Folketingsvalget 2015

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folketingsvalget 2015
Kongeriget Danmark
2011 ←
medlemmer
Torsdag d. 18. juni 2015
Folketingsmedlemmer valgt i 2015

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget.
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.

90 mandater for et flertal
  Største parti Næststørste parti Tredjestørste parti
  Helle Thorning-Schmidt Kristian Thulesen Dahl, 25-05-2014.jpg Lars Løkke Rasmussen
Leder Helle Thorning-Schmidt Kristian Thulesen Dahl Lars Løkke Rasmussen
Parti Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Venstre
Alliance Rød blok Blå blok Blå blok
Leder siden 12. april 2005 15. september 2012 5. april 2009
Mandater vundet 47 37 34
Mandatændring +3 +15 −13
Stemmer 924.940 741.746 685.188
Procent 26,3 % 21,1 % 19,5 %
Procentforskel +1,5 % +8,8 % −7,2 %

  Fjerdestørste parti Femtestørste parti Sjettestørste parti
  Dnk party ø.svg Anders Samuelsen 2x3.jpg Danmarks kulturminister Uffe Elbaek vid Nordiska Radets session 2011 i Kopenhamn.jpg
Leder Kollektiv ledelse (Politisk ordfører: Johanne Schmidt-Nielsen) Anders Samuelsen Uffe Elbæk
Parti Enhedslisten Liberal Alliance Alternativet
Alliance Rød blok Blå blok Rød blok
Leder siden 20. marts 2009 5. januar 2009 27. november 2013
Mandater vundet 14 13 9
Mandatændring +2 +4 +9
Stemmer 274.463 265.129 168.788
Procent 7,8 % 7,5 % 4,8 %
Procentforskel +1,1 % +2,5 % +4,8 %

  Syvendestørste parti Ottendestørste parti Niendestørste parti
  Morten Oestergaard (2012).jpg SFP Pia Olsen Dyhr.png Søren Pape.jpg
Leder Morten Østergaard Pia Olsen Dyhr Søren Pape Poulsen
Parti Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Konservative Folkeparti
Alliance Rød blok Rød blok Blå blok
Leder siden 31. august 2014 13. februar 2014 28. september 2014
Mandater vundet 8 7 6
Mandatændring −9 −9 -2
Stemmer 161.009 147.578 118.003
Procent 4,6 % 4,2 % 3,4 %
Procentforskel −4,9 % −5,0 % −1,5 %

  Tiendestørste parti Ellevtestørste parti
  Stig egen.png
Leder Stig Grenov
Parti Kristendemokraterne  
Alliance Blå blok  
Leder siden 27. oktober 2012
Mandater vundet 0
Mandatændring 0
Stemmer 29.077
Procent 0,8 %
Procentforskel 0,0 %

Siddende Statsminister

Helle Thorning-Schmidt
Socialdemokraterne

Valgt Statsminister

Lars Løkke Rasmussen
Venstre

Folketingsvalget 2015 var det 68. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark og fandt sted torsdag den 18. juni 2015. Der blev valgt 175 medlemmer fra Danmark, samt to fra hhv. Færøerne og Grønland, dvs. i alt 179 medlemmer.

Valgets største mandatfremgang kunne noteres af Dansk Folkeparti, som blev det største borgerlige parti, og hvis fremgang bl.a. medførte, at de fire partier i "blå blok" opnåede 90 mandater og dermed flertal i Folketinget. Derfor blev der efter valget udskrevet en ny dronningerunde.

Bemærkelsesværdigt var også at det nye parti Alternativet opnåede næsten 5 % af stemmerne. Desuden havde såvel Socialdemokratiet, Liberal Alliance som Enhedslisten pæn fremgang i mandattallet. Som valgets tabere ansås SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti samt især Venstre, der alle gik tilbage. Et markant træk var, at Dansk Folkeparti især i Sydjylland og på Sjælland i flere opstillingskredse blev største parti - herunder i hele Sydjyllands Storkreds på nær Esbjerg Bykredsen og Vardekredsen (se kortet). Kristendemokraterne nåede ikke over spærregrænsen.

Valgets resultat var usædvanligt da de ikke-regeringsbærende partier opnåede ikke mindre end 73 mandater tilsammen, hvilket var mere end resultatet efter Jordskredsvalget i 1973. Det var et resultat der fik Lars Trier Mogensen til at betegne det som "hofteskredsvalget",[1] mens Informations Christian Jensen før valget havde betegnet det som "fravalget".[2] Den "blå blok" bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti opnåede flertal, men blev spået en svær tid eftersom blokken skulle spænde over vidt forskellige finanspolitiske valgløfter.[3]

I alt 29.920 vælgere stemte blankt, hvilket svarer til 0,84 pct. af alle afgivne stemmer.[4]

Valgdato[redigér | redigér wikikode]

I henhold til Grundlovens § 32 skulle valget, ifølge Justitsministeriets fortolkning, falde senest den 14. september 2015, da det seneste folketingsvalg blev afholdt den 15. september 2011, altså fire år tidligere. Statsministeren, formelt dog regenten, kunne dog til enhver tid inden udskrive Folketingsvalg.[5][6]

Den 27. maj 2015 kl. 11:08 meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt under et pressemøde i Statsministeriets Spejlsalen, at der ville blive udskrevet valg til afholdelse den 18. juni 2015.[7][8][9] Senere samme dag udskrev Dronning Margrethe ved åbent brev nyvalg til Folketinget.[10]

Brevstemmer kunne indgives i perioden fra 28. maj til 16. juni 2015.[11] Ved en fejl tillod og modtog Aarhus Kommune allerede den 27. maj 17 brevstemmer.[12] Disse blev sidenhen erklæret ugyldige.[12]

Folketingsvalget på Færøerne blev afholdt på samme dato som i Danmark.[13] I Grønland kunne rigsombudsmanden vælge at fastsætte en anden dag for afholdelsen,[14] men den 27. maj udsendte rigsombudsmanden en bekendtgørelse, hvorefter valget lige som i de andre rigsdele skulle afholdes den 18. juni 2015.[15]

Opstillingsberettigede partier[redigér | redigér wikikode]

Der var opstillingsberettigede partier i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

De partier, der opnåede valgt til Folketinget ved seneste afholdte valg og fortsat var repræsenteret, havde ret til at deltage i folketingsvalget - det vil sige at de automatisk var opstillingsberettigede.

Nye partier, der ønskede at deltage i valget, skulle anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren senest kl. 12:00 femten dage før afholdelsen, dvs. den 3. juni 2015.[16][17] Sammen med anmeldelsen skulle partiet indlevere et antal vælgererklæringer, der mindst svarede til 1/175 af samtlige gyldige stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg.[18][19][20] Ved det valg blev der afgivet 3.545.368 gyldige stemmer,[21] og et nyt parti skulle derfor indsamle mindst 20.260 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.[20] Disse krav blev opfyldt af to partier: Alternativet[22][23] og Kristendemokraterne.[24][25]

Den 27. maj 2015 manglede Nationalpartiet endnu 6.500 godkendte vælgererklæringer.[26][27] Partiet erklærede derfor dagen efter, at det ville opstille syv kandidater uden for partierne, da de ikke nåede det nødvendige antal godkendte erklæringer.[28] Partiet kritiserede i den forbindelse, at kommunerne kunne være adskillige måneder om at godkende erklæringerne.[29] Ifølge partiets egne oplysninger havde de (pr. maj 2015) skaffet henved 30.000 stillere, hvoraf lidt over halvdelen endnu ikke var godkendt ved folketingsvalgets udskrivelse.[30][31]

Følgende partier var opstillingsberettigede til folketingsvalget 2015:[32]

Parti Partibogstav Partileder
Socialdemokratiet A Helle Thorning-Schmidt
Radikale Venstre B Morten Østergaard
Det Konservative Folkeparti C Søren Pape Poulsen
SF - Socialistisk Folkeparti F Pia Olsen Dyhr
Liberal Alliance I Anders Samuelsen
Kristendemokraterne K Stig Grenov
Dansk Folkeparti O Kristian Thulesen Dahl
Venstre - Danmarks liberale parti V Lars Løkke Rasmussen
Enhedslisten – De Rød-Grønne Ø Kollektiv ledelse
Alternativet Å Uffe Elbæk
  • Johanne Schmidt-Nielsen er Enhedslistens politiske ordfører. Da ledelsen i Enhedslisten er kollektiv, er det hende der ved fx ved partilederrunder, repræsenterer partiet.

Grønland[redigér | redigér wikikode]

Siden folketingsvalget 2001 har partierne Inuit Ataqatigiit og Siumut besat de to grønlandske mandater. De to partier fik tilsammen næsten 80% af stemmerne ved det foregående valg.[33]

Parti Liste Partileder
Inuit Ataqatigiit IA Sara Olsvig
Siumut S Kim Kielsen
Demokraatit (Demokraterne) D Anda Uldum
Atassut A Knud Kristiansen
Partii Naleraq PN Hans Enoksen
Partii Inuit PI Nikku Olsen

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

De færøske folketingsmedlemmer har siden folketingsvalget 1998 fordelt sig med ét medlem fra hver af de politiske blokke ("rød blok" og "blå blok").

Parti Liste Partileder
Fólkaflokkurin (Folkeflokken) A Jørgen Niclasen
Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) B Kaj Leo Johannesen
Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) C Aksel V. Johannesen
Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) D Jógvan Skorheim
Tjóðveldi (Republikanerne) E Høgni Hoydal
Framsókn (Fremskridt) F Poul Michelsen
Miðflokkurin (Centerpartiet) H Jenis av Rana
Uttanflokkalistin (løsgænger) X Zakarias Wang

Meningsmålinger[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Meningsmålinger forud for Folketingsvalget 2015.

Meningsmålingerne viste skiftende flertal for "blå blok" og "rød blok". Helt frem til valgdagen var meningsmålingerne ikke enige om hvilken blok, der ville få flertal.

Meningsmålinger på Færøerne fra 2015 viste, at situationen var uændret siden valget i 2011. Sambandsflokkurin (siden 1909 tilknyttet Venstres gruppe i Folketinget - Sambandsflokkurin er antiseparatistisk), som støtter blå blok, står til at få det ene mandat, mens Javnaðarflokkurin, som støtter rød blok (siden 1948 tilknyttet Socialdemokraternes gruppe i Folketinget), står til at få det andet mandat.[34] Javnaðarflokkurin var ret neutrale med hensyn til separatisme, mens Ejdesgaard var formand, men den nuværende formand Aksel V. Johannesen hælder mere til at bevare forbindelsen til Danmark, som den er nu, end til separatisme.[35] En meningsmåling fra 9. juni 2015 viste, at Sambandsflokkurin stod til at få 26,1 %, mens Javnaðarflokkurin stod til at få 24,6 %. Tjóðveldi fik i undersøgelsen en tredjeplads med 20,6 %, mens Fólkaflokkurin, som støtter blå blok, fik en fjerdeplads med 15,3 %.[36] Da Tjóðveldi i starten af juni 2015 præsenterede deres valgprogram til folketingsvalget, meddelte de, at de vil støtte den regering som vil anerkende, at Færøerne kan få sin egen grundlov, uden at Danmark blander sig.[37]

Valgresultatet[redigér | redigér wikikode]

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Landsresultat[redigér | redigér wikikode]

I Danmark var der 4.145.105 stemmeberettigede. Der blev afgivet 3.560.060 stemmer, hvilket gav en valgdeltagelse på 85,89 %. Heraf var 3.518.987 stemmer gyldige, og de fordelte sig på partierne som angivet nedenfor.[38]

Parti Partileder Stemmer Mandater
Antal  % Antal +/–
Danmark
   Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt 924.940 26,3% 47 +3
Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl 741.746 21,1% 37 +15
Venstre, Danmarks Liberale Parti Lars Løkke Rasmussen 685.188 19,5% 34 −13
Enhedslisten Kollektiv ledelse 274.463 7,8% 14 +2
Liberal Alliance Anders Samuelsen 265.129 7,5% 13 +4
Alternativet Uffe Elbæk 168.788 4,8% 9 +9
Radikale Venstre Morten Østergaard 161.009 4,6% 8 −9
Socialistisk Folkeparti (F) Pia Olsen Dyhr 147.578 4,2% 7 −9
Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen 118.003 3,4% 6 −2
Kristendemokraterne Stig Grenov 29.077 0,8% - -
Uden for partierne 3.066 0,1% - -
I alt gyldige stemmer 3.518.987 100,0% 175
Ugyldige stemmer 41.073
I alt afgivne stemmer 3.560.060
Stemmefordeling
Socialdemokraterne
  
26,3 %
Dansk Folkeparti
  
21,1 %
Venstre
  
19,5 %
Enhedslisten
  
7,8 %
Liberal Alliance
  
7,5 %
Alternativet
  
4,8 %
Det Radikale Venstre
  
4,6 %
Socialistisk Folkeparti
  
4,2 %
Det Konservative Folkeparti
  
3,4 %
Kristendemokraterne
  
0,8 %

Landsdelsresultater[redigér | redigér wikikode]

I alle tre landsdele blev Socialdemokraterne det største parti.

Landsdel A B C F I K O V Ø Å Øvr.
Landsdel Hovedstaden 24,6 % 7,1 % 4,1 % 5,2 % 9,2 % 0,5 % 16,2 % 14,7 % 11,0 % 7,2 % 0,1 %
Landsdel Sjælland-Syddanmark 26,6 % 3,2 % 2,8 % 3,7 % 6,7 % 0,6 % 25,6 % 20,6 % 6,6 % 3,4 % 0,0 %
Landsdel Midtjylland-Nordjylland 27,4 % 3,8 % 3,4 % 3,8 % 6,9 % 1,3 % 20,5 % 22,5 % 6,2 % 4,1 % 0,1 %

Storkredsresultater[redigér | redigér wikikode]

I otte ud af de ti storkredse blev Socialdemokraterne det parti, der opnåede flest stemmer, mens Dansk Folkeparti og Venstre blev størst i én storkreds hver.

Landsdel Storkreds A B C F I K O V Ø Å Øvr.
Landsdel
Hovedstaden
Københavns Storkreds 22,3 % 9,4 % 3,1 % 6,5 % 8,8 % 0,4 % 11,4 % 10,3 % 16,4 % 11,2 % 0,2 %
Københavns Omegns Storkreds 29,1 % 5,4 % 4,5 % 4,7 % 8,4 % 0,4 % 20,1 % 14,8 % 8,2 % 4,4 % 0,2 %
Nordsjællands Storkreds 22,6 % 6,1 % 5,3 % 3,9 % 11,4 % 0,6 % 18,8 % 20,6 % 6,3 % 4,5 % 0,0 %
Bornholms Storkreds 33,5 % 1,6 % 1,7 % 2,8 % 4,0 % 2,9 % 19,9 % 20,3 % 8,4 % 5,0 % -
Landsdel
Sjælland-Syddanmark
Sjællands Storkreds 27,9 % 3,2 % 2,9 % 3,9 % 6,2 % 0,4 % 25,6 % 19,6 % 6,7 % 3,5 % 0,0 %
Fyns Storkreds 28,9 % 3,4 % 3,5 % 4,4 % 6,5 % 0,4 % 21,8 % 18,2 % 8,5 % 4,5 % -
Sydjyllands Storkreds 23,5 % 3,1 % 2,2 % 3,0 % 7,5 % 1,1 % 28,4 % 23,5 % 5,1 % 2,6 % -
Landsdel
Midtjylland-Nordjylland
Østjyllands Storkreds 27,3 % 4,9 % 2,8 % 4,4 % 8,3 % 1,0 % 18,9 % 18,7 % 7,4 % 6,1 % 0,2 %
Vestjyllands Storkreds 24,5 % 2,8 % 4,9 % 3,6 % 5,9 % 2,3 % 21,3 % 27,4 % 4,5 % 2,6 % 0,0 %
Nordjyllands Storkreds 30,0 % 3,1 % 2,7 % 3,3 % 5,9 % 0,9 % 21,9 % 23,2 % 6,1 % 2,8 % 0,0 %

Kredsresultater[redigér | redigér wikikode]

Største parti i de 92 opstillingskredse.

Socialdemokraterne blev største parti i 61 af de 92 opstillingskredse. I 17 af kredsene, fortrinsvis i Sydjyllands og Sjællands Storkreds, blev Dansk Folkeparti det største parti. Venstre opnåede flest stemmer i 12 af kredsene, primært i Vestjyllands Storkreds. Og endelig blev Enhedslisten det største parti i to opstillingskredse i Københavns Storkreds.

Storkreds Valgkreds A B C F I K O V Ø Å Øvr.
Københavns
Storkreds
Østerbrokredsen 23,0 % 11,0 % 3,3 % 6,3 % 11,0 % 0,4 % 8,3 % 11,5 % 13,9 % 11,1 % 0,1 %
Sundbyvesterkredsen 22,5 % 9,2 % 2,4 % 6,4 % 9,7 % 0,4 % 12,1 % 10,5 % 15,7 % 11,0 % 0,2 %
Indre Bykredsen 19,3 % 11,9 % 3,7 % 6,1 % 12,2 % 0,2 % 5,7 % 11,3 % 16,2 % 13,3 % 0,2 %
Sundbyøsterkredsen 22,6 % 8,3 % 2,3 % 6,6 % 8,3 % 0,4 % 13,6 % 10,1 % 16,6 % 11,0 % 0,3 %
Nørrebrokredsen 17,5 % 11,0 % 1,5 % 7,5 % 6,3 % 0,3 % 5,4 % 5,9 % 26,5 % 17,9 % 0,3 %
Bispebjergkredsen 22,4 % 7,9 % 2,1 % 6,8 % 6,5 % 0,6 % 12,0 % 7,3 % 22,0 % 12,1 % 0,3 %
Brønshøjkredsen 25,5 % 7,5 % 2,7 % 7,8 % 6,9 % 0,5 % 14,4 % 9,8 % 15,9 % 8,7 % 0,2 %
Valbykredsen 25,3 % 8,0 % 2,6 % 6,9 % 7,9 % 0,5 % 13,9 % 9,8 % 15,8 % 8,9 % 0,3 %
Vesterbrokredsen 19,7 % 10,7 % 1,9 % 7,3 % 8,1 % 0,2 % 7,9 % 7,4 % 20,8 % 15,8 % 0,2 %
Falkonerkredsen 21,4 % 12,4 % 5,9 % 6,0 % 10,8 % 0,3 % 8,2 % 12,4 % 12,0 % 10,5 % 0,2 %
Slotskredsen 22,2 % 9,7 % 5,9 % 5,6 % 10,6 % 0,4 % 11,2 % 13,2 % 12,3 % 8,7 % 0,2 %
Tårnbykredsen 27,3 % 4,0 % 3,5 % 4,2 % 7,0 % 0,3 % 27,0 % 15,6 % 7,4 % 3,5 % 0,1 %
Københavns
Omegns
Storkreds
Gentoftekredsen 17,4 % 9,1 % 10,1 % 3,2 % 17,5 % 0,3 % 10,5 % 21,3 % 5,2 % 5,3 % 0,0 %
Lyngbykredsen 23,3 % 9,0 % 7,0 % 4,6 % 12,5 % 0,4 % 12,4 % 18,4 % 6,6 % 5,8 % 0,1 %
Gladsaxekredsen 29,8 % 6,7 % 3,1 % 5,4 % 7,7 % 0,5 % 17,5 % 13,7 % 10,0 % 5,6 % 0,1 %
Rødovrekredsen 33,8 % 3,8 % 2,9 % 5,0 % 5,6 % 0,7 % 22,2 % 12,2 % 9,6 % 4,1 % 0,1 %
Hvidovrekredsen 31,8 % 3,6 % 2,4 % 5,1 % 5,7 % 0,4 % 25,4 % 12,3 % 9,2 % 3,7 % 0,4 %
Brøndbykredsen 33,0 % 3,3 % 2,9 % 4,9 % 5,6 % 0,3 % 25,8 % 13,1 % 7,7 % 2,8 % 0,3 %
Taastrupkredsen 30,2 % 3,8 % 4,0 % 5,4 % 5,3 % 0,4 % 23,9 % 12,9 % 9,8 % 4,1 % 0,2 %
Ballerupkredsen 34,3 % 3,5 % 2,4 % 4,2 % 6,0 % 0,5 % 24,1 % 13,9 % 7,6 % 3,5 % 0,1 %
Nordsjællands
Storkreds
Helsingørkredsen 25,3 % 5,3 % 6,2 % 4,0 % 9,6 % 0,4 % 21,0 % 14,5 % 8,2 % 5,4 % 0,0 %
Fredensborgkredsen 18,5 % 7,0 % 7,6 % 3,2 % 15,2 % 0,4 % 15,9 % 23,1 % 4,9 % 4,0 % 0,0 %
Hillerødkredsen 22,3 % 5,0 % 3,5 % 4,1 % 9,3 % 1,4 % 21,2 % 21,4 % 6,8 % 4,9 % 0,0 %
Frederikssundkredsen 26,5 % 3,1 % 2,7 % 4,7 % 6,5 % 0,4 % 25,0 % 19,6 % 7,3 % 4,0 % 0,0 %
Egedalkredsen 24,6 % 7,0 % 4,7 % 3,8 % 11,1 % 0,4 % 17,5 % 20,5 % 6,1 % 4,3 % 0,0 %
Rudersdalkredsen 18,1 % 9,0 % 7,6 % 3,4 % 16,9 % 0,3 % 12,1 % 23,1 % 4,9 % 4,5 % 0,0 %
Bornholms
Storkreds
Rønnekredsen 36,8 % 1,6 % 1,9 % 2,7 % 3,6 % 2,5 % 20,2 % 18,7 % 7,7 % 4,3 % -
Aakirkebykredsen 30,3 % 1,7 % 1,5 % 2,8 % 4,4 % 3,2 % 19,6 % 21,8 % 9,0 % 5,7 % -
Sjællands
Storkreds
Lollandkredsen 35,6 % 1,3 % 3,4 % 4,1 % 3,0 % 0,3 % 25,9 % 16,5 % 7,4 % 2,4 % 0,0 %
Guldborgsundkredsen 31,9 % 2,0 % 2,4 % 3,3 % 3,8 % 0,5 % 29,1 % 17,0 % 7,2 % 2,8 % 0,0 %
Vordingborgkredsen 29,8 % 2,4 % 2,4 % 3,7 % 4,8 % 0,3 % 25,0 % 18,7 % 7,8 % 4,9 % 0,0 %
Næstvedkredsen 32,9 % 2,2 % 2,9 % 3,2 % 6,6 % 0,4 % 24,6 % 17,8 % 6,3 % 3,0 % 0,0 %
Faxekredsen 25,0 % 2,5 % 3,3 % 4,0 % 6,3 % 0,4 % 28,6 % 20,5 % 6,2 % 3,2 % 0,1 %
Køgekredsen 25,0 % 3,8 % 2,9 % 6,4 % 7,2 % 0,3 % 23,7 % 21,4 % 5,9 % 3,4 % 0,1 %
Grevekredsen 23,9 % 3,4 % 3,1 % 2,7 % 9,1 % 0,3 % 26,0 % 24,5 % 4,7 % 2,3 % 0,0 %
Roskildekredsen 26,0 % 6,0 % 3,3 % 5,4 % 8,2 % 0,4 % 18,7 % 19,1 % 7,7 % 5,2 % 0,0 %
Holbækkredsen 28,0 % 4,4 % 3,1 % 3,3 % 6,1 % 0,4 % 23,4 % 19,9 % 7,8 % 3,6 % 0,0 %
Kalundborgkredsen 27,4 % 2,5 % 2,3 % 3,2 % 4,6 % 0,3 % 29,5 % 19,5 % 7,0 % 3,6 % 0,0 %
Ringstedkredsen 26,0 % 3,5 % 3,3 % 3,9 % 6,3 % 0,5 % 26,5 % 19,4 % 6,8 % 3,9 % 0,0 %
Slagelsekredsen 27,4 % 3,0 % 2,4 % 3,2 % 6,3 % 0,4 % 28,2 % 19,3 % 6,8 % 3,0 % 0,0 %
Fyns
Storkreds
Odense Østkredsen 30,1 % 4,6 % 2,8 % 5,7 % 7,7 % 0,5 % 17,5 % 12,5 % 12,7 % 5,9 % -
Odense Vestkredsen 30,6 % 3,7 % 3,7 % 5,1 % 7,3 % 0,4 % 20,7 % 15,1 % 8,8 % 4,6 % -
Odense Sydkredsen 26,5 % 5,0 % 4,5 % 4,9 % 8,8 % 0,6 % 17,5 % 18,7 % 8,5 % 5,1 % -
Assenskredsen 28,8 % 2,6 % 3,1 % 3,5 % 6,1 % 0,4 % 24,9 % 20,2 % 6,8 % 3,5 %
Middelfartkredsen 29,2 % 2,8 % 3,3 % 3,7 % 6,1 % 0,4 % 24,7 % 21,2 % 5,6 % 2,9 % -
Nyborgkredsen 33,4 % 2,1 % 2,9 % 4,0 % 5,2 % 0,4 % 23,9 % 18,5 % 6,7 % 3,1 % -
Svendborgkredsen 26,4 % 2,9 % 3,1 % 4,2 % 5,2 % 0,3 % 23,2 % 17,6 % 10,7 % 6,3 % -
Faaborgkredsen 26,7 % 2,8 % 4,3 % 4,0 % 5,2 % 0,4 % 23,3 % 22,0 % 7,3 % 4,1 % -
Sydjyllands
Storkreds
Sønderborgkredsen 25,3 % 4,3 % 1,8 % 2,4 % 7,2 % 0,5 % 30,4 % 21,5 % 4,3 % 2,2 % -
Aabenraakredsen 21,9 % 3,3 % 1,8 % 2,3 % 7,0 % 1,0 % 31,8 % 24,5 % 4,5 % 2,0 % -
Tønderkredsen 21,3 % 2,6 % 2,0 % 2,4 % 7,3 % 1,7 % 29,4 % 26,7 % 4,6 % 2,1 % -
Esbjerg Bykredsen 28,1 % 2,8 % 1,8 % 3,7 % 6,6 % 0,7 % 26,2 % 18,3 % 9,1 % 2,7 % -
Esbjerg Omegnskredsen 23,3 % 2,6 % 2,3 % 3,3 % 7,3 % 0,9 % 26,3 % 26,1 % 5,4 % 2,5 % -
Vardekredsen 18,7 % 2,4 % 1,6 % 2,3 % 6,7 % 1,5 % 28,5 % 32,7 % 3,7 % 1,9 % -
Vejenkredsen 21,2 % 2,1 % 2,1 % 2,4 % 7,2 % 1,2 % 30,0 % 28,3 % 3,6 % 1,9 % -
Vejle Nordkredsen 21,5 % 3,9 % 2,4 % 3,1 % 8,2 % 1,5 % 28,8 % 22,5 % 4,5 % 3,6 % -
Vejle Sydkredsen 24,5 % 4,1 % 2,1 % 3,7 % 8,9 % 1,2 % 26,2 % 20,2 % 5,4 % 3,6 % -
Fredericiakredsen 28,0 % 2,5 % 2,0 % 3,4 % 6,7 % 0,8 % 29,8 % 17,5 % 6,1 % 3,1 % -
Kolding Nordkredsen 22,7 % 4,0 % 3,1 % 4,4 % 9,8 % 0,7 % 23,6 % 23,4 % 5,2 % 3,1 % -
Kolding Sydkredsen 22,9 % 3,3 % 3,4 % 4,1 % 8,3 % 1,3 % 27,8 % 21,1 % 4,6 % 3,1 % -
Haderslevkredsen 24,3 % 2,8 % 2,2 % 2,6 % 7,0 % 1,4 % 28,3 % 23,9 % 5,0 % 2,5 % -
Østjyllands
Storkreds
Århus Sydkredsen 27,2 % 6,7 % 3,3 % 5,0 % 9,8 % 0,7 % 13,0 % 17,8 % 8,1 % 8,1 % 0,3 %
Århus Vestkredsen 30,3 % 5,3 % 2,8 % 4,9 % 7,0 % 1,2 % 16,4 % 14,8 % 9,8 % 7,1 % 0,4 %
Århus Nordkredsen 27,4 % 7,8 % 2,6 % 5,8 % 8,8 % 1,6 % 11,7 % 13,7 % 10,9 % 9,2 % 0,4 %
Århus Østkredsen 23,3 % 8,5 % 3,4 % 5,1 % 11,6 % 0,8 % 10,0 % 16,8 % 9,5 % 10,6 % 0,3 %
Djurskredsen 27,2 % 2,5 % 2,3 % 4,9 % 5,9 % 0,5 % 24,9 % 20,8 % 5,8 % 5,0 % 0,1 %
Randers Nordkredsen 33,2 % 2,3 % 2,3 % 3,1 % 5,7 % 0,8 % 23,8 % 19,2 % 6,8 % 2,6 % 0,2 %
Randers Sydkredsen 29,8 % 2,7 % 2,6 % 3,0 % 7,0 % 1,2 % 23,2 % 20,5 % 6,4 % 3,4 % 0,2 %
Favrskovkredsen 27,4 % 4,3 % 3,2 % 3,7 % 6,8 % 0,7 % 22,4 % 22,7 % 5,0 % 3,8 % 0,1 %
Skanderborgkredsen 28,1 % 4,5 % 3,1 % 4,1 % 7,8 % 0,6 % 18,5 % 21,4 % 5,8 % 6,0 % 0,1 %
Horsenskredsen 26,6 % 3,5 % 2,5 % 3,7 % 9,8 % 0,6 % 24,7 % 18,5 % 6,6 % 3,5 % 0,2 %
Hedenstedkredsen 21,7 % 2,5 % 2,2 % 2,4 % 8,2 % 2,4 % 30,3 % 24,2 % 3,8 % 2,3 % 0,1 %
Vestjyllands
Storkreds
Struerkredsen 26,1 % 2,1 % 4,8 % 4,4 % 4,3 % 1,7 % 21,6 % 28,7 % 4,0 % 2,3 % 0,0 %
Skivekredsen 30,5 % 3,1 % 3,0 % 2,9 % 4,9 % 0,8 % 20,8 % 26,9 % 5,1 % 2,1 % 0,0 %
Viborg Vestkredsen 26,3 % 3,1 % 8,6 % 4,9 % 5,8 % 0,8 % 19,2 % 22,7 % 5,3 % 3,2 % 0,0 %
Viborg Østkredsen 23,2 % 2,8 % 11,8 % 3,8 % 5,6 % 1,3 % 19,6 % 25,3 % 4,0 % 2,6 % 0,0 %
Silkeborg Nordkredsen 24,2 % 3,2 % 4,6 % 3,8 % 6,8 % 1,9 % 21,3 % 25,1 % 5,2 % 3,9 % 0,0 %
Silkeborg Sydkredsen 26,9 % 4,3 % 4,3 % 4,7 % 8,3 % 0,9 % 17,9 % 20,8 % 6,8 % 5,2 % 0,0 %
Ikastkredsen 21,6 % 2,1 % 3,4 % 2,4 % 5,4 % 2,1 % 27,5 % 29,7 % 3,7 % 2,0 % 0,0 %
Herning Sydkredsen 21,6 % 3,0 % 3,6 % 3,4 % 7,7 % 2,9 % 22,4 % 28,9 % 4,4 % 2,3 % 0,0 %
Herning Nordkredsen 19,8 % 2,7 % 3,5 % 2,8 % 6,5 % 4,3 % 22,8 % 32,4 % 3,3 % 1,8 % 0,0 %
Holstebrokredsen 29,3 % 2,8 % 3,5 % 3,5 % 5,7 % 2,0 % 20,6 % 26,3 % 4,1 % 2,2 % 0,1 %
Ringkøbingkredsen 19,2 % 1,9 % 3,1 % 2,8 % 4,6 % 6,5 % 22,4 % 34,7 % 3,1 % 1,7 % -
Nordjyllands
Storkreds
Frederikshavnkredsen 31,9 % 2,0 % 2,0 % 2,7 % 4,4 % 0,9 % 26,8 % 22,1 % 5,3 % 1,8 % 0,0 %
Hjørringkredsen 27,7 % 2,6 % 5,3 % 3,7 % 4,6 % 0,9 % 23,7 % 23,5 % 5,6 % 2,3 % 0,0 %
Brønderslevkredsen 30,3 % 2,2 % 2,4 % 3,2 % 5,0 % 0,9 % 23,8 % 24,9 % 4,9 % 2,2 % 0,0 %
Thistedkredsen 31,9 % 1,8 % 2,4 % 2,0 % 4,2 % 1,2 % 21,7 % 27,6 % 4,9 % 2,2 % 0,0 %
Himmerlandkredsen 26,1 % 2,9 % 3,5 % 2,9 % 5,8 % 0,7 % 25,2 % 26,2 % 4,4 % 2,2 % 0,0 %
Mariagerfjordkredsen 29,4 % 2,9 % 2,2 % 3,0 % 5,7 % 0,7 % 24,5 % 23,3 % 5,4 % 2,7 % 0,1 %
Aalborg Østkredsen 32,1 % 4,6 % 2,0 % 4,3 % 7,4 % 1,2 % 17,9 % 17,9 % 8,7 % 4,0 % 0,0 %
Aalborg Vestkredsen 28,9 % 4,4 % 2,7 % 3,8 % 8,1 % 0,6 % 16,5 % 23,6 % 7,4 % 3,9 % 0,0 %
Aalborg Nordkredsen 31,0 % 4,0 % 2,1 % 3,6 % 7,4 % 0,8 % 18,9 % 20,8 % 7,7 % 3,5 % 0,0 %

Mandatresultat[redigér | redigér wikikode]

I Danmark blev der valgt 175 mandater, fordelt på 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.

Parti Mandater
i alt
Hovedstaden Sj.-Sydd. Midt-Nordj.
Kbhvn. K.omegn Nordsj. Bornh. Sjæll. Fyn Sydj. Østj. Vestj. Nordj.
   Socialdemokraterne 47 4 4 3 1 8 (7K + 1T) 5 (4K + 1T) 5 7 (6K + 1T) 4 6 (5K + 1T)
Dansk Folkeparti 37 2 3 3 (2K + 1T) - 7 (6K + 1T) 4 (3K + 1T) 6 5 (4K + 1T) 3 4
Venstre, Danmarks Liberale Parti 34 2 2 3 1 5 (4K + 1T) 3 5 4 5 4
Enhedslisten 14 3 1 1 - 2 (1K + 1T) 2 (1K + 1T) 1 2 (1K + 1T) 1T 1
Liberal Alliance 13 2 (1K + 1T) 1 2 (1K + 1T) - 1 1 2 (1K + 1T) 2 (1K + 1T) 1 1
Alternativet 9 2 1T 1T - 1T 1T - 1 1T 1T
Radikale Venstre 8 1 1T 1T - 1T - 1T 1 1T 1T
Socialistisk Folkeparti 7 1 1T 1T - 1 1T - 1T - 1T
Det Konservative Folkeparti 6 - 1T 1T - 1T 1T - 1T 1T -

Grønland[redigér | redigér wikikode]

Valgresultatet på Grønland var følgende[39]:

Parti Liste Stemmer
2015
 %
2015
Stemmer
2011
 %
2011
Ændring
stemmer
Ændring
 %
Mandater Ændring
mandater
Inuit Ataqatigiit IA 7.904 38,5 9.587 40,7 -1.683 -2,2 1 0
Siumut S 7.831 38,2 8.374 35,6 -543 +2,6 1 0
Demokraatit (Demokraterne) D 1.753 8,5 2.831 12,0 -1.078 -3,3 0 0
Atassut A 1.526 7,4 1.706 7,2 -180 +0,2 0 0
Partii Naleraq PN 962 4,7 - - 962 +4,7 0 0

Der var 41.048 stemmeberettigede. Heraf stemte 20.514 svarende til 49,98%.

Valgt blev:

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Resultatet på Færøerne var[40]:

Parti Liste Stemmer
2015
 %
2015
Stemmer
2011
 %
2011
Ændring
stemmer
Ændring
 %
Mandater
2015
Ændring
mandater
Fólkaflokkurin (Folkeflokken) A 4.368 18,7 3.932 19,0 +436 -0,3 0 0
Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) B 5.500 23,5 6.361 30,8 -861 -7,3 0 -1
Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) C 5.666 24,2 4.328 21,0 +1.338 +3,2 1 0
Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyrepartiet) D 403 1,7 481 2,3 -78 -0,6 0 0
Tjóðveldi (Republikanerne) E 5.730 24,5 3.998 19,4 +1.732 +5,1 1 +1
Framsókn (Fremskridt) F 749 3,2 - - +749 +3,2 0 0
Miðflokkurin (Centerpartiet) H 605 2,6 872 4,2 -267 -1,6 0 0
Uttanflokkalistin (løsgænger) 345 1,5 672 3.3 -327 -1,8 0 0

65,6 % af de stemmeberettigede stemte.

Valgt blev:

  • Høgni Hoydal (Tj), der fik 1.477 personlige stemmer. Hoydal og Tjoðveldi valgte før valget, at hvis partiet fik et mandat valgt, så ville vedkommende ikke sidde i Lagtinget og Folketinget samtidig, derfor har Hoydal valgt at trække sig fra Folketinget til fordel for Lagtinget på Færøerne og erstattes af Magni Arge, der fik 1.082 personlige stemmer[41] Hoydal fik orlov fra Lagtinget den 22. juni 2015, Annita á Fríðriksmørk tog tiltrådte hans plads, mens han sammen med Magni Arge er i Danmark og forhandler med Lars Løkke Rasmussen. Der opstod forvirring omkring Hoydals plads i Folketinget lige efter folketingsvalget, da danske medier skrev at han havde søgt om orlov. Hoydal meldte ud på Facebook, at han vil søge om orlov fra Folketinget, men at han ikke er helt klar over, hvornår det sker, men at det sker snart. Lagtingsvalg vil blive udskrevet på Færøerne senest i slutningen af oktober 2015, og Hoydal ønsker at koncentrere sig fuldt ud om valgkampen til det forestående valg.[42] Magni Arge, som var direktør for Færøernes eneste flyselskab, Atlantic Airways, i atten år frem til 2013,[43][44] har ikke været aktiv i færøsk politik siden 1988 og var ikke lagtingsmedlem, da folketingsvalget afholdtes den 18. juni 2015.[45] Arge var opstillet til lagtingsvalget 1988 og var dengang også suppleant i lagtinget i en kort periode.[46]
  • Sjúrður Skaale (JF), der fik 2.495 personlige stemmer.[47]

Valgte kandidater[redigér | redigér wikikode]

Fintællingen blev påbegyndt 19. juni kl. 08.00 (i praksis var den dog forberedt fra 05-06-tiden), bl.a. i Svanemøllehallen i København, hvor den foregik under politibeskyttelse. Den afklarede fordelingen af personlige mandater, men kunne teoretisk set også rykke mandater mellem partierne. Fintællingen er afsluttet 21. juni 2015, men kan genoptages, hvis der er relevante tvister.[48]

Flere tidligere markante politikere og tidligere ministre måtte forlade Folketinget. Den radikale social- og integrationsminister Manu Sareen opnåede ikke valg, da han i Københavns Storkreds blev slået af den tidligere SF'er Ida Auken. Heller ikke den tidligere konservative partiformand Lars Barfoed opnåede valg trods opstilling i den tidligere "sikre" konservative kreds Frederiksberg. Den radikale tidligere klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen tabte i kampen om det enlige radikale mandat i Sjællands Storkreds til Zenia Stampe. Venstres hidtidige finansordfører og tidligere skatteminister Peter Christensen opnåede heller ikke genvalg efter tab af personlige stemmer. Socialdemokraternes hidtidige minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen blev heller ikke genvalgt efter tab af personlige stemmer. SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen blev heller ikke genvalgt, og partifællen Özlem Cekic tabte kampen om SF's enlige mandat i Københavns Storkreds til partiformanden Pia Olsen Dyhr. Heller ikke SFs mangeårige medlem Steen Gade opnåede genvalg.[49]

Det blev endvidere bemærket, at det ikke blev til mere end to kandidater med egentlig indvandrerbaggrund, der blev valgt til Folketinget ved dette valg, nemlig Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti og Yildiz Akdogan fra Socialdemokratiet.

Fejl i Sydjyllands Storkreds[redigér | redigér wikikode]

I Sydjyllands Storkreds har både de Konservative og Alternativet ytret mishag over fejl ved udformningen af stemmesedlerne. Dette kan som yderste konsekvens medføre omvalg i Sydjylland. Det vil være op til Folketinget at afgøre om fejlen skal føre til et omvalg. Fejlen kan have haft betydning for spidskandidaterne Mike Legarth og Kim Hyttel.[50]

Regeringsdannelse[redigér | redigér wikikode]

Første dronningerunde[redigér | redigér wikikode]

Dagen efter valget den 19. juni kl. 14 indkaldte dronningen til dronningerunde.[51] Lars Løkke Rasmussen blev udnævnt som kongelig undersøger med mandat til at forhandle en flertalsregering bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.[52][53] Søndag eftermiddag den 21. juni meddelte Lars Løkke "at det ikke lader sig gøre at etablere en flertalsregering."[54][55][56]

Anden dronningerunde[redigér | redigér wikikode]

Den 22. juni 2015 kl. 10.00 påbegyndtes en ny dronningerunde[57] efter, at Lars Løkke Rasmussen den 21. juni 2015 sen aften havde opgivet at fuldføre opgaven som kongelig undersøger på det foreliggende kommisorium.[56] Et flertal blandt Folketingets partier pegede igen på Lars Løkke Rasmussen som kongelig undersøger.[58] Lars Løkke Rasmussen meldte den 26. juni 2015, at han forventede at kunne fremstille en ren Venstre-regering søndag den 28. juni 2015,[59] og den 28. juni blev da også offentliggjort, at han havde dannet sin Venstreregering. Alle ministrene på nær Jørn Neergaard Larsen var en del af Venstres folketingsgruppe.[60][61][62]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hofteskredsvalget lammer Lars Løkke. Information. 18. juni 2015. 
  2. ^ Christian Jensen (28. maj 2015). Fravalget. Information. 
  3. ^ Lars Trier Mogensen (20. juni 2015). Alarmopkald fra ’den syge rødspætte’. Information. 
  4. ^ Steen A. Jørgenssen: "Historisk mange stemte blankt til folketingsvalget" (Jyllandsposten 24.06.2015)
  5. ^ Økonomi- og Indenrigsministeriet: Hvornår er der valg eller folkeafstemning?
  6. ^ Politiko.dk: Har du et spørgsmål om valget, så få svaret her
  7. ^ Alarmopkald fra ’den syge rødspætte’. Information. 27. maj 2015. 
  8. ^ Susie Skov (20. juni 2015). Statsministeren har udskrevet valg. Nordjyske. 
  9. ^ Mads Brandsen. Statsministeren udskriver valg: 18. juni skal du stemme. TV2. 
  10. ^ Åbent brev angående udskrivning af nyvalg til Folketinget. Åbent brev nr. 694 af 27. maj 2015.
  11. ^ Brevstemme til folketingsvalg og folkeafstemninger. borger.dk. 
  12. ^ a b Anette Helligsø (28. maj 2015). Aarhus Kommune var en dag for tidligt ude med muligheden for at brevstemme. tv2oj.dk. 
  13. ^ https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=52813#K6 Lov om folketingsvalg på Færøerne, kapitel 6
  14. ^ Lov om folketingsvalg i Grønland, kapitel 5
  15. ^ Bekendtgørelse om afholdelse af valg i Grønland til Folketinget
  16. ^ Hvornår er der valg eller folkeafstemning?. valg.oim.dk. 
  17. ^ Partierne. ft.dk. 
  18. ^ Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg (§ 12). retsinformation.dk. 
  19. ^ Folketingsvalg - Partier og kandidater. ft.dk. 
  20. ^ a b Kasper B. Andersen (28. maj 2015). OVERBLIK: 16 vigtige ord og begreber til valget. politik.tv2.dk. 
  21. ^ Danmarks Statistiks bekendtgørelse af valgresultatet fra 2011
  22. ^ Alternativet har samlet støtte nok til et folketingsvalg. DR. 23. februar 2015. 
  23. ^ Nu kan Elbæk og co. stille op til Folketinget. Ekstra Bladet. 23. februar 2015. 
  24. ^ Kristendemokraterne klar til Folketinget. altinget.dk. 4. marts 2015. 
  25. ^ Sådan er det gået Danmarks nyeste partier. altinget.dk. 11. juni 2013. 
  26. ^ Nationalpartiet har en uge til den sidste slutspurt. fyens.dk. 27. maj 2015. 
  27. ^ Nationalpartiet har en uge til den sidste slutspurt. information.dk. 27. maj 2015. 
  28. ^ Introduktion til folketingsvalg. faktalink.dk. 
  29. ^ Nationalpartiet opstiller løsgængere
  30. ^ Nationalpartiet opgiver at stille op til valget. kristeligt-dagblad.dk. 29. maj 2015. 
  31. ^ Julie Sørensen (29. maj 2015). Nationalpartiet: Vi havde 30.000 vælgererklæringer. Ekstra Bladet. 
  32. ^ Økonomi- og Indenrigsministeriet: Opstillingsberettigede partiers adresser m.v.
  33. ^ Valgresultater FQ11 - Hele landet
  34. ^ jn.fo - Veljarakanning: Sjúrður og Edmund verða afturvaldir (Meningsmåling: Sjúrður og Edmund bliver genvalgt) (Færøsk)
  35. ^ - Føroyingar vilja hava andstøðuna til valdið (Færinger vil have oppositionen til magten)(Færøsk)
  36. ^ in.fo - Sambandið vinnur fólkatingsvalið (Sambandsflokken vinder folketingsvalget)(Færøsk)
  37. ^ in.fo - Reyður, bláur og hvítur flokkur (Rødt, blåt og hvidt parti) (Færøsk)
  38. ^ Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet
  39. ^ kilde: valg.gl
  40. ^ kilde: Rigsombudsmanden
  41. ^ "Færøsk stemmesluger trækker sig fra Folketinget" (Jyllandsposten 22.06.2015)
  42. ^ Facebook.com offentlig kommentar fra Høgni Hoydal om Tjóðveldis politik omkring det at sidde i Lagtinget og Folketinget
  43. ^ in.fo - Magni Arge fortíð í Atlantsflog (Magni Arge historie i Atlantic Airways), skrevet af Jón Brian Hvidtfeldt 16.11.2013 (23:36)
  44. ^ kvf.fo - Magni Arge skiftur út (Magni Arge udskiftet), skrevet af Ingi Samuelsen den 17.11.2013 - 09:11
  45. ^ in.fo - Magni Arge á fólkating, skrevet af Eirikur Lindenskov den 31.05.2015 (19:18)
  46. ^ in.fo - 12 stilla upp fyri Tjóðveldi (12 opstillet for Tjóðveldi), skrevet af Danjal av Rana den 01.06.2015 (12:10)
  47. ^ kvf.fo - Fólkatingsval 18. juni 2015
  48. ^ Økonomi- og indenrigsministeriet:Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 – stemmesedler og opslag
  49. ^ "Disse politiske profiler er ude" (Jyllandsposten 19.06.2015)
  50. ^ Jesper Haue Hansen (19. juni 2015). Fejl på stemmesedler kan føre til omvalg i tre kommuner. Jyllandsposten. 
  51. ^ Dronningerunden begynder klokken 14. viborg-folkeblad.dk. 19. juni 2015. 
  52. ^ Ritzau (22. juni 2015). Løkke skal forsøge at danne borgerlig flertalsregering. sn.dk. 
  53. ^ Ritzau (19. juni 2015). Første forsøg: Løkke prøver at danne flertalsregering. Ekstra Bladet. 
  54. ^ Ritzau (21. juni 2015). Løkke opgiver at danne en flertalsregering. Jyllandsposten. 
  55. ^ Johan Blem Larsen (21. juni 2015). Løkke opgiver flertalsregering. DR. 
  56. ^ a b Ritzau (21. juni 2015). Lars Løkke opgiver at danne flertalsregering. Information. 
  57. ^ Maja Lærke Maach (22. juni 2015). Om igen: Løkke går til dronningen med to kort på hånden. DR. 
  58. ^ David Attardo (22. juni 2015). Efter dronningerunden: Løkke har bolden - her er mulighederne. Ekstra Bladet. 
  59. ^ Johan Blem Larsen (26. juni 2015). Lars Løkke vil danne ren Venstre-regering. DR. 
  60. ^ Karen Clement; Astrid Søndberg (28. juni 2015). OVERBLIK: Her er Danmarks nye regering. TV2. 
  61. ^ Danmark har fået en ny regering. Venstre. 28. juni 2015. 
  62. ^ Steen A. Jørgenssen (28. juni 2015). Her er hele Lars Løkkes ministerhold. Jyllandsposten. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Resultater[redigér | redigér wikikode]