Journalist: Forskelle mellem versioner
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (robot Tilføjer: az:Jurnalist |
Dnh (diskussion | bidrag) →Uddannelse: Tilføjet link og opdateret |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
I Danmark er der nu fire muligheder for at studere journalistik. |
I Danmark er der nu fire muligheder for at studere journalistik. |
||
* [[Journalisthøjskolen]] i [[Århus]]. (Afløser for mesterlæren) |
* [[Journalisthøjskolen]] i [[Århus]]. (Afløser for mesterlæren) |
||
* Journalistik ved [[Syddansk Universitet]] ( |
* Journalistik ved [[Center for Journalistik (Syddansk Universitet)]] (oprettet i 1998) |
||
* Journalistik ved [[Roskilde Universitet]] (oprettet i 1990'erne) |
* Journalistik ved [[Roskilde Universitet]] (oprettet i 1990'erne) |
||
* [[Aarhus Universitet]] - |
* [[Aarhus Universitet]] - kandidatuddannelse i [http://kandidat.au.dk/journalistik Journalistik], hvor man får graden [[Cand.public]]. |
||
Alle |
Alle uddannelser underviser i praktiske og akademiske fag. |
||
== Journalistens arbejde == |
== Journalistens arbejde == |
||
Versionen fra 5. jul. 2011, 19:32
En journalist indsamler, bearbejde, prioritere og videreformidler oplysninger til offentligheden. Journalister kan enten være ansat på redaktionen ved et medie eller arbejder på egen hånd som freelancejournalist. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik.
Journalist er ikke en beskyttet titel, og det er derfor muligt for f.eks. Bloggere og borgerjournalister, at bruge jobbetegenelsen.
Pressen sorterer under Statsministeriet, og statsministeren er "pressens minister"
Etymologi
Ordet journalist kommer etymologisk af ordet journal, der kommer fra fransk og betyder dagbog eller avis. Ordet stammer fra latin diurnus (af dies, "dag"), som betyder "daglig". En journalist ajourfører nyheder.
Uddannelse
Journalist er ikke en beskyttet titel, og alle kan bruge jobbetegnelsen, når de arbejder med journalistiske opgaver.
Tidligere blev journalister uddannet i mesterlære.
I Danmark er der nu fire muligheder for at studere journalistik.
- Journalisthøjskolen i Århus. (Afløser for mesterlæren)
- Journalistik ved Center for Journalistik (Syddansk Universitet) (oprettet i 1998)
- Journalistik ved Roskilde Universitet (oprettet i 1990'erne)
- Aarhus Universitet - kandidatuddannelse i Journalistik, hvor man får graden Cand.public.
Alle uddannelser underviser i praktiske og akademiske fag.
Journalistens arbejde
Journalister arbejder helst ud fra nyhedskriterier som væsentlighed, identifikation, sensation og aktualitet. Opgaven er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. De formidlingsmæssige muligheder afhænger af arbejdspladsen. Indsamling af oplysninger sker efter de journalistiske grunddiscipliner research og interview.
Se også listen over journalistiske fagudtryk her på Wikipedia.
Journalistik og presseetik
Journalister har pligt til at referere loyalt og presseetisk korrekt. Blandt andet derfor er de danske medier[1] underlagt Medieansvarsloven.
Inden for journalistik findes en række områder, hvis etiske grænser ikke kan defineres præcist. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også, når journalister er med til at konstruere de situationer, de beskriver.
Priser
Den mest prestigefyldte pris til danske journalister er Cavlingprisen, der uddeles én gang om året.
Derudover uddeles der en række andre priser, hvoraf nogle af de mest prestigefyldte er:
- FUJ-prisen uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik
- Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet
- Den Berlingske Fonds Journalistpris
- Kravling-prisen (Uddeles til journaliststuderende)
Se også
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- ^ Medier, som falder uden for kategorien indenlandske periodiske skrifter fx en hjemmeside eller en blog ifølge Medieansvarslovens §8, stk. 1, kun omfattet af loven, hvis mediet frivilligt er tilmeldt Pressenævnet.