Kommunalreformen (1970)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der den 1. april 1970 (deraf navnet) reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14. Det samlede antal kommuner blev 1. april 1974 yderligere reduceret – denne gang til 275, som forblev uændret indtil 2003.

Ved en lignende reform i 2007, kaldet Strukturreformen, blev antallet af kommuner reduceret til 98, og amterne blev nedlagt og erstattet af 5 regioner.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Erhvervsfordelingen og dermed arbejdsmarkedet ændrede sig drastisk i 1950'ernes Danmark, og byerne voksede kraftigt uden om bykernerne. Nogle kommuner havde derfor stagnerende eller ligefrem faldende indbyggertal, mens andres indbyggertal steg kraftigt. Det var især de større købstæder der tiltrak nye indbyggere, og det var derfor også dem, der stod overfor de største administrative opgaver, der efterhånden blev uoverkommelige for den begrænsede kommunale administration på den tid. Værst stod det dog til i landkommunerne, der efter Folkeskoleloven i 1958 skulle afvikle landsbyskolerne. Reformen af skolevæsenet i 1958 tillod landkommunerne at indgå såkaldte tværkommunale skoleforbund, for at sikre, at de kunne tilbyde den lovpligtige undervisning til deres borgere.[1]

Indenrigsministeriet foretog i begyndelsen af 1960'erne omfattende analyser af sammenhængen mellem indbyggernes bopæl og arbejdsplads, samt organiseringen af den offentlige sektor. Det blev bl.a. undersøgt hvorvidt kommunens indbyggertal spiller ind på en kommunes finansiering af lokal offentlig service.

Konklusionen var klar i 1966, og der blev opstillet tre hovedprincipper for den fremtidige kommunale inddeling.

Hvis en kommune skulle kunne levere en effektiv service til sine indbyggere, blev det beregnet, at kommunen ikke kunne have færre end 5000-6000 indbyggere, hvilket på denne tid blev vurderet som et tilstrækkeligt grundlag for et alderdomshjem og egen skole. Amterne skulle have 250.000-300.000 indbyggere, før der blev et tilstrækkeligt grundlag for et fuldt udbygget centralsygehus. Et andet problem, var at de fleste købstæder i realiteten sørgede for service, infrastruktur og arbejdspladser for de omliggende landkommuner, uden at landkommunerne betalte for det; det betød reelt at landkommunernes indbyggere var i et "skattely". Løsningen på dette finansieringsproblem blev, at man lagde netop de berørte kommuner sammen, som i forvejen udgjorde et geografisk sammenhængende byområde. Samtidig foreslog man at ophæve købstædernes særlige status, der i mange år havde givet købstæderne fortrinsret til handel. Købstæderne havde desuden stået for eget hospitalsvæsen – ligesom amterne også gjorde det. Det blev i forbindelse med reformen lagt under amterne.[2]

Geografiske ændringer[redigér | redigér wikikode]

Kommuner[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Kommuner i Danmark.

I 1965 var antallet af købstads- og landkommuner størst, i alt 1345, hvoraf 1257 var landkommuner og 88 købstadskommuner. Der var siden oprettelsen af landkommuner med selvstyre ved kommunalreformen i 1841 sket en kontinuerlig stigning i antallet af kommuner. Ved reformen i 1841 var der 1021 landkommuner. Amterne førte tilsyn med landkommunerne, mens købstæderne blev tilset af Indenrigministeriet. Det var først omkring 1960 at det første demokratiske valg til amtsrådene fandt sted.

Skjern var den sidste danske by, som fik tildelt købstadsrettigheder. Det skete i 1958.[3]

Allerede i 1966 blev der foretaget frivillige sammenlægninger af kommunerne, således at antallet ved kommunalreformen i 1970 var reduceret til 1098. Pr. 1. april 1970 blev dette reduceret til 277, hvorefter købstæderne også mistede deres privilegier. I 1974 blev antallet af kommuner reduceret yderligere til 275, idet Sengeløse Kommune blev en del af Høje-Taastrup Kommune, og Store Magleby og Dragør Sogne blev lagt sammen til Dragør Kommune.

Amter (og Statsamt)[redigér | redigér wikikode]

Antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14. Københavns og Frederiksberg Kommuner forblev udenfor amtslig inddeling. De gamle amter levede dog videre som statsamter. Statsamtet København (uden Københavns Kommune) varetog udover for Københavns Amt også opgaver for Frederiksberg Kommune, mens opgaver for Københavns Kommune blev varetaget af Københavns Overpræsidium, der blev ledet af overpræsidenten.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Den store kommunalreform 1970. Vejle Stadsarkiv. Hentet 3. oktober 2013.
  2. ^ Kommunalreformen. Den Store Danske. Hentet 3. oktober 2013
  3. ^ Danmarks købstæder - Skjern. Dansk Center for Byhistorie. Hentet 3. oktober 2013

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]