Forskel mellem versioner af "Århushistorie"

Spring til navigation Spring til søgning
48 bytes fjernet ,  for 10 år siden
m
Naturligvis kan den forstås – bare hvis man kender diger... // fremhævning og formatering af eksemplerne
(Flyttede og slettede redundant tekst)
m (Naturligvis kan den forstås – bare hvis man kender diger... // fremhævning og formatering af eksemplerne)
 
Århushistorien adskiller sig på formen, ud over at den tillægges at foregå i [[Århus]]. Den kan siges at være molbohistoriens afløser; men hvor molbohistorien er karakteriseret ved at være en lille fortælling af længde som en kort [[novelle]], så er århushistorien karakteriseret ved i almindelighed at være ganske kort og ofte at blive fremført som et kort spørgsmål med efterfølgende kort forklaring. Hovedindholdet er imidlertid at ville formidle, at århusianere er uintelligente, ligesom tidligere tiders molboer siges at have været det.
:''Eksempel:'' "Hvorfor hælder århusianerne vand på deres computer? – De vil surfe på nettet."''
 
''Eksempel:'' Hvorfor hælder århusianerne vand på deres computer? – De vil surfe på nettet.
 
I stedet for at stille et spørgsmål, der alligevel kun kan besvares af dem, der kender historien på forhånd, kan man også gå direkte til udsagnet, der i lighed med molbohistoriens pointe udstiller en bestemt befolkningsgruppe som mindrebegavede.
:''Eksempel:'' "Kender du den om århusianeren, der sad og kiggede i telefonbogen, og som sagde: »Jensen, Jensen, Jensen, Jensen... Det var dog fantastisk, så mange telefoner den mand har!« "''
 
''Eksempel:'' Kender du den om århusianeren, der sad og kiggede i telefonbogen, og som sagde: »Jensen, Jensen, Jensen, Jensen... Det var dog fantastisk, så mange telefoner den mand har!«
 
Når en århushistorie fremføres som spørgsmål, er den meget beslægtet med gåder, for i almindelighed kan man ikke besvare spørgsmålet uden at kende svaret på forhånd.
 
== Schildbürgere og Østfriserne ==
I [[Tyskland]] har man en sammenlignelig genre, nemlig med de gamle historier om ''die Schildbürger'', der direkte svarer til vore [[molbohistorie]]r. Historierne ligner hinanden til forveksling, og med de nyere historier om de dumme østfrisere fra [[Østfrisland]], og disse sidste, ''die Ostfriesenwitze'', svarer i stort tal til århushistorierne, så der kan være mistanke om, at de ikke er opstået selvstændigt, men er blevet oversat, dog med undtagelse af de historier, der er meget egnsspecifikke.
:''Eksempel:'' "Hvorfor har østfriserne firkantede æg? Det er for at de ikke skal trille ned ad diget! "''
 
Den findes ikke som århushistorie, fordi i Århus-egnen findes slet ikke diger.
''Eksempel:'' Hvorfor har østfriserne firkantede æg? Det er for at de ikke skal trille ned ad diget!
 
Den findes ikke som århushistorie, for den er slet ikke sjov, og den kan slet ikke forstås, når man bor på en egn uden diger.
 
Modsat findes der så århushistorier, der også forudsætter en vis om ikke lokal så ihvertfald national indforståethed:
:''Ældre eksempel:'' "Ved du, hvem der er århusianernes tv-favorit? Det er Jørgen Clevin , for han klipper alting ud i pap."''
 
''Ældre eksempel:'' Ved du, hvem der er århusianernes tv-favorit? Det er Jørgen Clevin , for han klipper alting ud i pap.
 
Den forudsætter, at modtageren har set nu afdøde [[Jørgen Clevin]]s tv-udsendelser, hvor han klippede og klistrede med pap og papir, og at modtageren kender talemåden "at skære det ud i pap".
 
264

redigeringer

Navigationsmenu