Amt (flertydig): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 18. feb. 2004, 18:04

Geografi, (1) amtskommune. Betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau brugt i Danmark.

Den 19. februar 1662 blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske len for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den 4. september 1793 og bekendtgørelse den 21. juni 1794, blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved kommunalreformen den 1. april 1970 ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den 1. januar 2003, de nuværende 13 amter.

Herudover fungerer Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune også som amter. Københavns og Frederiksberg kommune fungerer som amter, fordi de dækker store befolkningsunderlag, mens de bornholmske vælgere ved en folkeafstemning den 29. maj 2001, besluttede at slå de daværende fem bornholmske kommuner og amtskommunen sammen.

Amtets opgaver

Amterne tager sig typisk af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave er sygehusene. Amterne har bl.a. ansvaret for:

Sygehuse og sygesikring
Døgninstitutioner for børn, unge og handicappede
Uddannelsesområdet. Gymnasier, HF, indvandrerundervisning osv.
Miljøplanlægning
Regionplanlægning
Offentlig transport - ofte løses dette i kommunale fællesskaber med primærkommunerne.

I alle amter findes et statsligt tilsynsråd, der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige, og er klagemyndighed efter en række love.

Amtsråd

Amterne bliver ledet af et folkevalgt amtsråd, med en folkevalgt amtsborgmester i spidsen. Møderne i amtsrådet er åbne for offentligheden, men amtsrådet kan dog vælge at lukke mødet, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes amtsskat og grundskyld (jordskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

Amtsrådsforeningen
Amtsinddelingen før 1970
Kort over Danmarks amter fra 1793 til 1970
Sogn, Herred, Amt, Slægt og Data-særnummer 1998, DIS-Danmark

(2) statsamt eller stiftsamt. Ekspeditionskontor for statadministrationen modsvarende et geografisk område svarende til (1). Statsamtet ledes af en amtmand udpeget af Indenrigsministeriet.

(3) administrativ enhed i Tyskland størrelsesmæssigt modsvarende primærkommune, men med andre beføjelser.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Geografi]], (1) '''amtskommune'''. Betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau brugt i [[Danmark]].
-Den [[19. februar]] [[1662]] blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske [[len]] for eftertiden skulle hedde amter.  Ved kongelig resolution den [[4. september]] [[1793]] og bekendtgørelse den [[21. juni]] [[1794]], blev en ny amtsopdeling i 24 amter indført.  Endelig blev de daværende 23 amter ved [[kommunalreform]]en den [[1. april]] [[1970]] ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den [[1. januar]] [[2003]], de nuværende 13 amter.
+Den [[19. februar]] [[1662]] blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske [[len]] for eftertiden skulle hedde amter.  Ved kongelig resolution den [[4. september]] [[1793]] og bekendtgørelse den [[21. juni]] [[1794]], blev en ny opdeling i 24 amter indført.  Endelig blev de daværende 23 amter ved [[kommunalreform]]en den [[1. april]] [[1970]] ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den [[1. januar]] [[2003]], de nuværende 13 amter.
 <table>