Mundtlig overlevering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer, hvorunder leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Mundtlig overlevering kendes først og fremmest fra samfund, der ikke kender eller af anden grund ikke anvender skriftsprog. Her anvendes mundtlige overleveringer som det lokale samfunds måde at huske og bevare deres historie m.m. og videregive dem sammen med generelle leveregler fra en generation til den efterfølgende.

Derudover findes mange eksempler på anvendelse af mundtlige overleveringer af frygt for afsløring ved nedskrivning. Dette har været anvendt af eksempelvis religiøse mindretal i situationer, hvor de blev forfulgt, eller eventuelt i krigssituationer af agenter, spioner eller udsatte personer i fronten, for at undgå at hemmeligheder faldt i fjendens hænder.

Mange af verdenshistoriens store epos er overleveret mundtligt gennem mange generationer inden de senere er blevet nedskrevet. Dette gælder blandt andet de store indiske epos'er Rigveda, Ramayana og Mahabharata, som er af et enormt omfang.

For at det kunne lade sig gøre at huske sådanne store værker har man gjort anvendelse af forskellige værktøjer. Fremstillingerne er ofte samlet i en eller anden form for vers af en relativt ensartet længde, der anvendes en dertil knyttet rytme eller hymne i fortællingen og der anvendes ligeledes i varierende omfang forskellige former for rim, herunder bogstavrim.

Dele af den indiske Rigveda er på denne måde blevet overleveret mundtligt gennem 2000 år. Som en væsentlig begrundelse for at dette har kunnet lade sig gøre fremføres, at de hymner som fremsigelsen af versene var tilknyttet skulle fremføres korrekt for at opnå den ønskede virkningen fra de højere magter, og såfremt de blev fremsagt forkert, kunne virkningen blive den stik modsatte af den ønskede. Der var således indbefattet en rituel pression, der medvirkede til at sikre en ensartet fremførelse, også over længere tidsrum.

Derudover er det karakteristisk, at i de samfund, hvor de mundtlige overleveringer er mest fremtrædende, findes samtidig meget udbredte mundtlig fortælletraditioner, som disse mundtlige overleveringer indgår som en del af.

Samtidig er det lige så karakteristisk, at med den stigende samfundsmæssige aktivitet i de moderne samfund, mindskes anvendelsen af mundtlige oververinger, men det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt at de små historier, forældre fortæller videre til deres børn, i vid udstrækning bygger på traditioner, der knytter sig til mundtlige overleveringer.

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.