Folkeafstemningen i Grækenland 2015: Forskelle mellem versioner
PerV (diskussion | bidrag) m småret |
PerV (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Greek referendum 2015 map.svg|thumb|{{legend|#FFD5D5|>50 - 55% Nej}} {{legend|#FFAAAA|>55 - 60% Nej}} {{legend|#FF696D|>60 - 65% Nej}} {{legend|#FF2A2A|>65 - 70% Nej}} {{legend|#D40000|>70 - 75% Nej}}]] |
[[Fil:Greek referendum 2015 map.svg|thumb|{{legend|#FFD5D5|>50 - 55% Nej}} {{legend|#FFAAAA|>55 - 60% Nej}} {{legend|#FF696D|>60 - 65% Nej}} {{legend|#FF2A2A|>65 - 70% Nej}} {{legend|#D40000|>70 - 75% Nej}}]] |
||
'''Folkeafstemningen om sparereformer i Grækenland 2015''' var en folkestemning der blev afholdt i [[Grækenland]] den den [[5. juli]] [[2015]], afstemningen kom oven på [[Grækenlands gældskrise]] og skulle afgøre, om Grækenland skulle acceptere de redningspakker og |
'''Folkeafstemningen om sparereformer i Grækenland 2015''' var en folkestemning der blev afholdt i [[Grækenland]] den den [[5. juli]] [[2015]], afstemningen kom oven på [[Grækenlands gældskrise]] og skulle afgøre, om Grækenland skulle acceptere de redningspakker og sparekrav, som var fremsat af [[Europa-Kommissionen]] (EF), [[Den Internationale Valutafond]] (IMF) og [[Den Europæiske Centralbank]] (ECB) i fællesskab. Det var den første folkeafstemning, der blev afholdt siden folkeafstemningen om Grækenland som republik i 1974, og den eneste i moderne græsk historie, der ikke omhandlede styreformen. |
||
Resultatet af folkeafstemningen, der havde en stemmeprocent på 62, var at |
Resultatet af folkeafstemningen, der havde en stemmeprocent på 62, var at sparekravene blev afvist af et flertal på mere end 61%, mens 39% stemte for kravene. Modstanderne fik flertal i alle Grækenlands regioner. |
||
==Resultater== |
==Resultater== |
Versionen fra 6. jul. 2015, 02:55
Folkeafstemningen om sparereformer i Grækenland 2015 var en folkestemning der blev afholdt i Grækenland den den 5. juli 2015, afstemningen kom oven på Grækenlands gældskrise og skulle afgøre, om Grækenland skulle acceptere de redningspakker og sparekrav, som var fremsat af Europa-Kommissionen (EF), Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB) i fællesskab. Det var den første folkeafstemning, der blev afholdt siden folkeafstemningen om Grækenland som republik i 1974, og den eneste i moderne græsk historie, der ikke omhandlede styreformen.
Resultatet af folkeafstemningen, der havde en stemmeprocent på 62, var at sparekravene blev afvist af et flertal på mere end 61%, mens 39% stemte for kravene. Modstanderne fik flertal i alle Grækenlands regioner.
Resultater
I alt
Valg | Stemmer | % |
---|---|---|
Imod / Nej | 3.558.450 | 61.31 |
For / Ja | 2.245.537 | 38.69 |
Gyldige stemmer | 5.803.987 | 94,20 |
Ugyldige og blanke stemmer | 357.153 | 5,80 |
Totale stemmer | 6.161.140 | 100,00 |
Registrerede vælgere og deltagelse | 9.858.508 | 62,50 |
Kilde: Grækenlands inderigsministerium (engelsk) |
Eksterne henvisninger
- Officiel valghjemmeside (engelsk)
Spire Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |