Rød brandmand: Forskelle mellem versioner
EPO (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Patchfinder, fjerner ændringer fra 94.18.218.170 (diskussion | bidrag) |
beskrivelse af hvad der sker når man bliver brændt |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Rød brandmand''' (''Cyanea capillata'') er den største kendte art af stor[[gopler]]. Den kan blive op til 3 meter i diameter, og kan have fangtråde på op til 30 meter. Størrelsen af dyrene er dog yderst variabel, og de største eksemplarer forekommer normalt i de [[arktisk]]e farvande. Den er almindelig i sommerhalvåret ved de danske kyster og findes generelt sjældent længere sydpå end den 42. nordlige breddegrad. Fangtrådene, der er lyse, tynde og næsten gennemsigtige, sidder i randen af goplen, mens der fra den centrale del af undersiden sidder kortere, tydeligt rødfarvede tråde. Selve den kuppelformede krop er opdelt i 8 afdelinger. |
'''Rød brandmand''' (''Cyanea capillata'') er den største kendte art af stor[[gopler]]. Den kan blive op til 3 meter i diameter, og kan have fangtråde på op til 30 meter. Størrelsen af dyrene er dog yderst variabel, og de største eksemplarer forekommer normalt i de [[arktisk]]e farvande. Den er almindelig i sommerhalvåret ved de danske kyster og findes generelt sjældent længere sydpå end den 42. nordlige breddegrad. Fangtrådene, der er lyse, tynde og næsten gennemsigtige, sidder i randen af goplen, mens der fra den centrale del af undersiden sidder kortere, tydeligt rødfarvede tråde. Selve den kuppelformede krop er opdelt i 8 afdelinger. |
||
Hvis man rører en rød brandmand, kan man få forbrændinger af dens [[gift]]. Giften sidder i [[nældecelle]]r i fangtrådene, der klistrer. Giften bliver udskudt fra nældecellerne ved berøring. Selv afrevne tråde kan stadig brænde, så man skal være forsigtig ved badning, specielt sidst på sæsonen, hvor brandmændene med [[havstrøm]]mene bringes tæt på kysterne og ofte skylles op på strandene. |
Hvis man rører en rød brandmand, kan man få forbrændinger af dens [[gift]] og dø. Giften sidder i [[nældecelle]]r i fangtrådene, der klistrer. Giften bliver udskudt fra nældecellerne ved berøring. Selv afrevne tråde kan stadig brænde, så man skal være forsigtig ved badning, specielt sidst på sæsonen, hvor brandmændene med [[havstrøm]]mene bringes tæt på kysterne og ofte skylles op på strandene. |
||
Brandmanden lever af [[plankton]] og små [[fisk]], som den lammer med giften i sine fangtråde. Den lever [[pelagisk]] og findes sjældent dybere end 20 meter. De største farer for en brandmand er en hård bølge, der kan slå den i stykker, eller at blive skyllet op på land, så den tørrer ud. |
Brandmanden lever af [[plankton]] og små [[fisk]], som den lammer med giften i sine fangtråde. Den lever [[pelagisk]] og findes sjældent dybere end 20 meter. De største farer for en brandmand er en hård bølge, der kan slå den i stykker, eller at blive skyllet op på land, så den tørrer ud. |
||
Versionen fra 12. aug. 2014, 13:29
| Rød brandmand | |
|---|---|
 Rød brandmand i Østersøen. Foto: Ole Kils | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Cnidaria (Nældecelledyr) |
| Klasse | Scyphozoa (Store gopler) |
| Orden | Semaeostomeae |
| Familie | Cyaneidae |
| Slægt | Cyanea |
| Art | capillata |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Cyanea capillata Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Rød brandmand (Cyanea capillata) er den største kendte art af storgopler. Den kan blive op til 3 meter i diameter, og kan have fangtråde på op til 30 meter. Størrelsen af dyrene er dog yderst variabel, og de største eksemplarer forekommer normalt i de arktiske farvande. Den er almindelig i sommerhalvåret ved de danske kyster og findes generelt sjældent længere sydpå end den 42. nordlige breddegrad. Fangtrådene, der er lyse, tynde og næsten gennemsigtige, sidder i randen af goplen, mens der fra den centrale del af undersiden sidder kortere, tydeligt rødfarvede tråde. Selve den kuppelformede krop er opdelt i 8 afdelinger.
Hvis man rører en rød brandmand, kan man få forbrændinger af dens gift og dø. Giften sidder i nældeceller i fangtrådene, der klistrer. Giften bliver udskudt fra nældecellerne ved berøring. Selv afrevne tråde kan stadig brænde, så man skal være forsigtig ved badning, specielt sidst på sæsonen, hvor brandmændene med havstrømmene bringes tæt på kysterne og ofte skylles op på strandene.
Brandmanden lever af plankton og små fisk, som den lammer med giften i sine fangtråde. Den lever pelagisk og findes sjældent dybere end 20 meter. De største farer for en brandmand er en hård bølge, der kan slå den i stykker, eller at blive skyllet op på land, så den tørrer ud.
Livscyklus
Gopler har fire livsstadier. Fra medusernes seksuelle spredning af æg og sæd, dannes fra ægget en lille larve, som svømmer omkring og spiser. Efter en tid sætter larven sig fast fx på en sten, hvor den bliver en polyp. Polypen vokser sig nogle cm høj, hvorefter nye små meduser afskilles fra polypens top. En polyp danner mange små meduser under en kortere tid. Dette er dog ikke aseksuel reproduktion, men en del af goplernes livscykel:
- Medusa
- Æg der befrugtes
- Havlevende larver
- Polyper
Det er kun som medusa og som larve organismen indtager føde. En ny medusa anses kun at leve ét år. Men de meget store eksemplarer (medusadiameter på over 4 meter og fangsttråde på 50 meter) kan tyde på, at organismen som medusa kan leve flere år, men dette vides ikke med sikkerhed.
Hvor havet er dybt, foretrækker brandmanden koldt vand (ofte dybt). Men ved kyster, hvor vandet plejer at være roligt, kan brandmanden og badende menesker mødes. At svømme gennem en brandmand er meget ubehagligt, og man skal søge sygehjælp, hvis store dele af kroppen er blevet forbrændt, ligesom man skal fjerne alle evt. resterende tråde.
Brandmænd reproducerer sig i alle danske farvande med undtagelse af Østersøen. I den sydlige Østersø kan de dog drive ind fra fx Øresund, Storstrømmen eller Femern Bælt. Det afgørende for mulig reproduktion er havets saltindhold i de dybe vandlag.