Jævndøgn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Forårsjævndøgn)
Spring til navigation Spring til søgning
Årstider

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.[1] Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.[2] Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid[3] (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september[3] (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

De to tidspunkter hvor solens position er længst fra jævndøgnene, kaldes solhverv.

Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet (i Vædderen) har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet (i Jomfruen) 12 timer.

Solen ved jævndøgn set fra Pizzo Vento, Fondachelli-Fantina, Sicilien

Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Konkrete tider[redigér | redigér wikikode]

Følgende tabeller angiver dato og klokkeslæt for hhv. martsjævndøgn og septemberjævndøgn (som er hhv. forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle) i årene fra 2008 til 2025. Datoerne og klokkeslættene er angivet i dansk normaltid (CET) for forårsjævndøgn og dansk sommertid (CEST) for efterårsjævndøgn. Tidspunkterne i fremtiden forudsætter, at reglerne for sommer- og normaltid fortsætter som nu (2018).

Martsjævndøgn[4]
År Marts Klokken
2008 20. 06:48
2009 20. 12:44
2010 20. 18:32
2011 21. 00:21
2012 20. 06:14
2013 20. 12:02
2014 20. 17:57
2015 20. 23:45
2016 20. 05:30
2017 20. 11:29
2018 20. 17:15
2019 20. 22:58
2020 20. 04:50
2021 20. 10:37
2022 20. 16:33
2023 20. 22:24
2024 20. 04:06
2025 20. 10:02
Septemberjævndøgn[4]
År Sept. Klokken
2008 22. 17:44
2009 22. 23:19
2010 23. 05:09
2011 23. 11:05
2012 22. 16:49
2013 22. 22:44
2014 23. 04:29
2015 23. 10:21
2016 22. 16:21
2017 22. 22:02
2018 23. 03:54
2019 23. 09:50
2020 22. 15:31
2021 22. 21:21
2022 23. 03:04
2023 23. 08:50
2024 22. 14:44
2025 22. 20:20


Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Andre kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]