Identitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Identitet er en grundlæggende relation, der anvendes indenfor flere faglige områder. Generelt betyder identitet, at der er en lighed, at noget er "det samme" (som noget andet).

Hvis der består identitet mellem to objekter, så siger man også, at de to objekter er identiske. I modsætning hertil vil relationer, hvor der ikke består identitet mellem de to objekter, være karakteriseret ved en synlig eller målbar forskel mellem de to.

Identitetsrelationer inddeles traditionelt i to undergrupper:

  1. Kvalitativ identitet og
  2. numerisk identitet.

Samfundsmæssig identitet[redigér | redigér wikikode]

Over for offentlige institutioner kan man dokumentere sin identitet, hvis man har et dokument (kørekort, pas, sygesikringskort, e.l.), som viser ligheden mellem en person og de oplysninger, som dokumentet indeholder. Man kan identificere sig.

Psykologisk begreb[redigér | redigér wikikode]

Indenfor psykologiske områder har identitet en lidt anden betydning, idet der her er fokus på hvordan en person opfatter sig selv, jegopfattelsen. Det drejer sig om hvilke ting, egenskaber, steder eller forestillinger personen føler sig stærkt og nært knyttet til. Der er en slags lighed mellem stedet, tingen, osv. at det giver en stærk jegopfattelse.

Sociologisk identitet[redigér | redigér wikikode]

Officiel (formel) identitet[redigér | redigér wikikode]

Vi har alle et køn, et navn, et CPR-nummer og en fødselsdato. Det er den del af vores identitet, som er forudbestemt, og som vi ikke selv har indflydelse på.

Personlig identitet[redigér | redigér wikikode]

Identiteten som et samlet begreb, består af fire hovedpunkter, som alle er med til at skabe lige netop den person, som man er og optræder som.

Jeg-identiteten, er den identitet, som har størst betydning for det enkelte menneskes psyke og velvære. Jeg-identiteten er det tætteste man kommer på ens indre personlighed, uden påvirkninger fra omverdenen. Dette kaldes også kerne-identiteten. I teenage årene bliver jeg-identiteten virkelig sat på prøve, hvor man som ungt menneske skal finde ud af, hvem man er, og hvad man vil med sit liv. Dette er en grundlæggende udvikling, for senere at kunne finde karaktertræk hos andre, som minder om ens egen unikke identitet.

Den personlige identitet er meget lig med jeg-identiteten. Den personlige identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk -som andre i samfundet kender en på.

Den sociale identitet er de karaktertræk, som man bevidst forsøger at skabe hos sig selv i det sociale samfund. Den måde man ønsker at andre skal se og opfatte ens personlige identitet på. Det er den sociale status og de sociale roller, man prøver at påtage sig, for at blive anerkendt i det (sen)moderne samfund. Den personlige identitet er mere “privat” i forhold til den sociale identitet, som mere er den offentlige side af sig selv. Her er der tale om at “tage-en-ny-jakke-på” alt efter, hvem man er i selskab med -og hvor man befinder sig.

Den kollektive identitet, danner en ramme om den personlige-og sociale identitet via en social omgangskreds. Den kollektive identitet er nødvendig for at kunne få en plads i samfundet -i sociale vennekredse og igen bliver accepteret, i de grupper (fx at være dansker, FCK-fan eller muslim m.m.) man vælger at tage del i.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danskerne&Samfundet bd. 1, af Jens Bencke, Mogens Hansen og Flemming Schmidt
  • Identitet, af Carsten René Jørgensen