Kolding Rådhus: Forskelle mellem versioner
m Tilføjede Kategori:Rådhuse i Danmark ved hjælp af Hotcat |
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Kolding; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ |
[[Fil:Cityhall in Kolding.Denmark.Kolding Rådhus.2012-001.jpg|thumb|Kolding Rådhus]] |
||
[[ |
[[Fil:Kolding Cityhall . Denmark.a.JPG|thumb|Rekonstruktionstegning af det første rådhus.]] |
||
[[ |
[[Fil:Kolding Cityhall . Denmark.b.JPG|thumb|Rådhus i Kolding.Der har været rådhus på pladsen siden 1500 tallet. Kolding, Danmark.]] |
||
[[ |
[[Fil:Kolding Cityhall tower. Denmark. a.JPG|thumb|Rådhustårnet i Kolding.Der har været rådhus på pladsen siden 1500-tallet.]] |
||
'''Kolding Rådhus''' har lagt på Akseltorv siden [[1500-tallet]]. Den nuværende bygning er hovedsagelig fra [[1920'erne]] og arkitekten er [[Ernst Petersen]]. |
'''Kolding Rådhus''' har lagt på Akseltorv siden [[1500-tallet]]. Den nuværende bygning er hovedsagelig fra [[1920'erne]] og arkitekten er [[Ernst Petersen]]. |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt mere statsligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør [[L. A. Winstrup]]. De [[Kongerigske enklaver|otte sognes indlemmelse i Kongeriget]] efter [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] var den direkte årsag til byggeriet, da deres herredsfoged også skulle have lokaler på Kolding Rådhus.<ref name=kh /> |
Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt mere statsligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør [[L. A. Winstrup]]. De [[Kongerigske enklaver|otte sognes indlemmelse i Kongeriget]] efter [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] var den direkte årsag til byggeriet, da deres herredsfoged også skulle have lokaler på Kolding Rådhus.<ref name=kh /> |
||
Kolding Kommune overtog hele rådhusbygningen i 1921, da flyttede rets- og politivæsenet i 1921 til det nybyggede [[Kolding Domhus]] og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården, blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret. Derved forsvandt det tunge, fæstningsagtige indtryk og arkitekturen, blev mere enkel og i [[Nyklassicisme|nyklassicistisk]] stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen forblev uberørte, da huset forhøjes, og der kom tårn til rådhusuret. |
Kolding Kommune overtog hele rådhusbygningen i 1921, da flyttede rets- og politivæsenet i 1921 til det nybyggede [[Kolding Domhus]] og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården, blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret. Derved forsvandt det tunge, fæstningsagtige indtryk og arkitekturen, blev mere enkel og i [[Nyklassicisme|nyklassicistisk]] stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen forblev uberørte, da huset forhøjes, og der kom tårn til rådhusuret. Det ombyggede rådhus, der nu indeholder hele kommunens administration, blev taget i brug i januar 1925.<ref name=kh /> |
||
Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men efter [[2. Verdenskrig]] blev pladsmangelen stadig mere presserende. I 1962 besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om opførelsen af et helt nyt rådhus, men med udsigten til [[Kommunalreformen (1970)]], ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser, rundt om i byen.<ref name=kh /> |
Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men efter [[2. Verdenskrig]] blev pladsmangelen stadig mere presserende. I 1962 besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om opførelsen af et helt nyt rådhus, men med udsigten til [[Kommunalreformen (1970)]], ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser, rundt om i byen.<ref name=kh /> |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
{{coor title dms|55|29|25.62|N|9|28|23.52|E|type:landmark_region:DK}} |
{{coor title dms|55|29|25.62|N|9|28|23.52|E|type:landmark_region:DK}} |
||
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Kolding]] |
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Kolding|Rådhus]] |
||
[[Kategori:Rådhuse i Danmark]] |
[[Kategori:Rådhuse i Danmark]] |
||
Versionen fra 2. dec. 2013, 03:20
Kolding Rådhus har lagt på Akseltorv siden 1500-tallet. Den nuværende bygning er hovedsagelig fra 1920'erne og arkitekten er Ernst Petersen.
Historie
Det første rådhus, ved man ikke noget om, men i 1582 forærer kong Frederik II, materialer til en rådhusbygning. Denne bindingsværksbygning blev renoveret i 1740, og fungerede som rådhus helt frem til 1839. I 1920'erne udarbejdede arkitekt Ernst Petersen en rekonstruktionstegning af dette rådhus. Tegningen blev udarbejdet på grundlag af studier i regnskaber og breve, der fandtes i byens arkiv.[1]
Koldings tredje rådhus stod færdigt i 1839 og blev indviet i 1840. Det blev bygget af en lokal murer, Johannes Nielsen fra Nr. Bjert, der fik sin inspiration fra C.F. Hansens domhusbygning på Nytorv i København.
Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt mere statsligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. De otte sognes indlemmelse i Kongeriget efter krigen i 1864 var den direkte årsag til byggeriet, da deres herredsfoged også skulle have lokaler på Kolding Rådhus.[1]
Kolding Kommune overtog hele rådhusbygningen i 1921, da flyttede rets- og politivæsenet i 1921 til det nybyggede Kolding Domhus og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården, blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret. Derved forsvandt det tunge, fæstningsagtige indtryk og arkitekturen, blev mere enkel og i nyklassicistisk stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen forblev uberørte, da huset forhøjes, og der kom tårn til rådhusuret. Det ombyggede rådhus, der nu indeholder hele kommunens administration, blev taget i brug i januar 1925.[1]
Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men efter 2. Verdenskrig blev pladsmangelen stadig mere presserende. I 1962 besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om opførelsen af et helt nyt rådhus, men med udsigten til Kommunalreformen (1970), ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser, rundt om i byen.[1]
Rådhuset har gennemgået to mindre renoveringer og nyindretniger siden da, og den første var i starten af 1980'erne, hvor arkitektfirmaet Holm & Andersen stod for udførelsen. I stueetagen indrettedes en kantine for personalet og en gæstekantine, flere nye kontorer og mødelokaler blev indrettet. I 1989-90 stod arkitektfirmaet Mejeriet ved arkitekt Clara Rigenstrup for en renovering af Byrådssalen med ny farvesætning, ny balkon og paneler. Siden da har salen også fået nyt inventar.[1]