiske omskrivninger – [[kenning]]ar og [[heiti]] – der forudsætter |
||
et solidt kendskab til den nordiske mytologi. |
et solidt kendskab til den nordiske mytologi. |
||
Vi ved ikke hvordan digtene blev fremført, men den stramme og regelbundne metrik lader antyde at der |
Vi ved ikke hvordan digtene blev fremført, men den stramme og regelbundne metrik lader antyde at der |
||
kan have været tale om en kombination af sang og dans, i lighed med det der stadig findes på [[Færøerne]]. |
kan have været tale om en kombination af sang og dans, i lighed med det der stadig findes på [[Færøerne]]<ref>Ifølge sagaerne har det vel nok kun drejet sig om recitation. Dans omtales ikke, men derimod utallige tilfælde når skjalden hævede sin røst og andre tav.</ref>. |
||
Mange vikingekonger havde [[skjald]]e tilknyttet deres [[hird]], og disse stod meget højt i anseelse. Deres funktion var at |
Mange vikingekonger havde [[skjald]]e tilknyttet deres [[hird]], og disse stod meget højt i anseelse. Deres funktion var at |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Omsat til nutidige begreber kan man sige at hirdskjalden på en gang var historiker, mytolog, kulturambassadør, |
Omsat til nutidige begreber kan man sige at hirdskjalden på en gang var historiker, mytolog, kulturambassadør, |
||
krigsreporter, sprognævn og spin-doktor - hvilket jo forklarer lidt af hans høje position<ref>Spin-doktorens rolle begrænsedes dog af et faktum, som [[Snorri Sturluson]] nævner i sin fortale til [[Heimskringla]], nemlig at når skjalderne skulle lovsynge deres herre, så gjorde de det efter bedste evne, men fordi man kunne være sikker på, at en del af tilhørerkredsen havde oplevet den besungne begivenhed, så kunne skjalden ikke tillade sig at lyve. Hvis man overdriver eller opfinder bedrifter, „så er det hån men ikke pris“ for at citere Snorri. De gamle havde en fin fornemmelse for om en lovsang var rimelig eller ej. Skjaldene kunne også bruge sin kunst til at tale konger til rette.</ref>. |
|||
krigsreporter, sprognævn og spin-doktor - hvilket jo forklarer lidt af hans høje position. |
|||
Digtene synes at have bredt sig blandt folk som en løbeild, og de bedste af dem blev husket ordret i mange generationer. |
Digtene synes at have bredt sig blandt folk som en løbeild, og de bedste af dem blev husket ordret i mange generationer. |
||
Versionen fra 1. jan. 2010, 21:03
Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Bærende for digtningen er et omfattende system af poetiske omskrivninger – kenningar og heiti – der forudsætter et solidt kendskab til den nordiske mytologi.
Vi ved ikke hvordan digtene blev fremført, men den stramme og regelbundne metrik lader antyde at der kan have været tale om en kombination af sang og dans, i lighed med det der stadig findes på Færøerne[1].
Mange vikingekonger havde skjalde tilknyttet deres hird, og disse stod meget højt i anseelse. Deres funktion var at lovprise kongens bedrifter i farverige - tit bloddryppende - skildringer, som gerne blev formuleret i den metrisk stramme og svært forståelige drottkvætt-stil og derefter reciteret eller sunget blandt folk.
Omsat til nutidige begreber kan man sige at hirdskjalden på en gang var historiker, mytolog, kulturambassadør, krigsreporter, sprognævn og spin-doktor - hvilket jo forklarer lidt af hans høje position[2].
Digtene synes at have bredt sig blandt folk som en løbeild, og de bedste af dem blev husket ordret i mange generationer. Mange af de kvad som er nedskrevet i de islandske middelalderhåndskrifter, menes at været stort set ordrette overleveringer som er gået fra mund til mund i et århundrede eller mere, inden de blev nedskrevet af historieinteresserede islandske præster.
Blandt de mest berømte hirdskjalde var Thjodolf den Hvinverske og Eyvind Skaldaspillir.
En kendt freelancer - der dog ikke kun levede af sin digtning, men af diverse handels- og plyndringstogter samt som høvding på Island - var Egil Skallagrimson[3].
Guder for skjaldskab var Brage og Odin.
Noter
- ^ Ifølge sagaerne har det vel nok kun drejet sig om recitation. Dans omtales ikke, men derimod utallige tilfælde når skjalden hævede sin røst og andre tav.
- ^ Spin-doktorens rolle begrænsedes dog af et faktum, som Snorri Sturluson nævner i sin fortale til Heimskringla, nemlig at når skjalderne skulle lovsynge deres herre, så gjorde de det efter bedste evne, men fordi man kunne være sikker på, at en del af tilhørerkredsen havde oplevet den besungne begivenhed, så kunne skjalden ikke tillade sig at lyve. Hvis man overdriver eller opfinder bedrifter, „så er det hån men ikke pris“ for at citere Snorri. De gamle havde en fin fornemmelse for om en lovsang var rimelig eller ej. Skjaldene kunne også bruge sin kunst til at tale konger til rette.
- ^ Egill var en af sin tids stormænd på Island. I en noget skærende kontrast til hans eventyr i udlandet, beskrives han som ret fredelig, i hvert fald i voksen alder, når han var hjemme og bilagde strider ad lovens vej.
Eksterne henvisninger
- Dróttkvæði, skjaldkvæði og rímur fra «Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad».
- Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».
- Finnur Jónssons Carmina Scaldica fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad».