Helligdag

For alternative betydninger, se Helligdag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Helligdag)

Helligdag er betegnelse for en dag, som har en særlig religiøs betydning. Helligdage er ofte fridage, men dette varierer fra land til land.

Selvom søndag i den kristne kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks køreplaner skriver man ofte "søn- og helligdage".

En søgnehelligdag er en helligdag der falder på en dag, som ellers ville være en normal arbejdsdag. En søgnedag er det samme som en hverdag.

Danske helligdages historie

Den første helligdagslov i Danmark er fra 12. marts 1735, hvor kong Christian 6. udsender en bekendtgørelse om Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse.

Den havde strenge regler for, at folket skulle gå i kirke på bestemte dage, fx i påsken. Der var også regler om at man ikke måtte arbejde på disse dage, undtaget var apotekerne. Og bagerne skulle indrette deres bagning, så dette ikke skete på helligdagene under højmessen.

Og så måtte der naturligvis ikke "holdes komedie, skuespil og deslige søn- og helligdage eller aftenen før."

Med Helligdagsreformen af 1770 fik vi en helligdagskalender, som i store træk lagde grunden til beregningen af den helligdagskalender, vi bruger i Danmark i dag. Reformen var et resultat af oplysningstiden. Man ønskede at fjerne de sidste rester af katolicismen, og mente at forøge respekten for helligdagene, når der ikke længere var sådan en overflod af dem. Desuden kostede helligdagene staten store beløb i tabt produktion. Ikke mindst var de allerede afskaffet af andre protestantiske lande: «Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.»

Frem til 1845 var det ved lov påbudt, at alle borgere skulle deltage i gudstjenesten på de kirkelige helligdage.

Udgangspunktet for beregningen af (kirkens) helligdage er påsken, der beregnes ud fra et indviklet system med påske-fuldmånen, et gyldental og epakten, den såkaldte Gaussiske påskeregel. Påsken kan falde mellem 22. marts og 25. april.

Danske helligdage

Uddybende artikel: Officielle danske helligdage

• Nytårsdag - 1. januar
• Skærtorsdag - torsdag før påskesøndag
• Langfredag - fredag før påskesøndag
• Påskedag - første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn
• 2. påskedag - mandag efter påskesøndag
• Store Bededag - fjerde fredag efter påskesøndag
• Kristi Himmelfartsdag - sjette torsdag efter påskesøndag
• Pinsedag - 7. søndag efter påske
• 2. pinsedag - mandag efter pinsesøndag
• Juledag - 25. december
• 2. juledag - 26. december

grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er ikke helligdage. De er dog ofte hele eller halve fridage, og der gælder specielle regler i lukkeloven for disse dage.

Se også

• Kalender
• Mindedag
• Mærkedag

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse af helligdagsloven