Dagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge (eller blot dagpenge) er frivillig for lønmodtagere og selvstændige. Forsikringsordningen administreres af de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der ifølge loven har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde at arbejdsløshed. Man kan også for dagpenge i forbindelse med sygdom og andre skader eller graviditet og fødsel.

Arbejdsløshedsdagspenge

For at modtage dagpenge ved normal arbejdsløshed i Danmark skal man opfylde følgende kriterier:

• være registreret som arbejdssøgende i det lokale jobcenter
• have været medlem af en a-kasse i mindst ét år
• have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 52 uger inden for de sidste tre år, hvis man er fuldtidsforsikret eller have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode
• have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 34 uger inden for de sidste tre år, hvis man er deltidsforsikret.

Undtagelser i forhold til disse kriterier er nyuddannede og værnepligtige.

Man har ret til at modtage dagpenge i 2 år hvis man opfylder disse kriterier.

Den højeste dagpengesats er på 788 kr. om dagen – det svarer til 3.940 kr. om ugen. Er man deltidsforsikret, er den højeste sats på 525 kr. om dagen, hvilket svarer til 2.625 kr. om ugen (2012).

Sygedagpenge

Lønmodtagere, ledige med ret til a-dagpenge og selvstændige med erhvervsdrivende kan få sygedagpenge. Sygedagpenge er en økonomisk kompensation for det bortfald at arbejdsindtægt, der opstår ved sygefraværet. Det er således en betingelse for at få sygedagpenge, at man har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er kommunen, der træffer afgørelse, om man har ret til sygedagpenge.

For at få sygedagpenge skal man som hovedregel:

• bo i Danmark
• betale skat af sin indtægt.
• opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse
• og være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller tilskadekomst

Som hovedregel har man ret til at modtage sygedagpenge i 1 år hvis man opfylder disse kriterier.

Sygedagpengene udgør højest 3.760 kr. pr. uge (2010) og højest 101,62 kr. pr. time. For selvstændige udgør minimumsydelsen 2.417 kr. pr.uge (2010).

Historie

Grundprincipperne for tildeling af sociale ydelser blev fastlagt ved indgangen til 1980'erne. Oprindelig var målsætningen, at kompensationen for indkomstnedgang eller velfærdstab skulle være tilstrækkelig til at skabe generel tryghed for borgere, der ikke selv kunne klare forsørgelsen. Denne målsætning blev ændret i slutningen af 1990'erne og det første ti-år af 2000-tallet, hvor aktivering blev det bærende princip

Kompensationen for indtægtstab ved overgang til dagpenge og efterløn faldt fra 77% af en LO-arbejders gennemsnitsløn i 1982 til 52% i 2007. En mere differentieret analyse fra 2011 viste, at en murers kompensation var faldet fra 70 til 40 procent, mens en lavtlønnet rengøringsmedarbejder, der i 1982 fik en kompensation på 90%, fik denne reduceret til 65 % i 2011.

Borgere, der ønsker at sikre sig en bedre kompensation, hvis de rammes af en social begivenhed, er derfor nødt til at sikre sig gennem private tillægsforsikringer eller gennem kollektive ordninger. I samme periode blev der indført særligt lave ydelser for personer, der anses for uegnede eller uvillige til at blive integreret i arbejdsmarkedet, f.eks. starthjælp, 450-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

I 1995 var dagpengeperioden syv år. Omkring 1997 blev den sat ned til fire år, mens den i 2010 blev sænket yderligere til to år.

Se også

• Aktivering
• Beskæftigelsespolitik
• Beskæftigelsesministeriet

Kilder/Henvisninger

• https://www.borger.dk/Emner/arbejde-dagpenge-orlov/dagpenge-og-kontanthjaelp/Sider/arbejdsloeshedspenge.aspx#
• http://www.hk.dk/akasse/udbetalinger_og_regler/dagpenge