Maurice Merleau-Ponty: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Filosoffen '''Maurice Merleau-Ponty''' ([[14. marts]] [[1908]] – [[3. maj]] [[1961]]) var en fransk [[Eksistentiel_fænomenologi|eksistentiel fænomenolog]]. Han var inspireret af [[Karl Marx]] og byggede videre på [[Husserl]]s og [[Heidegger]]s [[fænomenologi]]. Han var associeret med [[Jean-Paul Sartre]] og [[Simone de Beauvoir]]. |
Filosoffen '''Maurice Merleau-Ponty''' ([[14. marts]] [[1908]] – [[3. maj]] [[1961]]) var en fransk [[Eksistentiel_fænomenologi|eksistentiel fænomenolog]] sammen med Martin [[Heidegger]] og Jean-Paul [[Sartre]]. Han var inspireret af [[Karl Marx]] og byggede videre på [[Husserl]]s og [[Heidegger]]s [[fænomenologi]]. Han var associeret med [[Jean-Paul Sartre]] og [[Simone de Beauvoir]]. |
||
Han lagde vægten på [[krop]]pen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brug med den lange vestlige filosofiske tradition der tager udgangspunkt i [[bevidsthed]]en. Ifølge Merleau-Ponty er'det kropslige [[cogito]]' vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et [[ubevidst]] centrum for [[tanke]] og [[handling (virke)|handling]]). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening før at en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i ordene: 'jeg kan' frem for [[Rationalisme|rationalisternes]] bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig ''før'' tanken. [[Ontologi]]sk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: kropsoplevelsen. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til [[fortolkning]]. |
Han lagde vægten på [[krop]]pen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brug med den lange vestlige filosofiske tradition der tager udgangspunkt i [[bevidsthed]]en. Ifølge Merleau-Ponty er'det kropslige [[cogito]]' vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et [[ubevidst]] centrum for [[tanke]] og [[handling (virke)|handling]]). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening før at en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i ordene: 'jeg kan' frem for [[Rationalisme|rationalisternes]] bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig ''før'' tanken. [[Ontologi]]sk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: kropsoplevelsen. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til [[fortolkning]]. |
||
Versionen fra 2. feb. 2013, 11:25
Filosoffen Maurice Merleau-Ponty (14. marts 1908 – 3. maj 1961) var en fransk eksistentiel fænomenolog sammen med Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre. Han var inspireret af Karl Marx og byggede videre på Husserls og Heideggers fænomenologi. Han var associeret med Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir.
Han lagde vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelsen af verden, hvilket er et brug med den lange vestlige filosofiske tradition der tager udgangspunkt i bevidstheden. Ifølge Merleau-Ponty er'det kropslige cogito' vores grundlæggende eksistensvilkår (kropsligt cogito er et ubevidst centrum for tanke og handling). Dette betyder, at kroppen i enhver situation allerede har sanset og skabt mening før at en bevidst refleksion eller tænkning kan finde sted. Den kropslige før-bevidsthed tager på denne måde udgangspunkt i ordene: 'jeg kan' frem for rationalisternes bevidste refleksion: 'jeg tænker', fordi kroppen situerer sig før tanken. Ontologisk set eksisterer krop og bevidsthed derfor ikke som to uafhængige størrelser, men er et og samme: krop. Den eneste måde vi kan opleve denne før-bevidste kropslige situering på er gennem en tilbagevenden til fænomenerne: kropsoplevelsen. Kroppen er, ifølge Merleau-Ponty, som et kunstværk, hvis mangfoldighed af mening indbyder til fortolkning.
Merleau-Ponty beskæftiger sig med kroppens fænomenologi i sit hovedværk Phénoménologie de la Perception.
Liv
Merleau-Ponty blev født i 1908 i Rochefort-sur-Mer i Frankrig. Hans far døde i 1913 da Merleau-Ponty var fem år gammel. Efter gymnasieeksamen studerede han på eliteuniversitetet École Normale Supérieure, hvor han studerede sammen med Simone Weil. Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir. Han bestod aggrégation i filosofi i 1930. Han underviste i Chartres, på École Normale Supérieure, i Lyon, på Sorbonne og på College de France. Bortset fra sin undervisning var han redaktør på Les Temps Modernes. Han døde pludseligt af et slagtilfælde i 1961, kun 53 år gammel. Han er begravet på Père-Lachaise i Paris.
Hovedværker
- Phénoménologie de la Perception (1945). Dansk oversættelse af forord samt del 1: Kroppens fænomenologi (2009, 2. udg.), og del 3: kapitel 3 (Friheden): Den menneskelige eksistens (2012, Keller)
- Le primat de la perception et ses conséquenses philosophiques. Dansk: Perceptionens primat
- Sens et non-sens (1948)
- Le Visible et l'invisible (1964)
- L'Oeil et l'esprit (1964). Dansk: Maleren og filosoffen
Yderligere essays oversat til dansk
- "Friheden" (del 3, kapitel 3 fra Phénoménologie de la Perception) i "Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi" (Keller, 2012)
- "Cezannes tvivl" (fra Sens et non-sens)
- "Filmens psykologi" (fra Sens et non-sens)
- En samling af tekster af Merleau-Ponty "Om sprogets fænomenologi – udvalgte tekster" (Moderne Tænkere: Maurice Merleau-Ponty)
Dansk litteratur om Merleau-Ponty
- Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, årg. 12, nr. 3, s. 34-37.
- Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12).
- Søren Gosvig Olesen: Filosofien i Frankrig eller Frankrig i Filosofien (1993)
- Rasmussen, Torben Hangaard: Kroppens filosof (1996)
- Thøgersen, Ulla: Krop og fænomenologi (2003)