Bøjningsform: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Robbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: sv:Böjning (grammatik) |
m Flertydige WL: genus → Grammatisk køn |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Bøjning af [[udsagnsord]] (verber) kaldes ''[[Konjugation (grammatik)|konjugation]]'', f.eks.: gå, går, gik, gået. |
Bøjning af [[udsagnsord]] (verber) kaldes ''[[Konjugation (grammatik)|konjugation]]'', f.eks.: gå, går, gik, gået. |
||
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive [[kasus]], [[numerus]], [[genus]], [[tempus]], [[Person (grammatik)|person]] og [[modus]] m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes [[morfem]]er. |
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive [[kasus]], [[numerus]], [[Grammatisk køn|genus]], [[tempus]], [[Person (grammatik)|person]] og [[modus]] m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes [[morfem]]er. |
||
[[Kategori:Grammatik]] |
[[Kategori:Grammatik]] |
||
Versionen fra 12. apr. 2010, 12:26
Bøjningsform (flexion) betegner inden for grammatik, at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af ordets funktion i sætningen.
Bøjning af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) kaldes deklination, f.eks.: barn, barnet, børn, børnene.
Tillægsordenes gradbøjning kaldes komparation, f.eks. stor, større, størst.
Bøjning af udsagnsord (verber) kaldes konjugation, f.eks.: gå, går, gik, gået.
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive kasus, numerus, genus, tempus, person og modus m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes morfemer.