Bispeengbuen: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Tilføjet historisk afsnit.
Afsluttende entreprenør, samt indvielsen
Linje 10: Linje 10:


==Historie==
==Historie==
Bispeengbuen er opført mellem [[1970]] og [[1972]]. Byggeriet er startet af virksomheden [[Nybyg|Nybyg A/S]], som gik konkurs inden fuldførslen.<ref>[http://ing.dk/artikel/110494-ny-bro-paa-42-dage Blog på ing.dk, i kommentarsporet sættes Bispeengbuen og Nybyg i kontekst med historien]</ref><ref>[http://www.fagotte.dk/Egenfamilie/aner%20soren.pdf Anetavle, på side 2 noteres ansættelse ved Nybyg og Bispeengbuen]</ref> Broen indvies den 31. august 1972, under protester, og tages i brug den følgende dag.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1972.html Selskabet for Københavns Historie, året 1972]</ref><ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=238258 Vejdirektoratets side om Hillerødmotorvejens historie]</ref>
Bispeengbuen er opført mellem [[1970]] og [[1972]]. Byggeriet er startet af virksomheden [[Nybyg|Nybyg A/S]], som gik konkurs inden fuldførslen. Arbejdet blev overtaget og fuldført af H. Hoffmann og Sønner A/S.<ref>[http://ing.dk/artikel/110494-ny-bro-paa-42-dage Blog på ing.dk, i kommentarsporet sættes Bispeengbuen og Nybyg i kontekst med historien]</ref><ref>[http://www.fagotte.dk/Egenfamilie/aner%20soren.pdf Anetavle, på side 2 noteres ansættelse ved Nybyg og Bispeengbuen]</ref><ref>Skriftlig forespørgsel til Vejdirektoratet den 19/11-2011, besvaret af en Broingeniør</ref><ref>[http://www.hoffmann.dk/nyheder/nyhedsarkiv/arkiv_veidekke_magasin/veidekke_magasin_arkiv/article31256.ece Artikel fra hoffmann.dk, om en af de personer som deltog i projektet]</ref>

Broen indvies den 31. august 1972, under skarpe protester fra lokalbefolkningen der flager med sorte flag i området. Der bliver indtelefoneret en bombetrussel til politiet, som vælger at frigive trafikken til buen 4 timer tidligere end planlagt for at undgå demonstrationer.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1972.html Selskabet for Københavns Historie, året 1972]</ref><ref>[http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=238258 Vejdirektoratets side om Hillerødmotorvejens historie]</ref><ref>Politiken, 1. september 1972, s. 1+2</ref>


I 1994 blev det besluttet at opsætte [[støjskærme]] langs Bispeengbuen, hvilket førte [[Vejdirektoratet]] til at udskrive en konkurrence sammen med [[Dansk Design Center]] om et nyt system som bl.a. skulle bruge her. Der vindende projekt var udarbejdet af [[Knud Holscher|Knud Holscher Design]] og er indarbejdet i serien af [[vejudstyr]] [[Milewide]]. For Bispeengbuen er der opsat 650 meter langs vestsiden (Frederiksberg) og 500 meter langs østsiden (København) i 1999 og 2000. Effekten ved støjskærmen er en reduktion med 12 [[decibel]].<ref>[http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12587&reprid=0&filid=2473&iarkiv=1 Bispeengbuen, Støjskærm]</ref>
I 1994 blev det besluttet at opsætte [[støjskærme]] langs Bispeengbuen, hvilket førte [[Vejdirektoratet]] til at udskrive en konkurrence sammen med [[Dansk Design Center]] om et nyt system som bl.a. skulle bruge her. Der vindende projekt var udarbejdet af [[Knud Holscher|Knud Holscher Design]] og er indarbejdet i serien af [[vejudstyr]] [[Milewide]]. For Bispeengbuen er der opsat 650 meter langs vestsiden (Frederiksberg) og 500 meter langs østsiden (København) i 1999 og 2000. Effekten ved støjskærmen er en reduktion med 12 [[decibel]].<ref>[http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12587&reprid=0&filid=2473&iarkiv=1 Bispeengbuen, Støjskærm]</ref>

Versionen fra 20. sep. 2011, 06:57

Bispeengbuen set fra nedkørslen mod København. TDC-bygningen kan ses til højre i billedet
Bispeengbuen med tilsluttende veje, som vist på OpenStreetMap den 18. september 2011

Bispeengbuen er en 6-sporet motortrafikvej ført på søjler (bro) gennem et tæt bebygget etageboligområde på grænsen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Hvor Bispeengbuen står i dag var der før i tiden en våd eng. Gennem denne eng løb Ladegårdsåen. Vejen blev opført på en bro for ikke at virke som en barriere gennem området. Dette mener boligforeningerne i området dog er mislykkedes og forsøger til stadighed at ændre området til en mere attraktiv oase, bl.a. med forslag om at genåbne Ladegårdsåen.

Når man kører fra Københavns Rådhusplads mod Brønshøj/Utterslev, er det Bispeengbuen der fører fra Ågade/Lundtoftegade over Borups Allé og Nordre Fasanvej, under Ringbanen og til krydset Hillerødgade/Borups Allé, hvor vejen sammenføres med Borups Allé mod Hulgårdsvej. På selve Bispeengbuen er hastighedsgrænsen 70 km/t, mens den er 60 km/t på begge de veje den forbindes med. Vejstykket er en motortrafikvej, mens de andre veje blot er almindelige bygader med hævet hastighedsgrænse. Under broen er der indrettet parkeringspladser, og langs broen løber nordgående Ågade, der udflettes som et enkelt spor ved Lundtoftegade, og sydgående løber Bispeengen, der dog kun er en cykel- og gangsti fra Borups Allé til udfletningen ved Kronprinsesse Sofies Vej.

Bispeengbuen har en trafik på ca. 46.000 biler i døgnet.

Historie

Bispeengbuen er opført mellem 1970 og 1972. Byggeriet er startet af virksomheden Nybyg A/S, som gik konkurs inden fuldførslen. Arbejdet blev overtaget og fuldført af H. Hoffmann og Sønner A/S.[1][2][3][4]

Broen indvies den 31. august 1972, under skarpe protester fra lokalbefolkningen der flager med sorte flag i området. Der bliver indtelefoneret en bombetrussel til politiet, som vælger at frigive trafikken til buen 4 timer tidligere end planlagt for at undgå demonstrationer.[5][6][7]

I 1994 blev det besluttet at opsætte støjskærme langs Bispeengbuen, hvilket førte Vejdirektoratet til at udskrive en konkurrence sammen med Dansk Design Center om et nyt system som bl.a. skulle bruge her. Der vindende projekt var udarbejdet af Knud Holscher Design og er indarbejdet i serien af vejudstyr Milewide. For Bispeengbuen er der opsat 650 meter langs vestsiden (Frederiksberg) og 500 meter langs østsiden (København) i 1999 og 2000. Effekten ved støjskærmen er en reduktion med 12 decibel.[8]

I det vestlige tunnelrør under højbanen opstod skateranlægget X-Hall, som dog har måttet lade livet på grund af anlæggelsen af en ny Genbrugsplads under Amagerforbrændingen. X-Hall bliver genoprettet i det østlige tunnelrør.[9][10]

I 2011 har der været fokus på at vitaliserer området, dels gennem en egentlig bydelsudvikling og dels gennem en lang række aktiviteter i efteråret.[11][12]

Eksterne kilder/henvisninger

Noter

  1. ^ Blog på ing.dk, i kommentarsporet sættes Bispeengbuen og Nybyg i kontekst med historien
  2. ^ Anetavle, på side 2 noteres ansættelse ved Nybyg og Bispeengbuen
  3. ^ Skriftlig forespørgsel til Vejdirektoratet den 19/11-2011, besvaret af en Broingeniør
  4. ^ Artikel fra hoffmann.dk, om en af de personer som deltog i projektet
  5. ^ Selskabet for Københavns Historie, året 1972
  6. ^ Vejdirektoratets side om Hillerødmotorvejens historie
  7. ^ Politiken, 1. september 1972, s. 1+2
  8. ^ Bispeengbuen, Støjskærm
  9. ^ Notat om etablering af Genbrugsstation ved Bispeengbuen, samt X-Hall
  10. ^ Copenhagen Skatepark, projektside
  11. ^ Frederiksberg Kommune, byudvikling af Bispeengbuen
  12. ^ Bispeengbuen vågner til live

55°41′44.5″N 12°31′59.2″Ø / 55.695694°N 12.533111°Ø / 55.695694; 12.533111

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bispeengbuen&oldid=5386293"