Christian Bille: Forskelle mellem versioner
BillyDK (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
BillyDK (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
[[diplomat]]. |
[[diplomat]]. |
||
Bille var søn af Michael Johannes Petronius Bille (1769-1845) og Maria Magdalene Friedlieb (1780-1829). Gift på [[Hvedholm Slot]] den 8. marts 1844 med Ida Marie komtesse Bille-Brahe (1822-1902). |
Bille var søn af Michael Johannes Petronius Bille (1769-1845) og Maria Magdalene Friedlieb (1780-1829). Gift på [[Hvedholm Slot]] den 8. marts 1844 med [[Ida Marie Bille|Ida Marie komtesse Bille-Brahe]] (1822-1902). |
||
Bille tog jurist embedseksamen 1823, og efter at have beklædt forskellige underordnede stillinger, dels i [[udenrigsministeriet]], dels ved de danske legationer i Frankfurt, Sthlm og London, blev han 1836 dansk Ministerresident ved Hansestæderne og 1847 gesandt i Stockholm. Her bidrog han 1848 kraftig til, at den svensk-norske regering tog den beslutning, under visse forudsætninger at yde Danmark militær hjælp. Ligeledes deltog han efter sommeren 1848 i de underhandlinger, som førte til |
|||
Bille tog jur. Embedseksamen 1823, |
|||
våbenstilstanden i [[Malmø]]. Samme efterår fik han Orlov fra sin gesandtskabs post for midlertidig at fungere som direktør i udenrigsministeriet. Novemberministeriets |
|||
og efter at have beklædt forskellige underordnede |
|||
udenrigsminister, grev [[Adam Wilhelm Moltke]], var ikke særlig hjemme i denne gren af administrationen, og Bille blev derfor den, som under ham faktisk kom til at udøve den største indflydelse på den daglige ledelse af ministeriets forretninger. Han tilhørte Helstatsmændenes skole, og dette kom på mere end een måde til at afsætte mærker, skønt udenrigspolitikken dengang mere var en politik fra dag til dag end en konsekvent stræben hen imod bestemte mål. Juni 1850 vendte Bille tilbage til sin gesandtskabspost, men kaldtes i efteråret 1851 atter fra den for at anvendes i specielle missioner. I slutningen af året sendtes han således til Wien, for sammen med den danske gesandt der og kammerherre Bülow at forhandle med fyrst Schwarzenberg om den af udenrigsminister Bluhme foreslåede plan til en ordning af det danske monarkis forfatningsforhold. Det var af disse underhandlinger, at »Aftalerne af 1851 og 52« og »Kundgørelsen af 28. Jan. 1852« fremgik. 1852 blev Bille gesandt i London og førte som sådan underhandlingerne om Londontraktaten af 8. Maj 1852, angående den danske Tronfølge. Hans enke Ida Marie var i en del år Overhofmesterinde hos dronning [[Louise af Hessen-Kassel]]. |
|||
Stillinger, dels i Udenrigsministeriet, dels |
|||
ved de danske Legationer i Frankfurt, Sthlm |
|||
og London, blev han 1836 dansk Ministerresident |
|||
ved Hansestæderne og 1847 Gesandt i |
|||
Stockholm. Her bidrog han 1848 kraftig til, at |
|||
den sv.-norske Regering tog den Beslutning, |
|||
under visse Forudsætninger at yde Danmark |
|||
militær Hjælp. Ligeledes deltog han Eftersommeren |
|||
1848 i de Underhandlinger, som førte til |
|||
Vaabenstilstanden i Malmö. Samme Efteraar |
|||
fik han Orlov fra sin Gesandtskabspost for |
|||
midlertidig at fungere som Direktør i |
|||
Udenrigsministeriet. Novemberministeriets |
|||
Udenrigsminister, Grev A. V. Moltke, var ikke særlig |
|||
hjemme i denne Gren af Adm., og B. blev |
|||
derfor den, som under ham faktisk kom til |
|||
at udøve den største Indflydelse paa den |
|||
daglige Ledelse af Ministeriets Forretninger. Han |
|||
tilhørte Helstatsmændenes Skole, og dette kom |
|||
paa mere end een Maade til at afsætte Mærker, |
|||
skønt Udenrigspolitikken dengang mere var en |
|||
Politik fra Dag til Dag end en konsekvent |
|||
Stræben hen imod bestemte Maal. Juni 1850 |
|||
vendte B. tilbage til sin Gesandtskabspost, men |
|||
kaldtes i Efteraaret 1851 atter fra den for at |
|||
anvendes i specielle Missioner. I Slutn. af Aaret |
|||
sendtes han saaledes til Wien, for sammen med |
|||
den danske Gesandt der og Kammerherre |
|||
Bülow at forhandle med Fyrst Schwarzenberg |
|||
om den af Udenrigsminister Bluhme foreslaaede |
|||
Plan til en Ordning af det danske Monarkis |
|||
Forfatningsforhold. Det var af disse |
|||
Underhandlinger, at »Aftalerne af 1851 og 52« og |
|||
»Kundgørelsen af 28. Jan. 1852« fremgik. 1852 |
|||
blev B. Gesandt i London og førte som saadan |
|||
Underhandlingerne om Londontraktaten af 8. |
|||
Maj 1852, ang. den danske Tronfølge. -- Hans |
|||
Enke [[Ida Marie Bille]] var i en Del Aar Overhofmesterinde hos |
|||
Dronning Louise. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
Versionen fra 14. apr. 2013, 03:34
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Christian Høyer Bille (19. august 1799 i København – 19. juni 1853 i London) var en dansk diplomat.
Bille var søn af Michael Johannes Petronius Bille (1769-1845) og Maria Magdalene Friedlieb (1780-1829). Gift på Hvedholm Slot den 8. marts 1844 med Ida Marie komtesse Bille-Brahe (1822-1902).
Bille tog jurist embedseksamen 1823, og efter at have beklædt forskellige underordnede stillinger, dels i udenrigsministeriet, dels ved de danske legationer i Frankfurt, Sthlm og London, blev han 1836 dansk Ministerresident ved Hansestæderne og 1847 gesandt i Stockholm. Her bidrog han 1848 kraftig til, at den svensk-norske regering tog den beslutning, under visse forudsætninger at yde Danmark militær hjælp. Ligeledes deltog han efter sommeren 1848 i de underhandlinger, som førte til våbenstilstanden i Malmø. Samme efterår fik han Orlov fra sin gesandtskabs post for midlertidig at fungere som direktør i udenrigsministeriet. Novemberministeriets udenrigsminister, grev Adam Wilhelm Moltke, var ikke særlig hjemme i denne gren af administrationen, og Bille blev derfor den, som under ham faktisk kom til at udøve den største indflydelse på den daglige ledelse af ministeriets forretninger. Han tilhørte Helstatsmændenes skole, og dette kom på mere end een måde til at afsætte mærker, skønt udenrigspolitikken dengang mere var en politik fra dag til dag end en konsekvent stræben hen imod bestemte mål. Juni 1850 vendte Bille tilbage til sin gesandtskabspost, men kaldtes i efteråret 1851 atter fra den for at anvendes i specielle missioner. I slutningen af året sendtes han således til Wien, for sammen med den danske gesandt der og kammerherre Bülow at forhandle med fyrst Schwarzenberg om den af udenrigsminister Bluhme foreslåede plan til en ordning af det danske monarkis forfatningsforhold. Det var af disse underhandlinger, at »Aftalerne af 1851 og 52« og »Kundgørelsen af 28. Jan. 1852« fremgik. 1852 blev Bille gesandt i London og førte som sådan underhandlingerne om Londontraktaten af 8. Maj 1852, angående den danske Tronfølge. Hans enke Ida Marie var i en del år Overhofmesterinde hos dronning Louise af Hessen-Kassel.
Eksterne henvisninger
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |