Karbon (geologi): Forskelle mellem versioner

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden^[1] mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder. Starten på Karbon defineres ved første optræden af conodonten Siphonodella sulcata^[2]

Første hvirveldyr går på land, første belemnitter (vættelys-blæksprutter), kakerlakker, krybdyr og bregner.

De ældste kendte fossilerede næsten komplette træer er blevet fundet i Gilboa. De er 385 millioner år gamle. ^[3]

Geografi og Klima

I slutningen af Devon faldt havniveauet globalt, men det steg igen i starten af Karbon. Temperaturen faldt også på sydpolen og det sydligste Gondwanaland var isdækket gennem det meste af perioden. I troperne var temperaturen dog høj gennem hele Karbon og det meste land var dækket af frodige sumpe. Mod slutningen af perioden faldt temperaturen igen, og klimaet blev mere tørt. Gondwanaland bevægede sig yderligere mod syd, og disse globale klimatiske ændringer var med til at de frodige kulsumpe ikke mere kunne eksistere. I havet var Hajerne og deres forfædre dominerende, men Benfisk var også udviklede og forekom i både saltvand og ferskvand.

Dyreliv

Dyrelivet på land var veletableret i begyndelsen af Karbon. Padder var de dominerende leddyr på land, og fra disse skulle senere krybdyrene udvikle sig - de første leddyr der fuldt landlevende. Leddyr var også almindelige, og p.g.a. det meget højere indhold af ilt i atmosfæren var disse meget større end idag så som kæmpeguldsmeden Meganeura med et vingefang på 75cm, eller kæmpeskolopenderen Arthropleura der kunne blive op til 2,5 m lang.

Kilder/referencer

Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X

^ Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
^ April 18, 2007, Science Daily: Mystery of fossilized trees is solved

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karbon (geologi)

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)

[2] Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)

[3] April 18, 2007, Science Daily: Mystery of fossilized trees is solved

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 ==Geografi og Klima==
-I slutningen af [[Devon (geologi)|Devon]] faldt havniveauet globalt, men det steg igen i starten af Karbon. Temperaturen faldt også på sydpolen og det sydligste [[Gondwanaland]] var isdækket gennem det meste af perioden. I troperne var temperaturen dog høj gennem hele Karbon og det meste land var dækket af frodige sumpe. Mod slutningen af perioden faldt temperaturen igen, og klimaet blev mere tørt. [[Gondwanaland]] bevægede sig yderligere mod syd, og disse globale klimatiske ændringer var med til at de frodige kulsumpe ikke mere kunne eksistere.
+I slutningen af [[Devon (geologi)|Devon]] faldt havniveauet globalt, men det steg igen i starten af Karbon. Temperaturen faldt også på sydpolen og det sydligste [[Gondwanaland]] var isdækket gennem det meste af perioden. I troperne var temperaturen dog høj gennem hele Karbon og det meste land var dækket af frodige sumpe. Mod slutningen af perioden faldt temperaturen igen, og klimaet blev mere tørt. [[Gondwanaland]] bevægede sig yderligere mod syd, og disse globale klimatiske ændringer var med til at de frodige kulsumpe ikke mere kunne eksistere. I havet var [[Haj]]erne og deres forfædre dominerende, men [[Benfisk]] var også udviklede og forekom i både saltvand og ferskvand.
+==Dyreliv==
+Dyrelivet på land var veletableret i begyndelsen af Karbon. [[Padder]] var de dominerende leddyr på land, og fra disse skulle senere [[krybdyr]]ene udvikle sig - de første leddyr der fuldt landlevende. [[Leddyr]] var også almindelige, og p.g.a. det meget højere indhold af ilt i atmosfæren var disse meget større end idag så som kæmpeguldsmeden ''Meganeura'' med et vingefang på 75cm, eller kæmpeskolopenderen ''Arthropleura'' der kunne blive op til 2,5 m lang.
 [[Fil:Calamites mons.jpg|thumb|250px|Forskellige arter af forstenede [[padderok]]ke.]]