Amt (flertydig): Forskelle mellem versioner
Kaare (diskussion | bidrag) m Wiki |
Kaare (diskussion | bidrag) m Tre wiki-links fjernet |
||
Linje 29: | Linje 29: | ||
</table> |
</table> |
||
Herudover fungerer |
Herudover fungerer Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune også som amter. Københavns og Frederiksberg kommune |
||
fungerer som amter, fordi de dækker store befolkningsunderlag, mens de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning den [[29. maj]] [[2001]], besluttede at slå de daværende fem bornholmske kommuner og amtskommunen sammen. |
fungerer som amter, fordi de dækker store befolkningsunderlag, mens de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning den [[29. maj]] [[2001]], besluttede at slå de daværende fem bornholmske kommuner og amtskommunen sammen. |
||
Versionen fra 30. jan. 2004, 23:17
Geografi, (1) amtskommune. Betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau brugt i Danmark. Inddelingen i 22 amter fra begyndelsen af 1800-tallet blev i 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner, de nuværende 13.
Herudover fungerer Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune også som amter. Københavns og Frederiksberg kommune fungerer som amter, fordi de dækker store befolkningsunderlag, mens de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning den 29. maj 2001, besluttede at slå de daværende fem bornholmske kommuner og amtskommunen sammen.
Amtets opgaver
Amterne tager sig typisk af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave er sygehusene. Amterne har bl.a. ansvaret for:
- Sygehuse og sygesikring
- Døgninstitutioner for børn, unge og handicappede
- Uddannelsesområdet. Gymnasier, HF, indvandrerundervisning osv.
- Miljøplanlægning
- Regionplanlægning
- Offentlig transport - ofte løses dette i kommunale fællesskaber med primærkommunerne.
I alle amter findes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige, og er klagemyndighed efter en række love.
Amtsråd
Amterne bliver ledet af et folkevalgt amtsråd, med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. Møderne i amtsrådet er åbne for offentligheden, men amtsrådet kan dog vælge at lukke mødet, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
Se også
Eksternt link
(2) statsamt eller stiftsamt. Ekspeditionskontor for statadministrationen modsvarende et geografisk område svarende til (1). Statsamtet ledes af en amtmand udpeget af Indenrigsministeriet.
(3) administrativ enhed i Tyskland størrelsesmæssigt modsvarende primærkommune, men med andre beføjelser.