Mineral: Forskelle mellem versioner
Der stod to gange "med" lige efter hinanden. |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 93.167.167.47 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
'''Mineraler''' er [[homogen]]e, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret [[krystalstruktur]] og en bestemt kemisk sammensætning. Mineraler varierer i sammensætning fra rene [[grundstof]]fer over simple [[salt]]e (som almindelig [[Natriumklorid|køkkensalt]], NaCl) til meget komplekse [[silicium|silikater]] med i tusindvis af kendte former. Mineraler bliver dannet gennem [[geologi]]ske processer. Studiet af mineraler kaldes [[mineralogi]]. Hidtil er der beskrevet over 3.500 forskellige mineraler, og der opdages hvert år nye. |
'''Mineraler''' er [[homogen]]e, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret [[krystalstruktur]] og en bestemt kemisk sammensætning. Mineraler varierer i sammensætning fra rene [[grundstof]]fer over simple [[salt]]e (som almindelig [[Natriumklorid|køkkensalt]], NaCl) til meget komplekse [[silicium|silikater]] med i tusindvis af kendte former. Mineraler bliver dannet gennem [[geologi]]ske processer. Studiet af mineraler kaldes [[mineralogi]]. Hidtil er der beskrevet over 3.500 forskellige mineraler, og der opdages hvert år nye. |
||
Et [[grundfjeld]] og [[sediment]]et, der dækker grundfjeldet (de organiske komponenter undtaget) er opbygget af mineraler. De mineraler, der indgår i almindelige [[jordart]]er og [[bjergart]]er (bjergartsdannede mineraler) udgør kun et fåtal af alle kendte mineraler. Der findes også faste, ikke-krystalinske stoffer, som dannes ved geologiske processer (f.eks. vulkansk [[glas]]), der pr. definition ikke er mineraler. |
Et [[grundfjeld]] og [[sediment]]et, der dækker grundfjeldet (de organiske komponenter undtaget) er opbygget af mineraler. De mineraler, der indgår i almindelige [[jordart]]er og [[bjergart]]er (bjergartsdannede mineraler) udgør kun et fåtal af alle kendte mineraler. Der findes også faste, ikke-krystalinske stoffer, som dannes ved geologiske processer (f.eks. vulkansk [[glas]]), der pr. definition ikke er mineraler. |
||
Mange mineraler er vigtige [[råstof]]fer i kemisk og metallurgisk industri, og kaldes da [[industrimineral]]er. Mineraler som indeholder [[tungmetal]]ler, dvs. metaller med en tæthed større end fem, kaldes [[erts]]mineraler |
Mange mineraler er vigtige [[råstof]]fer i kemisk og metallurgisk industri, og kaldes da [[industrimineral]]er. Mineraler som indeholder [[tungmetal]]ler, dvs. metaller med med en tæthed større end fem, kaldes [[erts]]mineraler. |
||
{{søsterlinks |
{{søsterlinks |
||
|commonskat=Minerals |
|commonskat=Minerals |
||
Versionen fra 9. dec. 2013, 21:56
For alternative betydninger, se Mineral (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mineral)
Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning. Mineraler varierer i sammensætning fra rene grundstoffer over simple salte (som almindelig køkkensalt, NaCl) til meget komplekse silikater med i tusindvis af kendte former. Mineraler bliver dannet gennem geologiske processer. Studiet af mineraler kaldes mineralogi. Hidtil er der beskrevet over 3.500 forskellige mineraler, og der opdages hvert år nye.
Et grundfjeld og sedimentet, der dækker grundfjeldet (de organiske komponenter undtaget) er opbygget af mineraler. De mineraler, der indgår i almindelige jordarter og bjergarter (bjergartsdannede mineraler) udgør kun et fåtal af alle kendte mineraler. Der findes også faste, ikke-krystalinske stoffer, som dannes ved geologiske processer (f.eks. vulkansk glas), der pr. definition ikke er mineraler.
Mange mineraler er vigtige råstoffer i kemisk og metallurgisk industri, og kaldes da industrimineraler. Mineraler som indeholder tungmetaller, dvs. metaller med med en tæthed større end fem, kaldes ertsmineraler.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
