Tillægsord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier). Eksempler på tillægsord er: Høj, stor, lang, gul og hurtig.

Tillægsord i dansk[redigér | redigér wikikode]

dansk kan de fleste tillægsord bøjes i tre grader kaldet enten:

1. grad, 2. grad og 3. grad

eller

grundform, højere grad og højeste grad

eller

positiv, komparativ og superlativ

Derudover kan tillægsord bøjes i grammatisk tal (ental/flertal), bestemthed (bestemt/ubestemt) og grammatisk køn (fælleskøn/intetkøn), men i 2. grad ender de som regel på -e, og man kan derfor som regel ikke se forskel på 2. grad ental og 2. grad flertal. En undtagelse er fx små/lille hvor det hedder Den lille bil. og De små biler..

Tillægsord i 1. grad kan bøjes i intetkøn afhængigt af navneord det beskriver fx En stor hund og Et stort hus.

Adjektivernes bøjningsformer
Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Fælleskøn Intetkøn
1. grad En høj kvinde Et højt ønske Den høje kvinde / Det høje ønske Nogle høje kvinder / Nogle høje ønsker De høje kvinder / De høje ønsker
2. grad En højere kvinde Et højere ønske Den højere kvinde / Det højere ønske Nogle højere kvinder / Nogle højere ønsker De højere kvinder / De højere ønsker
3. grad En højeste kvinde Et højeste ønske Den højeste kvinde / Det højeste ønske Nogle højeste ønsker De højeste kvinder


Bemærk, at mens 2. grad oftest betegner en forstærkning af betydningen af positiv, kan 2. grad dog også anvendes svækkende, f.eks. er en større by mindre end en stor by, og en yngre person kan være ældre end en ung person.

Anden grad i dansk kan også benyttes dobbelt sammen med konjunktionen "og" til at angive en stadig forstærkning, for eksempel:[1]

Bilen kørte hurtigere og hurtigere.

Her betyder sætningen af bilen accelererede.

Syntaktiske forhold[redigér | redigér wikikode]

Overordnet set kan et tillægsord indtage én af tre forskellige pladser i en sætning: enten som attribut eller som prædikat eller som adverbium.

Tillægsord og attributer[redigér | redigér wikikode]

Når et tillægsord fungerer som attribut, nuancerer tillægsordet direkte et navneord:

  • En hurtig bil.
  • Nogle hurtige biler

eller:

  • En grøn bil
  • Nogle grønne biler

Tillægsord og prædikater[redigér | redigér wikikode]

Når et tillægsord fungerer som prædikat, sker dette ved hjælp af et udsagnsord; og tillægsordet nuancerer enten et subjekt for et verbum (det såkaldte subjektsprædikat) eller et (direkte) objekt for et verbum (det såkaldte objektsprædikat).

  • Bilen er hurtig.
  • Kvinden maler bilen grøn.

Tillægsord og adverbier[redigér | redigér wikikode]

Adverbier der er afledt af adjektiver kan nemt forveksles med adjektiver, der står i ental intetkøn.[2] Her er et eksempel hvor adjektiv og det afledte adverbium er ens fordi substantivet er intetkøn:

  • Flyet flyver hurtigt.
  • Et hurtigt fly.

I første sætning er ordet "hurtigt" et adverbium fordi det beskriver verbet "at flyve". I anden sætning er ordet "hurtigt" tillægsord fordi det beskriver substantivet "fly" og samtidig er det bøjet i intetkøn fordi substantivet er intetkøn.

Tilsvarende eksempel hvor der er forskel fordi substantivet "bil" er fælleskøn:

  • Bilen kører hurtigt.
  • En hurtig bil.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • På den danske wiktionary kan man finde omtale af adjektiver på dansk.