Spring til indhold

Skærtorsdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret
Jesus vasker disciplenes fødder om torsdagen

Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken. Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus indstiftede nadveren og vaskede sine disciples fødder rene. "Skær" betyder "ren", [1] som i udtrykket "ren og skær", heraf navnet skærsilden.

engelsk hedder skærtorsdag Maundy Thursday, fordi Jesus efter at have vasket disciplenes fødder, sagde; "Et nyt bud (mandementfransk) giver jeg jer, at I skal elske hinanden." [2]tysk hedder den Gründonnerstag.

I Sverige markeres dagen ved at børn klæder sig ud som påskkärringar ("påskekællinger") og går rundt og rasler.

Skærtorsdag er en helligdag i flere lande: Danmark, Norge, Island, Spanien [3], Colombia, Venezuela, Paraguay, Costa Rica og Filippinerne. I Danmarks nabolande Sverige og Tyskland er skærtorsdag derimod ikke en verdslig helligdag, og på Østlandet er der tradition for, at nordmænd benytter skærtorsdag til at tage på indkøbstur til Sverige. [4]

Den danske flåde og skærtorsdag

[redigér | rediger kildetekst]

To nederlag i den danske flådes historie fandt sted på skærtorsdage; slaget på Reden 2. april 1801 og slaget i Egernførde Fjord 5. april 1849.

  1. ^ skær,5 — Den Danske Ordbog
  2. ^ David Starkey: Elizabeth – kampen om tronen (s. 402), forlaget Vega, Oslo 2011, ISBN 978-82-525-7695-5
  3. ^ bortset fra regionerne Catalonien og Valencia
  4. ^ Landbruksministeren er skamfull over svenskehandel
Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.