Gæs: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Patchfinder (diskussion | bidrag)
62.239 edits
m Tilføjede Kategori:Fjerkræ ved hjælp af Hotcat
mere tekst hentet fra Danmarks Fauna 1919
Linje 5: Linje 5:
| billedbredde = 250px
| billedbredde = 250px
| billedtekst = ''Anser albifrons'' ([[Blisgås]])
| billedtekst = ''Anser albifrons'' ([[Blisgås]])
| status =
| domæne = [[Eucaryota|Eukarya]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| rige = Animalia ([[Dyr]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
| række = Chordata ([[Chordater]])
Linje 19: Linje 17:
* ''Anser''
* ''Anser''
* ''Branta''
* ''Branta''
⚫
* ''Chen''
* ''Cereopsis''
* ''Cereopsis''
* ''Cyanochen''
* ''Chloephaga''
⚫
* ''Neochen''
* ''Alopochen''
* ''Tadorna''
* ''Tachyeres''
* ''Plectropterus''
* ''Cairina''
* ''Pteronetta''
* ''Sarkidiornis''
* ''Nettapus''
}}
}}
[[Fil:Galuu goose.ogv|right|thumb|Film med gås]]
[[Fil:Galuu goose.ogv|right|thumb|Film med gås]]
'''Gæs''' er fugle i familien [[Egentlige andefugle]] der tilhører slægterne (''Anser''), (''Chen''), (''Branta'') eller (''Cereopsis'').
'''Gæs''' er [[fugle]] i familien [[Egentlige andefugle]], der helt overvejende er udbredt i den [[nordlige halvkugle|nordlige halvkugles]] koldere og koldeste egne. Gæs er tidligt blevet holdt som [[husdyr]].


I Danmark [[yngle]]r [[grågås]], [[bramgås]] og [[canadagås]] (udsatte fugle), mens yderligere [[sædgås]], [[knortegås]] og [[blisgås]] ses som [[Fugletræk|trækgæster]].
⚫
Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i [[Egypten]]. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12–14 kg.

== Beskrivelse ==

Gæs er store fugle. [[Næb]]bet er meget kraftigt og stærkt, af hovedets længde eller kortere, ved roden meget højere end bredt. Næbbets hornlameller er kraftige og tykke, [[Kegle (geometri)|kegleformede]] og ret spidse. [[Næbnegl]]en er stærk og stor og dækker hele næbspidsen. Næbbet er alt i alt udformet som et kraftigt bideredskab, egnet til at afbide og afrive [[alger]], [[vandplante]]r og specielt [[Græs-familien|græs]], [[urt]]er, [[Blad_(plantedel)|blade]] og [[Knop (plantedel)|knopper]], der udgør deres hovedføde. Animalsk føde søges som regel kun som ællinger. Næseborene findes omtrent på næbbets midte.

Halsen er ret lang, men kraftig og bevægelig. Kroppen er tung og stor, benene er af middelhøjde, bagtåen er kort og trind, uden svømmebræmme. Vingerne har lange overarme. [[Håndsvingfjer]]ene er ret smalle og spidse. Vingen er uden [[vingespejl]]. Gæs er gode udholdende flyvere. Halen er afrundet med 16-18 [[styrefjer]].

I [[fjerdragt]]en findes ingen udtalt kønsforskel, [[sommerdragt|sommer-]] og [[vinterdragt]] er ens, idet de kun fælder om [[efterår]]et. De gamle fugle, især hannerne, har i modsætning til ungerne halsens [[fjer]] ordnet i karakteristiske rækker.<ref name=df/>

=== Levevis ===

Gæs er [[trækfugl]]e, hvoraf de fleste [[yngle]]r højt mod nord, flere er endda mellem de nordligst ynglende fugle. De yngler gerne i kolonier og trækker i større eller mindre [[flok]]ke.

Gæs dykker som regel ikke, men søger at nå bundplanterne i vandet ved at stå på hovedet i vandskorpen. På ynglepladsen, i fældningstiden eller som anskudte forsøger de at redde sig ved at dykke, noget der er normalt for deres ællinger. Ofte forsøger de også at redde sig ved at gå i land og gemme sig mellem [[busk]]e og græs.

Hunnerne er alene om at ruge, mens de beskyttes og forsvares af hannen, der deltager i [[yngelpleje]]n.

Gæs er meget sky og forsigtige fugle. Om natten går de ofte på land for at græsse, mens de oftest tilbringer dagen på vandet nær [[kyst]]erne.<ref name=df/>

== Kulturhistorie ==

⚫
Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i [[Egypten]]. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12–14 kg.


Hangæs kaldes ''gaser'', og gåseunger hedder ''gæslinger''.
Hangæs kaldes ''gaser'', og gåseunger hedder ''gæslinger''.


== Klassificering ==
== Klassificering ==
De cirka 18 gåsearter:<ref name=wbn/>
* Slægt Grå gæs (''Anser'').
* Slægt Grå gæs (''Anser'').
** [[Grågås]] ''Anser anser''.
** [[Grågås]] ''Anser anser''.
Linje 63: Linje 74:
** [[Rødhalset Gås]] ''Branta ruficollis''.
** [[Rødhalset Gås]] ''Branta ruficollis''.


* Slægt (''Cereopsis'').
* Slægt ''Cereopsis''.
** [[Hønsegås]] ''Cereopsis novaehollandiae''.
** [[Hønsegås]] ''Cereopsis novaehollandiae''.


== Kilder ==
== Kilder ==
{{reflist | refs=
* [http://sn2000.taxonomy.nl/Taxonomicon/TaxonTree.aspx?id=51994 Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Tribe Anserini]
<ref name=wbn> {{cite web | title = www.worldbirdnames.org | url = http://www.worldbirdnames.org/bow/waterfowl/

| accessdate = 2014-08-23 | author = Gill, F & D Donsker (Eds) | publisher = IOC World Bird Names (v 4.2). 2014 | language =
| archivedate = 2014-05-02 | archiveurl = https://web.archive.org/web/20140502014043/http://www.worldbirdnames.org/bow/waterfowl/}}
</ref>
<ref name=df>R. Hørring (1875 – 1943). [http://www.archive.org/stream/danmarksfaunaill23dans#page/184/mode/2up ''Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle''], side 185-186. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919.</ref>
}}


{{commonscat|Geese}}
{{commonscat|Geese}}

Versionen fra 24. aug. 2014, 09:23

Gæs
Anser albifrons (Blisgås)
Anser albifrons (Blisgås)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes
(Andefugle)
Familie Anatidae
(Egentlige andefugle)
Underfamilie Anatinae
Tribus Anserini (Gæs)
Vigors, 1825
Slægter
  • Anser
  • Branta
  • Chen
  • Cereopsis
Hjælp til læsning af taksobokse
Film med gås

Gæs er fugle i familien Egentlige andefugle, der helt overvejende er udbredt i den nordlige halvkugles koldere og koldeste egne. Gæs er tidligt blevet holdt som husdyr.

I Danmark yngler grågås, bramgås og canadagås (udsatte fugle), mens yderligere sædgås, knortegås og blisgås ses som trækgæster.

Beskrivelse

Gæs er store fugle. Næbbet er meget kraftigt og stærkt, af hovedets længde eller kortere, ved roden meget højere end bredt. Næbbets hornlameller er kraftige og tykke, kegleformede og ret spidse. Næbneglen er stærk og stor og dækker hele næbspidsen. Næbbet er alt i alt udformet som et kraftigt bideredskab, egnet til at afbide og afrive alger, vandplanter og specielt græs, urter, blade og knopper, der udgør deres hovedføde. Animalsk føde søges som regel kun som ællinger. Næseborene findes omtrent på næbbets midte.

Halsen er ret lang, men kraftig og bevægelig. Kroppen er tung og stor, benene er af middelhøjde, bagtåen er kort og trind, uden svømmebræmme. Vingerne har lange overarme. Håndsvingfjerene er ret smalle og spidse. Vingen er uden vingespejl. Gæs er gode udholdende flyvere. Halen er afrundet med 16-18 styrefjer.

I fjerdragten findes ingen udtalt kønsforskel, sommer- og vinterdragt er ens, idet de kun fælder om efteråret. De gamle fugle, især hannerne, har i modsætning til ungerne halsens fjer ordnet i karakteristiske rækker.[1]

Levevis

Gæs er trækfugle, hvoraf de fleste yngler højt mod nord, flere er endda mellem de nordligst ynglende fugle. De yngler gerne i kolonier og trækker i større eller mindre flokke.

Gæs dykker som regel ikke, men søger at nå bundplanterne i vandet ved at stå på hovedet i vandskorpen. På ynglepladsen, i fældningstiden eller som anskudte forsøger de at redde sig ved at dykke, noget der er normalt for deres ællinger. Ofte forsøger de også at redde sig ved at gå i land og gemme sig mellem buske og græs.

Hunnerne er alene om at ruge, mens de beskyttes og forsvares af hannen, der deltager i yngelplejen.

Gæs er meget sky og forsigtige fugle. Om natten går de ofte på land for at græsse, mens de oftest tilbringer dagen på vandet nær kysterne.[1]

Kulturhistorie

Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i Egypten. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12–14 kg.

Hangæs kaldes gaser, og gåseunger hedder gæslinger.

Klassificering

De cirka 18 gåsearter:[2]

  • Slægt Hvide gæs (Chen), somme tider slået sammen med Anser .
  • Slægt Cereopsis.

Kilder

  1. ^ a b R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 185-186. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919.
  2. ^ Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 4.2). 2014. Arkiveret fra originalen 2014-05-02. Hentet 2014-08-23.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Gæs&oldid=7747660"