Glycin: Forskelle mellem versioner
m Robot tilføjer uz:Glitsin |
Addbot (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
[[Kategori:Aminosyrer]] |
[[Kategori:Aminosyrer]] |
||
[[be:Гліцын]] |
|||
[[bg:Глицин]] |
|||
[[bn:গ্লাইসিন]] |
|||
[[ca:Glicina]] |
|||
[[cs:Glycin]] |
|||
[[de:Glycin]] |
|||
[[el:Γλυκίνη]] |
|||
[[en:Glycine]] |
|||
[[eo:Glicino]] |
|||
[[es:Glicina]] |
|||
[[eu:Glikokola]] |
|||
[[fa:گلیسین]] |
|||
[[fi:Glysiini]] |
|||
[[fr:Glycine (acide aminé)]] |
|||
[[gl:Glicina]] |
|||
[[he:גליצין]] |
|||
[[hr:Glicin]] |
|||
[[hu:Glicin]] |
|||
[[id:Glisina]] |
|||
[[it:Glicina]] |
|||
[[ja:グリシン]] |
|||
[[kk:Глицин]] |
|||
[[ko:글리신]] |
|||
[[ku:Glîsîn]] |
|||
[[lb:Glycin]] |
|||
[[lt:Glicinas]] |
|||
[[lv:Glicīns]] |
|||
[[mk:Глицин]] |
|||
[[nl:Glycine (aminozuur)]] |
|||
[[no:Glycin]] |
|||
[[oc:Glicina]] |
|||
[[pl:Glicyna]] |
|||
[[pt:Glicina]] |
|||
[[ro:Glicină]] |
|||
[[ru:Глицин]] |
|||
[[sk:Glycín]] |
|||
[[sr:Глицин]] |
|||
[[su:Glisin]] |
|||
[[sv:Glycin]] |
|||
[[ta:கிளைசின்]] |
|||
[[te:గ్లైసీన్]] |
|||
[[th:ไกลซีน]] |
|||
[[tr:Glisin]] |
|||
[[uk:Гліцин]] |
|||
[[uz:Glitsin]] |
|||
[[vls:Glycine]] |
|||
[[zh:甘氨酸]] |
|||
[[zh-min-nan:Glycin]] |
|||
Versionen fra 9. mar. 2013, 10:01
| Glycin | |
|---|---|
| |
| Generelt | |
| Systematisk navn | aminoethansyre |
| Molekylformel | C2H5NO2 |
| Molmasse | 75,07 |
| CAS nummer | [56-40-6] |
| Egenskaber | |
| Massefylde | 1,595 g/cm³ |
| Smeltepunkt | 232-236 °C |
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 2,4 |
| Basestyrkekonstant (pKb) | 9,8 |
| Isoelektrisk punkt (pI) | 6,06 |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Glycin (også Gly eller G) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner. Glycin er den simpleste af aminosyrerne, og den eneste som ikke indeholder et kiralt center, hvorfor den ikke udviser R/S isomeri. Da glycin har en meget lille sidekæde (-H) passer den ind mange steder hvor ingen andre aminosyrer gør, f.eks. i kollagenhelixen.
De fleste proteiner indeholder kun små mængder glycin. En undtagelse er kollagen, i hvilket glycin udgør omtrent en tredjedel.
Glycin fungerer som en hæmmende neurotransmitter i centralnervesystemet, specielt i rygraden, hjernestammen og retina. Når glycinreceptorer aktiveres startes et flux af Cl--ioner ind i neuronen.
Glycin er en ikke-essentiel aminosyre, hvilket betyder at kroppen kan syntetisere det i tilstrækkelige mængder. Ved biosyntesen kan glycin dannes ud fra serin ved fraspaltning af hydroxymethylgruppen (-C2OH). Denne reaktion varetages af enzymet serinhydroxymethyltransferase.