Ringbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ringbanen
Ringbanen
Kystbanen
Klampenborg- og Nordbanen
Hellerup Jernbane
Klampenborg-/Nordbanen
Hareskovbanen
Ryparken
Helsingørmotorvejen
Hareskovbanen
Anlægsplads/Lersøen
Bispebjerg
Lygten (lukket 1976)
Metrocityringen
Nørrebro
Metrocityringen
Fuglebakken
Grøndal
C.F. Richs Vej
Metro
Flintholm Københavns Metro
Frederikssundbanen
KB Hallen
Ålholm
Danshøj
Vestbanen
Vestbanen
Vigerslev Allé
Nybygningsløsningen
Grønttorvet
Ny Ellebjerg
Køge Bugt-banen
Køge Bugt-banen
Øresundsbanen

Ringbanen er en jernbanestrækning i København – oprindelig kaldt Godsringbanen eller Godsbaneringen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lovgrundlaget blev allerede bragt til veje i 1903, hvor arealerne til anlægget blev reserveret og anskaffet. Banen skulle være en ren godsbane fra Vigerslev over Nørrebro til Hellerup.

I 1919 indgik Statsbanerne og kommunerne Frederiksberg, København og Gentofte i en aftale om, at banen skulle have stationer ved Lyngbyvej, Nørrebrogade og Godthåbsvej med tilhørende persontog, hvis de betalte en del af udgifterne til anlæg af banen. Kommunernes interesse var at få trafikken på de gamle strækninger flyttet væk på grund af de mange overkørsler, som spærrede de stadigt mere trafikerede centrale gader en pæn del af dagen. Senere var det planen, at der skulle anlægges en ny opløftet bane på den strækningen – noget som aldrig skete...

Første delstrækning blev åbnet fra Flintholm Station[1] til Vigerslev i 1929, mens resten af banen blev åbnet i 1930[1], hvor der samtidig kom persontrafik som motortog fra Hellerup til Frederiksberg, hvor trafikken imellem Vigerslev og Frederiksberg ophørte den dag, mens resten af strækningen fra Lyngbyvej til Frederiksberg lukkede senere på året. Stationerne på strækningen var på forhånd forberedt til S-togsdrift iflg. de anbefalinger Elektrificeringskommissionen af 1926 havde givet. Ved elektrificeringen var der kun små tilpasninger – det eneste større var anlæg af en bane fra nord til Vanløse Station.

Strækningen havde de første mange år en blandet trafik – S-tog til/fra Hellerup og Klampenborg og godstog til/fra Nordsjælland og Frihavnen. I 1986 blev DanLink-forbindelen åbnet, hvilket flyttede den internationale godstrafik til/fra Sverige til den nye færgeforbindelse Frihavnen-Helsingborg. De fleste godstog til/fra denne færge blev ført via Lersøen Station på denne bane. Da Øresundsforbindelsen bliver åbnet i 2000, flyttedes al DanLinks trafik over på den. På Godsforbindelsesbanen var der til sidst kun meget lidt tilbage – kun det daglige godstogpar fra Frederiksværk kørte regelmæssigt på banen.

Ved et forlig mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten december 1998 blev det besluttet, at resten af strækningen skulle ombygges til S-bane, og projektet blev ved et forlig i november 1999 fremskyndet. Ved forliget i 1999 blev endestation ændret fra Sjælør Station til Ny Ellebjerg Station, da VVM-undersøgelsen havde vist, at der var flere fordele ved den løsning. Anlægsloven blev vedtaget den 1. maj 2000[2], og anlægsarbejdet gik i gang umiddelbart efter.

Hele den gamle strækning blev fornyet med nye køreledninger og spor. Alle gamle sikringsanlæg blev senere fornyet afsluttende med Lersøen i 2006[3]. Ved Vigerslev Station blev sporet til Vestbanen fjernet, og sporene på Godsforbindelsesbanen ved København blev flyttet omkring Vigerslev Allé, og Ringbanen overtog det gamle trace. På Hellerup Station blev der bygget et vendesporanlæg.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Banen forbinder følgende stationer:

S-togslinje F kører på Ringbanen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Jernbane Stub
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Odczyt z laty.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.