M/S Hans Hedtoft: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 3. mar. 2015, 11:19

M/S Hans Hedtoft var et dansk skib der d. 30. januar 1959, på sin jomfrurejse til Grønland, ramte et isbjerg og sank. Det var opkaldt efter den tidligere statsminister Hans Hedtoft og bliver kaldt Grønlands Titanic.

M/S Hans Hedtoft var i 1959 den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste skib på 2.800 bruttoregisterton. Det blev bygget på Frederikshavns Værft i Frederikshavn bygge nummer 226, påbegyndt den 13. august 1958 og færdiggjort den 17. december.^[1] Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand med blandt andet forstærket stævn og dobbelt bund, men ikke dobbelt skrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe var M/S Hans Hedtoft kun svejset på spanterne, og ikke også nittet. Dette bevirkede at skibet blev mere stift, og derfor havde sværere ved at modstå mødet med f.eks. isbjerge.^[2]

M/S Hans Hedtoft indledte sin jomfrurejse med afsejling fra København den 7. januar 1959, og det gennemførte rejsen til Julianehåb i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod København blev påbegyndt den 19. januar.

Forliset

Da M/S Hans Hedtoft var udråbt til at være synkefrit, blev der ikke taget specielt hensyn til advarsler om isbjerge, hvilket blev skæbnesvangert. Men blandt mange af rederiets egne kaptajner var der stor modstand mod helårssejlads i det arktiske farvand, specielt i farvandet omkring Kap Farvel. Denne frygt blev dog fra politisk hold tiet ihjel.^[2]

Den 30. januar 1959 kl. 13:56 blev der modtaget et nødsignal på vejrstationen i Prins Christians Sund fra skibet om, at det var kollideret med et isbjerg 20 sømil syd for Kap Farvel. Den tyske trawler Johannes Krüss befandt sig ca. 25 sømil øst for M/S Hans Hedtoft og sejlede på trods af meget dårligt vejr mod positionen. Kl. 17:41 meddelte M/S Hans Hedtoft "Vi synker langsomt...". Det var det sidste, man hørte til M/S Hans Hedtoft.

I de følgende dage ledte skibe og fly efter vraggods og eventuelle overlevende. Man fandt dog intet. Samtlige 95 ombordværende (40 besætningsmedlemmer og 55 passagerer) var omkommet.

Med sig til havets bund tog skibet kirkebøger fra alle grønlands sogne, da det var bestemt at de skulle på arkiv i Danmark. Ni måneder senere drev en redningskrans i land i Island. Det er det eneste vraggods, der er fundet. Redningskransen kan i dag ses i Frelserens Kirke i Julianehåb.

Det danske "Titanic"

Det er fortsat en gåde, hvordan skibet kunne forlise. M/S Hans Hedtoft er blevet kaldt det danske Titanic, idet skibet – ligesom Titanic – på sin jomfrurejse påsejlede et isbjerg og sank, selvom det blev betragtet som synkefrit. Grønlandsminister Johannes Kjærbøl blev i Folketinget truet med en rigsretssag, da han angiveligt havde tvunget skibet til helårssejlads af personlig prestige.^[3]

Eftertiden

M/S Hans Hedtofts forlis gav anledning til, at der blev projekteret og bygget fire inspektionsskibe til søværnet, specielt designet til arktisk sejlads. Disse inspektionsskibe af Hvidbjørnen-klassen indgik i flådens tal i starten af 1960'erne.

En mindesten for de omkomne blev afsløret den 30. januar 2005 på Nordatlantens Brygge i København.^[4]

Gennem årene har der været adskillige forsøg på at lokalisere M/S Hans Hedtofts vrag, hvilket endnu ikke har været muligt. Siden 2004 har navigatør Claude Enoch kæmpet for at rejse penge til at finde grønlandsskibet M/S Hans Hedtoft.^[5]

Galathea-ekspeditionen meddelte den 12. september 2006, at man ville lede efter vraget på to sandsynlige lokaliteter, men denne eftersøgning gav heller ikke noget resultat.

Referencer

^ Miramar Ship Index. R.B. Haworth. http://www.miramarshipindex.org.nz. Retrieved 4 November 2009.
^ ^a ^b http://www.weekendavisen.dk/boeger/doeden-i-det-kolde-hav?page=0,1
^ Vi synker nu. dr.dk 27. jan. 2009
^ Billeder fra afsløringen samt fra afsløringen af en mindesten i Grønland
^ Dansk ekspedition vil finde M/S Hans Hedtoft

Eksterne henvisninger

Projekt Hans Hedtoft 1959-2009

59°30′N 43°00′V / 59.5°N 43°V / 59.5; -43

[1] Miramar Ship Index. R.B. Haworth. http://www.miramarshipindex.org.nz. Retrieved 4 November 2009.

[weekendavisen.dk_doden_i_det_kolde_hav-2] ttp://www.weekendavisen.dk/boeger/doeden-i-det-kolde-hav?page=0,1

[3] Vi synker nu. dr.dk 27. jan. 2009

[4] Billeder fra afsløringen samt fra afsløringen af en mindesten i Grønland

[5] Dansk ekspedition vil finde M/S Hans Hedtoft

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 M/S Hans Hedtoft var i 1959 den [[Kongelige Grønlandske Handel]]s (KGH) største og nyeste skib på 2.800 [[bruttoregisterton]]. Det blev bygget på [[Frederikshavns Værft]] i [[Frederikshavn]] bygge nummer 226, påbegyndt den [[13. august]] [[1958]] og færdiggjort den [[17. december]].<ref>Miramar Ship Index. R.B. Haworth. http://www.miramarshipindex.org.nz. Retrieved 4 November 2009.</ref> Skibet var specielt konstrueret til sejlads i isfyldt farvand med blandt andet forstærket [[stævn]] og dobbelt bund, men ikke dobbelt skrog. Endvidere var det inddelt i syv vandtætte rum, hvorfor det ifølge beregningerne skulle kunne holde sig flydende, selv om det ene rum blev fyldt med vand. Men modsat andre polarskibe var M/S Hans Hedtoft kun svejset på spanterne, og ikke også nittet. Dette bevirkede at skibet blev mere stift, og derfor havde sværere ved at modstå mødet med f.eks. isbjerge.<ref name="weekendavisen.dk doden i det kolde hav">http://www.weekendavisen.dk/boeger/doeden-i-det-kolde-hav?page=0,1</ref>
-[[M/S]] Hans Hedtoft indledte sin [[jomfrurejse]] med afsejling fra [[København]] den [[7. januar]] 1959, og det gennemførte rejsen til [[Julianehåb]] i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod [[København]] blev påbegyndt den [[19. januar]].
+[[Motorskib|M/S]] Hans Hedtoft indledte sin [[jomfrurejse]] med afsejling fra [[København]] den [[7. januar]] 1959, og det gennemførte rejsen til [[Julianehåb]] i Grønland på rekordtid. I Grønland anløb skibet flere havne, inden returrejsen fra Julianehåb mod [[København]] blev påbegyndt den [[19. januar]].
 == Forliset ==