Galathea 3

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vædderen forlader Københavns Havn d. 11. august 2006 som Galathea 3-ekspeditionen

Galathea 3 (Galathea (Græsk): mælkehvid er en af havguden Nereus' 50 døtre)[1] eller bare G3 er navnet på den tredje Galathea-ekspedition, der udgik fra København d. 11. august 2006 fra kajen ved Amaliehaven og efter 8 måneder kom hjem d. 25. april 2007 18.18 ved Langelinie.

Baggrund og vision[redigér | redigér wikikode]

Ideen til Galathea 3 stammer fra Jyllands-Posten tilbage i marts 2000. Jyllands-Posten så i Galathea 3, en mulighed for at lave en masse oplevelsesreportager i stil med det afprøvede JP Explorer-koncept tilbage fra 1998. Jyllands-Posten forsøgte efterfølgende at få deltagere til ekspeditionen[2], men det var først i 2004, med den stigende fokus på den dårlige naturvidenskabelige undervisning i gymnasier og folkeskolen at der begyndte at ske noget. Statsministeriet gav tilsagn og ekspeditionens nåede næste trin. I februar 2005 blev Dansk Ekspeditionsfond oprettet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og det blev her vedtaget at Galathea 3 skulle løbe af stablen over 8 måneder; august 2006-april 2007. I oktober 2005 overdrog Jyllands-Posten de juridiske rettigheder til Galathea-navnet og konceptet til ekspeditionsfonden og planlægningen med at finde et skib, ombygge det, udvælge forskningsprojekter m.m. var på dette tidspunkt allerede i fuld gang.

Dansk Ekspeditionsfond koordinerede togtet og visionen fra Dansk Ekspeditionsfond om Galathea 3 ekspeditionens betydning var følgende (citat): ”Galathea 3 skal styrke danskernes opfattelse af den moderne videnskab som nærværende og meningsfuld og bringe navnlig den naturvidenskabelige forskning ind i grund- og gymnasieskolerne i en form, der kalder på både oplevelse, nysgerrighed og indsigt.” Undervisningsministeriet støtter projektet VirtuelGalathea 3, som formidler forskningsbaseret-undervisning til grund- og gymnasieskolerne efter ekspeditionen.

Skibet[redigér | redigér wikikode]

CTD-proben
Foto: Bjarne Hansen

Søværnet havde stillet inspektionsskibet Vædderen, der til lejligheden havde fået opstillet en container-forskerby ovenpå helikopterdækket, til rådighed. På den første halvdel af turen var kommandør Carsten Schmidt skibschef, i Sydney blev han afløst af kommandør Lars Henrik Hansen. Søværnet stillede bemanding til rådighed, desuden var der et antal forskere, journalister, skoleelever, fotografer m.fl. med.

Skibet var ombygget til lejligheden: Helikopterdækket var blevet sløjfet og tilgengæld var der anbragt en container-by, der hvor helikopterdækket normalt er. Ydermere var Vædderen udstyrret med forskellige maskiner og instrumenter til forskningsbrug, bl.a. en 8 meter bred sonar og en ekstra stor kran til håndtering af den såkaldte CTD-probe (CTD = Conductivity, temperature and depth; saltindhold, temperatur og dybde), der er et apparat til at tage vandprøver i forskellige dybder med. Desuden blev der bygget ekstra beboelse til håndtering af de ekstra medsejlende personer.

Vædderen havde desuden et spil med en 10 km lang stålwire, der kunne anbringe udstyr til at tage prøver af havbunden med. Vædderen havde også en kortere 3 km kombineret stålwire og lysleder til overførsel af data fra måleinstrumenter og kameraer.

Ruten[redigér | redigér wikikode]

Den planlagte rute[redigér | redigér wikikode]

Ruten skulle gå gennem Atlanterhavet til Færøerne, Godthåb (Nuuk), Azorerne, Ghana og Cape Town. Herfra gennem det Indiske Ocean til de australske havnebyer Broome, Perth, Hobart og Sydney (hvor der var besætningsskift). Herefter nordpå til Salomonøerne og brat sydpå til Antarktis. Efterfølgende op langs Sydamerikas vestkyst og gennem Panamakanalen til Jomfruøerne, Boston og New York. Til sidst tværs over Atlanten til København.

Oprindelig skulle ruten, der omfattede strækningen fra Azorerne i Atlanterhavet til Darwin på Australiens nordkyst, være gået via Middelhavet, Suezkanalen, Arabiske Hav, Den Bengalske Bugt og det indonesiske ørige. Men pga. uroen i Mellemøsten og Sydøstasien i forbindelse med Muhammedkrisen valgte bestyrelsen for ekspeditionen d. 21. februar 2006 at ændre ruten så den undgik muslimske lande og i stedet for gik syd om Afrika og derfra videre til Australien. Denne nye rute blev godkendt d. 16. marts 2006.

Den udførte rute[redigér | redigér wikikode]

Togt-
ben op
til dest.
Destination[3] Ankomst Akkumuleret distance Togtbensleder
1a Norge Stavanger * 14. august
Professor Minik Rosing
Statens Naturhistoriske Museum
1b Færøerne Tórshavn 17. august 1.693 km
--
2 Grønland Nanortalik 22. august
--
3 Grønland Narsarsuaq 24. august 4.480 km
--
4 Grønland Sisimiut ** 2. september
--
5 Grønland Nuuk 7. september 5.797 km
--
6 Azorerne Azorerne 18. september 9.282 km
Søren Haslund-Christensen
Dansk Ekspeditionsfond
7 Ghana Accra 3. oktober 15.394 km
Prof. Michael Kühl KU
8 Sydafrika Cape Town 15. oktober 20.189 km
Prof. Torkel Gissel Nielsen DMU
9 Australien Broome 6. november
--
10 Australien Perth 20. november 32.366 km
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen
GEUS
11 Tasmanien Hobart 7. december
--
12 Australien Sydney *** 10. december 37.412 km
Prof. Katherine Richardson KU
13 Salomonøerne Gizo 29. december 2006
Direktør Carsten U. Larsen
Nationalmuseet
14 New Zealand Christchurch 8. januar 2007 44.594 km
Prof. Søren Rysgaard
Grønlands Hjemmestyres center for naturforskning
15 Antarktis Palmer Station, Antarktis 24. januar
--
16 Chile Punta Arenas 2. februar
--
17 Chile Valparaiso 8. februar 55.184 km
Lektor Bo Thamdrup SDU
18 Chile Antofagasta 13. februar
--
19 Ecuador Galapagos 4. marts 59.625 km
Prof. Finn Surlyk KU
20 Panama Panamakanalen 11. marts
--
21 Amerikanske Jomfruøer Charlotte Amalie 15. marts 63.348 km
--
22 Amerikanske Jomfruøer Frederiksted 26. marts 63.422 km
--
23 USA Boston 11. april 66.090 km ****
Lektor Bente Aagaard Lomstein AU
25 Danmark København 25. april 72.876 km
--
*: Uplanlagt reparation af skrueaksel.
**: Sisimiut havde 250 års jubilæum d. 3. september 2006.
***: Besætningsskifte af søværnets personel.
****: Inkluderet eftersøgning af den polske sejlbåd Kairos II med en knækket mast.

Vejret på G3[redigér | redigér wikikode]

Om bord på Vædderen var der en fuldautomatisk vejrstation udlånt af DMI, som hver time rapporterede temperatur, vind, lufttryk og position tilbage til DMI. Disse data kan stadig aflæses på DMI's hjemmeside.

Forskningsprojekter[4][redigér | redigér wikikode]

Arbejde med probe til brug for uforstyrrede vandprøver
Foto: Bjarne Hansen

Dansk Ekspeditionsfond har i 2008 udgivet bogen Galathea 3 2006-2007 om samtlige projekter tilknyttet Galathea 3.

Biologi[redigér | redigér wikikode]

  • Antifryseproteiner i antarktiske fisk, Hans Ramløv Mortensen, Roskilde Universitetscenter
  • Artsrigdommen af encellede organismer, Marianne Ellegaard, Københavns Universitet
  • Beskrivelse af hvordan bakterier konkurrer og samarbejder, Lone Gram, Danmarks Fiskeriundersøgelser
  • Bioakustiske undersøgelser, Jakob Tougaard, Danmarks Miljøundersøgelser
  • Biologiske interaktioner på øer, Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet
  • Biologiske samspil og biodiversitet i søer, Erik Jeppesen, Danmarks Miljøundersøgelser
  • Bundfauna i Salomonhavet og på Salomonøerne, Reinhardt Møbjerg Kristensen, Zoologisk Museum
  • Den europæiske ål, Michael Møller Hansen, Aarhus Universitet
  • Dolkhalers fysiologi og udbredelse, Peter Funch, Aarhus Universitet
  • Dybvandsfisk, Peter Rask Møller, Zoologisk Museum
  • Dyreplanktonparasitters genetik, Alf Skovgaard, Københavns Universitet
  • Fluorescerende proteiner, Peter Roepstorff, Syddansk Universitet
  • Fuglediversifikation, Jon Fjeldså, Zoologisk Museum
  • Havgræssere i Caribiens vaner, Marianne Holmer, Syddansk Universitet
  • Havskildpaders livscyklus, Rune Dietz, Danmarks Miljøundersøgelser
  • Hvid- og rødblodede antarktiske fisks fysiologi, John Fleng Steffensen, Københavns Universitet
  • Hvirveldyrs immunsystem, Niels Lorenzen, Danmarks Fødevareforskning
  • Iltfattige havområder, Bo Thamdrup, Syddansk Universitet
  • Indsamling af giftige havslanger, Arne Redsted Rasmussen, Det Kongelige Danske Kunstakademi
  • Ingefær på tropiske øer, Axel Dalberg Poulsen, Royal Botanic Garden
  • Karbonatbanker og -rev, Mads Huuse, University of Aberdeen
  • Kulstofcyklusen i havet, Katherine Richardson Christensen, Aarhus Universitet
  • Liv i Antarktis, David A. T. Harper, Geologisk Museum
  • Marker i Perus ørkensand, Inge Schjellerup, Nationalmuseet
  • Opløste organiske stoffer i havet, Stiig Markager, Danmarks Miljøundersøgelser
  • Plankton i tropiske have, Torkel Gissel Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser
  • Plantesamfund på Galápagosøerne, Ole Jørgen Hamann, Danmarks Naturhistoriske Museum
  • Polarhavenes DNA, Rasmus Blom, Danmarks Tekniske Universitet
  • Taksonomi af tropiske, fritlevende furealger, Niels Daugbjerg, Københavns Universitet

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Kemi[redigér | redigér wikikode]

  • Kviksølv i troposfæren, Henrik Skov, Danmarks Miljøundersøgelser
  • Miljøfremmede stoffer og metaller, Ole Andersen, Roskilde Universitetscenter
  • Svovl og salpeter til krudtfremstilling, Peter Vemming Hansen, Middelaldercentret

Klima[redigér | redigér wikikode]

  • Bæredygtig brug af ressourcer, Ole Mertz, Københavns Universitet
  • Klimaændringer i Sydgrønland, Naja Mikkelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Kultur[redigér | redigér wikikode]

  • Afroamerikansk og vestlig lægevidenskabs betydning i det tidligere Dansk Vestindien, Bernhard M. Bierlich, Københavns Universitet
  • Analyse af risikoforvaltning på Nicobarerne, Kåre Jansbøl, Københavns Universitet
  • Etnoarkæologiske undersøgelser af materiel kultur og identitet i Melanesien, Helle Vandkilde, Aarhus Universitet
  • Kommunikation af havforskning, Anne Lif Lund Jacobsen, School of Geography & Environmental Studies
  • Nationalmuseets Trankebar Initiativ, Esther Fihl, Københavns Universitet
  • Skeletter af afrikansk-caribiske slaver i St. Croix, Pia Bennike, Københavns Universitet
  • St. Croix i fortid og nutid, Janne Jørgensen Liburd, Syddansk Universitet

Satellitbilleder[redigér | redigér wikikode]

Hjemkomst[redigér | redigér wikikode]

Vædderen på vej til at lægge til kaj ved Langelinie

24. april 2007 præcis kl. 22.00 passerede Vædderen markeringsbøjen ved Grenen og var dermed officielt igen i dansk farvand[5]. Efter at have ligget stille omkring bøjen og fejret hjemkomsten, som der er tradition for fortsatte skibet til Aalborg Bugt, hvor det lå og ventede, for at overholde tidsplanen [6]. Da rejsen igen blev optaget fik man dagen efter omkring kl. 11.15 chefen for SOK kontreadmiral Nils Christian Wang firet ned på Vædderen fra en helikopter. Omkring kl. 16:00 passeredes Kronborg om styrbord og de modtog traditionen tro en 13 skuds kanonsalut fra slottet og gengældte den. En halv time senere, ud for Snekkersten, tog man kronprins Frederik, forsvarschef Jesper Helsø og formanden for Dansk Ekspeditionsfond Søren Haslund-Christensen. Som øverste chef for forsvaret overtog Jesper Helsø formelt kommandoen over skibet og både hans og kronprinsens standere blev hejst over skibet[7].

Batteriet Sixtus afgiver en 21 skuds salut ved Galathea 3s hjemkomst d. 25. april 2007

Omkring kl. 18 sejlede skibet så ind i Københavns havn og blev, på grund af kronprinsens tilstedeværelse, budt velkommen af en 21 skuds salut fra Batteriet Sixtus. Klokken 18.18 klappede Vædderen til kaj ved Langelinie, hvor det blev budt velkommen af omkring 2.000 pårørende, tidligere deltagere og publikummer. Efter en tale af videnskabsminister Helge Sander gik kronprinsen og forsvarschefen fra borde og omkring kl. 19:30 fik familiemedlemmer lov til at komme om bord [8]. Dagen efter var skibet åbent for publikum, mens det lå for kaj ved Langelinie frem til d. 27. april 2007. Derefter sejlede det til Odense, hvor der også var åbent skib frem til og med d. 29. april. Efter dette sejlede skibet tilbage Flådestation Frederikshavn, hvor de mange ekspeditionsrelaterede ting skulle afmonteres, inden skibet atter indgik i militær tjeneste. Desuden indgik skibet i Forskningens Døgn, mens det lå i København. Skibet var bemandet med et vagthold fra Vædderens søsterskibe, da alle deltagerne var til officiel middag på Københavns Rådhus. [9].

Efterspil[redigér | redigér wikikode]

Efter afslutningen af G3, har der været rejst kritik fra flere sider, om dele af ekspeditionen. Kritikpunkterne går bl.a. på at de godt 100 mio. kroner[10] staten har brugt på projektet kunne være brugt på bedre forskning[11], at forskningsprojekterne var "dødssyge og umulige at formidle"[12] og at besætningen deltog i "massivt drikkeri både i uniform og ci­vil. Samtidig blev der i cafeteriet å­benlyst pralet af besøg hos prostitu­erede" [13]. Kritikken er dog blevet afvist af Lars H. Hansen (skibschef, togtben 13-25) og Katherine Richardson (togtleder ben 12, deltager på ben 1 og 9)[14], af chefen for Søværnets Operative Kommando[15] og kommenteret af fagbladet Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov[16]. Søværnets Konstabelforening var i sit fagblad, SKnyt, årg. 2007, nr. 5, i artikler såvel inde i bladet som i lederartiklen fremme med en kritik af Jyllands-Postens kritik.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk Ekspeditionsfond L.N. Jørgensen (editor): Galathea 3 2006-2007, 2008, Thaning og Appel, ISBN 978-87-413-0978-1
  • P.D. Andersen et al.: På Jordomrejse med Galathea 3 – Bind 2, 2007, Jyllandspostens Forlag, ISBN 978-87-7692-107-1
  • K.T. Kristensen et al: Jorden rundt med Galathea 3, 2006, Alinea og det Berlingske Officin, ISBN 978-87-23-02421-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]