Folkeafstemningen om retsforbeholdet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Folkeafstemningen om Retsforbeholdet
Støtter du: "Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning"?
Resultater
Stemmer Procent
Yes check.svg Ja 1.377.538 46,9 %
X mark.svg Nej 1.556.582 53,1 %
Gyldige stemmer 2.934.120 98,1 %
Ugyldige og blanke stemmer 55.469 1,9 %
Alle afgivne stemmer 2.989.589 100,00%


ValgplakaterTrianglen i København.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet [fn 1] blev afholdt den 3. december 2015. Retsforbeholdet er et af de fire danske forbehold (i forhold til EU), som betegnes Det nationale kompromis og har eksisteret siden Edinburgh-aftalen i 1993. Ved folkeafstemningen skulle danskerne afgøre, om retsforbeholdet skulle afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, idet der kunne stemmes 'ja' eller 'nej' til Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.[1] [2][3]

Danmark fik ved indgåelsen af Lissabon-traktaten i 2009 forhandlet sig til en tilvalgsordning på Den Europæiske Unions (EU) retlige- og indre samarbejde, lig den Storbritannien og Irland har. Det danske retsforbehold har dog forhindret regeringen i at gøre brug af denne, og derfor blev der indkaldt til en folkeafstemning om afskaffelse af forbeholdet.[fn 2] [4] Det overstatslige samarbejde har været til forhandling mellem EU's institutioner i en årrække, men er med forbehold for "mindre tekniske udeståender" faldet på plads den 26. november 2015.[5]

Afstemningen fandt sted den 3. december 2015 fra 9.00 til 20.00 ved personligt fremmøde på sit valgsted, eller ved at afgive brevstemme. Brevafstemningen påbegyndtes torsdag den 8. oktober 2015 og afsluttedes 1. december 2015. [6]

Da der ikke kunne opnås fem-sjettedele flertal for lovforslaget i Folketinget, var Venstre-regeringen forpligtet til jf. Grundlovens §20 at udskrive en folkeafstemning, idet der med en tilvalgsordning overgives suverænitet til EU.[7] Udover afskaffelsen af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, havde ja-aftalepartierne[fn 3] Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre, givet hinanden løfte om at lade Danmark tiltræde 22 konkrete EU-retsakter hvis et flertal i befolkningen stemte 'Ja'.[8] Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance fremævede derimod, at i så fald ville det være op til det enhver tid siddende flertal i Folketinget at bestemme, hvilke retsakter Danmark skal tiltræde. Dermed ville der på retsområdet være givet køb på grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet til overstatslig myndighed.[9]

Resultatet af folkeafstemningen blev en forkastelse af lovforslaget, idet 46.9% af de afgivne stemmer var "ja", mens 53,1% stemte "nej". Af 4.151.381 stemmeberettigede afgav 2.990.261 deres stemme.

Politisk baggrund og debat[redigér | redigér wikikode]

Angiveligt var den direkte årsag til folkeafstemningen, at det europæiske politisamarbejde (Europol) med Lissabontraktaten i 2009 overgik fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau i et samarbejde, som betegnes Det europæiske område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.[10]

Juridisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Idet der ikke kunne opnås fem-sjettedeles flertal i Folketinget om at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det af en tilvalgsordning, måtte regeringen indgå en aftale med de øvrige EU-positive partier, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF,[8] om at udskrive en folkeafstemning om afgivelse af suverænitet på retspolitikkens område.[7] Nej-partierne består af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.[11][12][13] Alternativet var ikke en del af aftalen, men anbefalede et ja.[14]

Grundlovens § 20 kræver, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark afgiver suverænitet i nærmere bestemt omfang.[9][15] Eksperter på området har påpeget, at tilvalgsordningen var udformet således, at der kunne opstå et statsretligt problem, fordi grundlovens § 20 ikke giver hjemmel til, at folkeafstemninger bemyndiger Folketinget til fremover med simpelt flertal at foretage suverænitetsoverdragelse.[16][17] Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance benyttede dette argument i valgkampen, idet de gjorde opmærksom på, at et ja ved folkeafstemningen ville betyde, at Danmark fremover kan afgive suverænitet på alle de mange områder, der er omfattet af EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender. Det ville herefter alene være op til det til enhver tid siddende flertal i Folketinget at håndhæve grundlovens § 20 om, at der skal være fem sjettedele flertal i Folketinget eller en folkeafstemning, hvis Danmark skal afgive suverænitet.[9][15]

Ved udskrivelsen af folkeafstemningen var det ikke klart, hvad det overstatslige samarbejde på dette område konkret vil indebære i fremtiden. Den 26. november 2015 blev der imidlertid indgået en politisk aftale mellem forhandlerne fra EU-kommissionen, Europaparlamentet og EU’s ministerråd.[5] Der mangler dog nogle "tekniske forhandlinger", inden den nye forordning kan træde i kraft. Det står imidlertid klart, at samarbejdet bliver overstatsligt i april 2017.[5]

Udover de dele af retslige- og indre samarbejde i EU, ønskede aftalepartierne at tilvælge 22 retsakter samt 100 Schegen-love og to fra politi- og straffesarbejdet, altså i alt 129 love.[18]

Ja - sigerne fremhævede under valgkampen ,at Danmark forlader Europol, hvis der blev stemt nej ved folkeafstemningen.[19]

Nej -sigerne hævdede imidlertid, at folkeafstemningen ikke var et spørgsmål om dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol. Danmark kan efter denne tolkning fortsætte i politisamarbejdet, indtil Danmark selv måtte melde sig ud. Med andre ord var folkeafstemningen ikke et spørgsmål om et Ja eller Nej til dansk deltagelse i politisamarbejdet Europol.[20]

Europol bliver imidlertid formelt et overstatsligt samarbejde, når "overgangsperioden" er overstået i foråret 2017. Nej' et får ifølge en forsker flg. konsekvenser:[15]

Citat Det betyder, at vi formelt ryger ud, når forordningen bliver vedtaget. Det er det, som er grundlaget for vores deltagelse, og når det ændrer sig, træder Europol ind i det overstatslige samarbejde, og det er det, vi har sagt nej til Citat
Trine Thygesen Vendius.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance anerkender behovet for en tilknytning til Europol, men ønsker at Danmark skal indgå en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol på samme måde, som Norge, Island og Schweiz. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at samarbejdet med Europol kan fastholdes specielt fordi Danmark modsat Norge, Island og Schweiz er medlem af EU.[9]

De 22 retsakter[redigér | redigér wikikode]

De 22 retsakter, som ifølge tilvalgsaftalen ville blive indført ved et 'ja', fremgår af Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender.[21] Disse retsakter omhandler tre typer juridiske forordninger: Strafferetsligt samarbejde, herunder:

  • Direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, som skaber et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne.
  • Direktiv om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre, fx tilhold
  • Menneskehandelsdirektivet, som omhandler beskyttelse af ofre for menneskehandel
  • Direktiv om seksuelt misbrug af børn, som bl.a. indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger på dette område, der skal være strafbare og straffene herfor.
  • Cybercrimedirektivet, som bl.a. indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare på dette område og straffene herfor.[21]

Hertil kommer forskellige direktiver om Familieret og erhvervsret, herunder mægling, arveret, konkurser og "småkrav".[21]

Afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for tilvalgsaftalen ville således have betydet, at der blev afgivet magt til EU inden for en række retspolitiske områder, herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, familielovgivning udlændingepolitik, retssikkerhedsgarantier, civilret m.m.[22] I retsakterne er der elementer, der ville kunne true retssikkerheden, når det gælder pligten til at anerkende domme fra andre landes myndigheder. Dommere i andre EU-lande kan beordre ransagning hos eller aflytning af danskere, uden at danske domstole har lov til at afprøve, om der foreligger et tilstrækkeligt mistankegrundlag.[23]

Lissabon-traktaten[redigér | redigér wikikode]

I Lissabon-traktaten fik Danmark ret til at bruge en tilvalgsordning (i lighed med den, som Storbritannien og Irland har) som erstatning for retsforbeholdet, såfremt der var en ønske herom.[24][25] Efter den politiske aftale, der blev indgået mellem EU's institutioner den 26. november 2015, er det ikke klart, hvad alternativet til tilvalgsordningen kan være. Europols chef har udtalt om en evt. udelukkelse af Danmark fra samarbejdet:[5]

Citat Det ville være uden fortilfælde. Vi har aldrig før haft et EU-land, som ikke var medlem af Europol. Muligvis kunne Danmark være med i nogle ting, men sådan et kompromis ville aldrig kunne blive lige så godt som at være en del af Europol. Det ville blive en dårligere løsning, både for Europol og for Danmark Citat

Ifølge både Justitsministeriet og eksperter vil Danmark som et nybrud i dansk retskultur blive bundet af EU-bestemmelser om såkaldte "diskrete undersøgelser", såfremt danskerne stemmer ja til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Andre EU-lande vil kunne bede Danmark om bistand til "efterforskning i straffesager, som foretages af embedsmænd, der arbejder under dække eller falsk identitet", ifølge et notat fra Justitsministeriet om konsekvenserne for Danmark ved det såkaldte direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, som er én af de retsakter, som danskerne skal stemme om.[26]

Asyl og indvandring[redigér | redigér wikikode]

Partierne bag ønsket om en tilvalgsordning har afgivet en garanti for, at der ikke tilvælges nye retsakter på asyl- og indvandrerområdet uden en folkeaftemning herom. Alligevel er der blandt eksperterne ikke enighed om, hvad tilvalgsordningen betyder for asyl og indvandringspolitikken:[15]

Citat Danmark kommer ikke til at være med i asyl- og indvandringspolitikken. Det har man garanteret på to måder. Ja-aftalen siger, at man giver hinanden gensidig vetoret i hele ja-gruppen. Så ét parti eller én person kan nedlægge veto mod at være med, og det er en rimelig sikker garanti. Derudover har man blandt ja-partierne sagt, at man også vil give danskerne en folkeafstemning kun om det emne, hvis det skulle blive aktuelt, at alle ja-partier ønsker at deltage. Citat
Lektor ved Institut for Statskundskab Rebecca Adler-Nissen

Professor med speciale i grundlovsforhold, Peter Pagh, har vurderet, at et ja til afskaffelse af retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning vil resultere i, at Danmark afgiver suverænitet på asyl- og indvandrerpolitikken, citat:[16]

Citat Det er jo ikke lige det, der er tanken med grundlovens §20. Men det er den kreative fortolkning, man anlægger. Og man kan ikke med sikkerhed sige, at det er forkert. Men jeg ved ikke, hvordan man vil forklare borgerne det, for formelt skal vi jo stemme om, at vi overlader det hele til EU. Og så ligger der så en politisk aftale nedenunder. Citat
-Juraprofessor Peter Pagh.

Dansk Folkeparti deler Peter Paghs vurdering, fordi med lovforslaget får et flertal i Folketinget adgang til at afgive suverænitet på asyl- og udlændingeområdet i ubegrænset omfang. Grundlovens § 20 tilsiger ellers, at der skal være fem sjettedele flertal eller et flertal af vælgerne ved en folkeafstemning, for at suverænitet kan afgives.[9]

Tilvalgsordningen[redigér | redigér wikikode]

Under forhandlingerne af Forfatningstraktaten var det fra dansk side en prioritet, at Danmark ved en senere lejlighed kunne erstatte sit retsforbehold med en tilvalgsordning. Da denne traktat faldt efter folkeafstemninger i Holland og Frankrig, blev dette ønske også en del af forhandlingerne i forbindelse med Lissabontraktaten, hvilket blev imødekommet. Danmark fik med denne aftale adgang til at få et nyt forbehold, en tilvalgsordning, som en erstatning for retsforbeholdet. Tilvalgsmodellen svarer den model, som er gældende for Storbritannien og Irland.[27]

Schengen-samarbejdet[redigér | redigér wikikode]

Danmark deltager i Schengen-samarbejdet på mellemstatsligt niveau. Hvis det nuværende retsforbehold var blevet ændret til en tilvalgsordning, så ville EU-Domstolen kunne erklære en dansk grænsekontrol for ulovlig og kræve grænsekontrollen fjernet.[28]

Hvis et flertal i Folketinget er indstillet på at bruge tilvalgsordningen, uanset om dette sker som følge af et 'Ja' eller et 'Nej', er Danmark forpligtet[fn 4] til at inkorporere samtlige Schengen-love senest seks måneder efter, at man første gang gjorde brug af tilvalgsordningen.[29] Det sker uanset hvilken retsakt, som Danmark ønsker at deltage i.[30]


Parallelaftale[redigér | redigér wikikode]

Parallelaftale med EU er en international aftale, der sikrer, at Norge, Island og Schweiz kan være med i det internationale politiarbejde Europol, hvis formål er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet på tværs af EU-landene. Ifølge en Gallup-undersøgelse den 13. november 2015 med 1091 adspurgte er 64 % af danskerne helt enige eller delvis enige i, at Danmark skal deltage i en lignende aftale.[31]

Juraprofessor Thomas Elholm ved Syddansk Universitet har udtalt, at øvrige EU-lande gerne vil samarbejde med Danmark i Europol, desuden eksisterer der flere lande, der ikke er med i EU, men som har aftaler med Europol. Ulempen er, at EU-systemet bliver arbejdsmæssigt belastet, såfremt EU skal udarbejde en særskilt parallelaftale med Danmark.[32]

Strafferet og politisamarbejde[redigér | redigér wikikode]

Ifølge juraprofessor og institutleder på Syddansk Universitet, Thomas Elholm, kunne direktivet om den europæiske efterforskningskendelse medføre, at EU kan tvinge dansk politi til at overvåge, aflytte, skygge og afhøre danske statsborgere for ytringer og handlinger, der ikke er strafbare i Danmark, såfremt danskerne den 3. december havde stemt ja til at fjerne EU-retsforbeholdet.[33]

Vedrørende menneskehandel og slavesex vil et nej til afskaffelse af retsforholdet ikke få indflydelse på bekæmpelsen af menneskehandel og slavesex i Danmark, fordi Danmark har allerede taget højde for menneskehandel og rufferi via bestemmelserne i Danmarks straffelov (Straffeloven §§ 262a og 233).[34] Danmark har bidraget med straffeloven § 262a til bekæmpelsen af menneskehandel for at sikre, at Danmark opfylder sine forpligtigelser efter protokollen til FN-konventionen om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, der supplerer FN’s konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen) samt EU-rammeafgørelse om menneskehandel.[35]

Rigsfællesskabet[redigér | redigér wikikode]

Hvis danskerne havde stemt ja til at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning, ville dette berøre Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Det kunne føre til en situation, hvor EU bestemmer, hvilke regler der skal gælde i Danmark, mens danske politikere skulle vedblive med at være lovgivende magt, men kun for Færøerne og Grønland. Færøerne ønskede ikke, at folkeafstemningen skulle udvides til at dække hele Rigsfællesskabet, fordi Færøerne ønsker at gå deres egne veje i forhold til EU. Heller ikke Grønland var interesseret i at blive inddraget i folkeafstemningen.[36]

Standpunkt for politiske partier, bevægelser og organisationer[redigér | redigér wikikode]

Valgplakat fra Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF, Det Konservative Folkeparti og Europabevægelsen.

Følgende anbefalede et ja til omdannelse af retsforbeholdet:

Partier i Folketinget
Andre partier og organisationer
Valgplakat fra Dansk Folkeparti.

Følgende anbefalede et nej til omdannelse af retsforbeholdet:

Partier i Folketinget
Andre partier og organisationer

Alternative forslag til den aftale som de fem partier bag EU-aftalen indgik[redigér | redigér wikikode]

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU fremlagde i september 2015 en aftale, der anviste en anden vej end den aftale, som de fem partier bag EU-aftalen havde indgået.[22]

Den alternative aftale blev indgået, fordi Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU mener, at partierne bag EU-aftalen forsøger at fremstille retsforbeholdet som årsagen til, at Danmark må forlade politisamarbejdet og Europol. Partierne bag EU-aftalen undlader at nævne, at man overfører dansk suverænitet til EU på en stribe centrale områder, såfremt man afskaffer retsforbeholdet. Afskaffelse af retsforbeholdet vil betyde, at der afgives magt til EU inden for en række retspolitiske områder, herunder strafniveauer, fælles anklagemyndighed, familielovgivning udlændingepolitik, retssikkerhedsgarantier, civilret m.m..[22]

På den baggrund blev Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU enige om nedenstående principper, der sikrer adgang til dokumenter og åbenhed om forhandlinger og et krav om folkeafstemninger, såfremt Danmark skal længere ind i EU’s retspolitik:[22]

Adgang til information[redigér | redigér wikikode]

1) Folketingets og Europa-Parlamentets danske medlemmer skal som minimum informeres efter de regler, som er vedtaget mellem den tyske regering og Forbundsdagen 4.juli 2013. Det betyder, at Folketinget skal have adgang til langt flere dokumenter end i dag, herunder dokumenter fra uformelle ministermøder og arbejdsgrupper, der udfører forberedende opgaver og sager ved Den Europæiske Unions Domstol, hvor Danmark er part.[22]

2) Uanset om man ønsker at afskaffe retsforbeholdet eller ej, bør åbenheden øges. Det er udtryk for hemmelighedskræmmeri, at der ikke er åbenhed om de dokumenter og spørgsmål, der er udvekslet under forhandlingerne om den såkaldte tilvalgsordning. Derfor opfordres partierne bag EU-aftalen til at lægge alt åbent frem, så befolkningen har det bedst mulige grundlag at tage stilling på.[22]

3) Der skal sikres resurser til, at civilsamfundet og Folketinget kan få indsigt og indflydelse til at præge EU-politikken. Folketingets debat og kontrol med EU-lovgivningen, ministrenes mandatpositioner på ministerrådsmøder og statsministerens positioner til EU-topmøder bør styrkes. Det gælder også kontrollen med proportionalitets- og nærhedsprincipper, hvilket bør ske ved, at EU-lovgivning behandles efter Grundlovens principper for lovbehandling i Folketingssalen og at statsministerens oplæg til EU-topmøder sættes til debat i Folketingssalen samt øvrige initiativer, der skaber mere åbenhed.[22]

Dansk deltagelse i EU’s retspolitik[redigér | redigér wikikode]

4) Gennemførelse af retsakter, der i dag er omfattet af retsforbeholdet, sker via parallelaftaler eller ved konkret anvendelse af tilvalgsordningen på de enkelte retsområder. Grundlovens § 20 iagttages for hver ny retsakt.[22]

Konkret er der således to alternativer, der begge rummer muligheden for dansk deltagelse i Europol:

Det første alternativ overlader ikke beføjelser til EU, men sikrer samarbejdet om væsentlige områder med de andre EU-lande via indgåelse af parallelaftaler, som det eksempelvis kendes fra Norge, Island og Schweiz samt en lang række andre lande. Dermed sikres fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet, hvor Danmark på lige fod med alle andre lande, der deltager i samarbejdet, indgår i det operationelle politisamarbejde på tværs af grænserne. En parallelaftale giver mere gennemsigtighed og demokratisk handlefrihed end den suverænitetsafgivelse, der ligger i en tilvalgsordning.[22][45]

Det andet alternativ er en begrænset anvendelse af tilvalgsordningen, hvor det accepteres at overlade retspolitiske beføjelser til EU på et nærmere bestemt område – eksempelvis Europol. På alle øvrige områder af EU's retspolitik fastholdes suveræniteten i Danmark. Dermed sikres det, at enhver overladelse af beføjelser til EU skal i høring, diskuteres og behandles grundigt i Folketinget ligeværdigt mellem alle Folketingets partier. Og det sikres, at enhver overladelse af beføjelser sker ved folkeafstemning efter Grundlovens § 20. Dermed sikres det, at danskerne får mulighed for at tage konkret stilling, når der overlades suverænitet.[22][45]

Ændringer af EU-samarbejdet[redigér | redigér wikikode]

5) Enhver fremtidig ændring af EU-traktaterne, der fører til mere union, forelægges folkeafstemning, uafhængig af om der juridisk er tale om suverænitetsafgivelse eller ej.[22]

Uafhængig analyse[redigér | redigér wikikode]

6) Den af regering afgivne analyse vedrørende retsakterne inden for retsforbeholdet er ikke et brugbart grundlag for debatten for folkeafstemningen, idet analysen dels er udarbejdet af embedsmænd, som er underlagt loyalitetspligt overfor ministeren. Dermed kan analysen ikke betragtes som objektiv eller politisk uafhængig, og bør derfor heller ikke anvendes som sådan i den fortsatte debat. Der bør afsættes midler til en egentlig uafhængig analyse, eksempelvis af en gruppe af højesteretsdommere til at analysere de forfatningsretlige implikationer, eller at give fortalerne for et fortsat forbehold tilsvarende midler til udarbejdelse af en analyse.[22]

Spørgsmål og svar ved et ja og nej[redigér | redigér wikikode]

En retsakt er bindende og kan ikke trækkes tilbage: Dette er både gældende for de 22 retsakter, som aftalepartierne (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Venstre) agter at tiltræde ved et ja, samt fremtidige retsakter, som kan blive vedtaget med et simpelt flertal i Folketinget.[46]

  • Yes check.svg Ja (til afskaffelse af retsforbeholdet): Ønsker et simpelt flertal at tiltræde retsakter, som afgiver dansk suverænitet, vil dette kunne ske som et tilvalg.
  • X mark.svg Nej (til afskaffelse af retsforbeholdet): Bevarelse af Retsforbeholdet og dermed bibeholde Danmarks suverænitet jævnfør Grundlovens § 20, der foreskriver, at vedtagelse af lovforslag kræver et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer.[47]

Meningsmålinger[redigér | redigér wikikode]

Alle meningsmålingerne frem til september pegede henimod et ja ved folkeafstemningen, men andelen af vælgere, som tilkendegav, at de agtede at stemme ja havde været faldende siden, at de første målinger blev foretaget. Fra september til medio november var der skiftevis flertal for "ja" og "nej", hvilket antydede en nogenlunde lige stor tilslutning til begge holdninger, mens andelen af uafklarede var stigende gennem længere tid og ja og nej-siden nærmede sig hinanden.

Ultimo november udviste målingerne imidlertid færre uafklarede, samtidig med, at tendensen bevægede sig i retning af et flertal for 'nej'.

Som en kommentar til tendensen udtalte professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til Altinget:[48]

Citat Der er ingen tvivl om, at alle ja-partierne ville have skudt den her folkeafstemning langt væk, hvis de havde vidst, at flygtningekrisen var på vej. I starten af året talte vi om Europol, men flygtningesituationen har mudret opfattelsen fuldstændig til. Citat
-Professor og valgforsker Kasper Møller Hansen.
Dato(er) Analyseinstitut Størrelse Ja Nej Uafklaret Favør
1.-2. dec. 2015 Megafon/TV2 1.927 39,4% 42,2% 18,4% 2,8%
30.nov-1. dec. 2015 Gallup/Berlingske 1.630 37% 42% 21% 5%
25.nov-1. dec. 2015 Wilke/Jyllandsposten 2.000 37,4% 41,1% 21,5% 3,7%
22.-30. nov. 2015 Epinion/DR 2.778 32% 36% 31% 4%
26.-29. nov. 2015 Megafon/TV2 1.000 35% 40% 25% 5%
25.-26. nov. 2015 Gallup/Berlingske 1.035 34% 38% 25% 4%
20.-23. nov. 2015 Megafon/TV2 1.031 39% 38% 23% 1%
18.-23. nov. 2015 Norstat/Altinget 1.002 34% 41% 25% 7%
16.-22. nov. 2015 Epinion/DR 2.373 32% 29% 34% 3%
medio nov. 2015 Voxmeter/Ritzau 1.009 34,8% 32,1% 33,1% 2,7%
nov. 2015 Voxmeter/Ritzau 1.010 33,0% 30,5% 36,5% 2,5%
primo nov. 2015 Voxmeter/Ritzau 1.005 26,8% 30,4% 42,7% 3,6%
26.-28. okt. 2015 Megafon/Politiken ca. 1.000 32% 28% 40% 4%
22.-26. okt. 2015 Norstat/Altinget 1.000 31% 37% 33% 6%
14.-21. okt. 2015 Epinion/DR Nyheder 1.005 29% 28% 39% 1%
ultimo sep. 2015 Voxmeter/Ritzau 1.009 26% 37% 36% 9%
21.-24. sep. 2015 Megafon/Politiken ca. 1.000 41% 32% 27% 9%
16.-21. sep. 2015 Norstat/Altinget 1.001 31% 36% 33% 5%
24.-26. aug. 2015 Megafon/Politiken ca. 1.000 41% 27% 33% 14%
21.-24. aug. 2015 Norstat/Altinget 1.000 34% 33% 32% 1%
jun. 2015 Norstat/Altinget ca. 1.000 38% 31% 31% 7%
maj. 2015 Norstat/Altinget ca. 1.000 40% 30% 30% 10%
apr. 2015 Norstat/Altinget ca. 1.000 36% 29% 34% 7%
12.-17. mar. 2015 Norstat/Altinget 1.001 38% 27% 35% 11%
3. feb. 2015 Norstat/Altinget ca. 1.000 39% 27% 34% 12%
12. jan. 2015 ukendt/Børsen ca. 1.000 43% 41% 16% 2%
jan. 2015 Norstat/Altinget ca. 1.000 39% 27% 34% 12%

Afstemningsresultatet[redigér | redigér wikikode]

Sted Ja stemmer Ja % Nej-stemmer Nej % I alt gyldige Blanke Ugyldige I alt
afgivne stemmer
Hele Landet 1.375.862 46,9 1.558.437 53,1 2.934.299 48.216 7.746 2.990.261
Hovedstaden 442.179 50,4 435.348 49,6 877.527 15.674 2.587 895.788
Københavns Storkreds 176.085 50,3 174.291 49,7 350.376 8.202 1.286 359.864
1. Østerbro 21.103 56,4 16.294 43,6 37.397 851 136 38.384
2. Sundbyvester 14.321 49,0 14.927 51,0 29.248 634 110 29.992
3. Indre By 15.964 58,4 11.381 41,6 27.345 611 88 28.044
4. Sundbyøster 11.263 44,6 13.986 55,4 25.249 572 118 25.939
5. Nørrebro 18.355 49,8 18.527 50,2 36.882 1.305 154 38.341
6. Bispebjerg 9.239 42,3 12.599 57,7 21.838 580 109 22.527
7. Brønshøj 17.239 47,5 19.085 52,5 36.324 738 156 37.218
8 Valby 10.852 45,8 12.830 54,2 23.682 567 83 24.332
9. Vesterbro 14.468 50,1 14.411 49,9 28.879 823 116 29.818
10. Falkoner 16.821 60,5 11.002 39,5 27.823 625 69 28.517
11. Slots 14.327 55,2 11.628 44,8 25.955 543 85 26.583
12. Tårnby 12.133 40,8 17.621 59,2 29.754 353 62 30.169
Københavns Omegns Storkreds 124.928 48,2 134.156 51,8 259.084 3.748 619 263.451
1. Gentofte 25.149 65,9 13.016 34,1 38.165 527 123 38.815
2. Lyngby 17.511 60,8 11.279 39,2 28.790 490 94 29.374
3. Gladsaxe 15.905 48,9 16.589 51,1 32.494 580 54 33.128
4. Rødovre 13.719 42,6 18.466 57,4 32.185 499 70 32.754
5. Hvidovre 9.897 39,1 15.391 60,9 25.288 334 38 25.660
6. Brøndby 12.753 40,9 18.443 59,1 31.196 342 66 31.604
7. Taastrup 14.767 42,1 20.294 57,9 35.061 485 93 35.639
8. Ballerup 15.227 42,4 20.678 57,6 35.905 491 81 36.477
Nordsjællands Storkreds 131.228 53,3 115.130 46,7 246.358 3.329 596 250.283
1. Helsingør 15.438 47,9 16.814 52,1 32.252 467 106 32.825
2. Fredensborg 20.905 60,1 13.901 39,9 34.806 396 47 35.249
3. Hillerød 24.256 49,4 24.883 50,6 49.139 719 134 49.992
4. Frederikssund 17.403 42,6 23.404 57,4 40.807 496 107 41.410
5. Egedal 24.756 55,1 20.150 44,9 44.906 645 96 45.647
6. Rudersdal 28.470 64,1 15.978 35,9 44.448 606 106 45.160
Bornholms Storkreds 9.938 45,8 11.771 54,2 21.709 395 86 22.190
1. Rønne 4.936 46,8 5.621 53,2 10.557 204 49 10.810
2. Aakirkeby 5.002 44,9 6.150 55,1 11.152 191 37 11.380
Sjælland-Syddanmark 478.225 44,3 601.656 55,7 1.079.881 15.605 2.963 1.098.449
Sjællands Storkreds 191.179 43,0 252.984 57,0 444.163 5.777 1.101 451.041
1. Lolland 8.289 36,3 14.577 63,7 22.866 249 79 23.194
2. Guldborgsund 13.646 40,4 20.093 59,6 33.739 426 94 34.259
3. Vordingborg 10.779 41,5 15.177 58,5 25.956 336 72 26.364
4. Næstved 18.613 42,4 25.269 57,6 43.882 586 111 44.579
5. Faxe 12.957 40,8 18.794 59,2 31.751 379 78 32.208
6. Køge 21.260 45,4 25.545 54,6 46.805 656 88 47.549
7. Greve 17.700 46,9 20.041 53,1 37.741 409 101 38.251
8. Roskilde 23.885 51,9 22.157 48,1 46.042 829 111 46.982
9. Holbæk 15.825 43,3 20.724 56,7 36.549 453 101 37.103
10. Kalundborg 17.400 38,7 27.582 61,3 44.982 516 114 45.612
11. Ringsted 14.490 43,5 18.836 56,5 33.326 477 87 33.890
12. Slagelse 16.335 40,3 24.189 59,7 40.524 461 65 41.050
Fyns Storkreds 120.588 45,9 141.942 54,1 262.530 4.570 801 267.901
1. Odense Øst 14.779 44,9 18.159 55,1 32.938 749 116 33.803
2. Odense Vest 13.938 45,7 16.594 54,3 30.532 581 112 31.225
3. Odense Syd 19.258 52,5 17.428 47,5 36.686 731 141 37.558
4. Assens 10.246 44,8 12.646 55,2 22.892 355 57 23.304
5. Middelfart 17.315 46,8 19.716 53,2 37.031 534 75 37.640
6. Nyborg 13.713 44,1 17.374 55,9 31.087 466 92 31.645
7. Svendborg 16.652 42,5 22.542 57,5 39.194 667 111 39.972
8. Faaborg 14.687 45,7 17.483 54,3 32.170 487 97 32.754
Sydjyllands Storkreds 166.458 44,6 206.730 55,4 373.188 5.258 1.061 379.507
1. Sønderborg 17.489 44,4 21.904 55,6 39.393 519 114 40.026
2. Aabenraa 13.561 44,6 16.860 55,4 30.421 386 78 30.885
3. Tønder 8.885 44,5 11.080 55,5 19.965 314 59 20.338
4. Esbjerg By 12.376 38,1 20.118 61,9 32.494 464 111 33.069
5. Esbjerg Omegn 12.940 45,1 15.742 54,9 28.682 372 68 29.122
6. Varde 12.506 47,3 13.937 52,7 26.443 367 53 26.863
7. Vejen 16.146 45,0 19.742 55,0 35.888 479 122 36.489
8. Vejle Nord 13.799 49,2 14.252 50,8 28.051 492 78 28.621
9. Vejle Syd 13.401 46,1 15.678 53,9 29.079 488 109 29.676
10. Fredericia 10.838 41,0 15.582 59,0 26.420 308 62 26.790
11. Kolding Nord 10.794 49,5 11.022 50,5 21.816 298 60 22.174
12. Kolding Syd 10.702 43,7 13.792 56,3 24.494 307 58 24.859
13. Haderslev 13.021 43,3 17.021 56,7 30.042 464 89 30.595
Midtjylland-Nordjylland 455.458 46,6 521.433 53,4 976.891 16.937 2.196 996.024
Østjyllands Storkreds 194.320 48,2 208.665 51,8 402.985 7.947 958 411.890
1. Århus Syd 22.925 54,7 18.989 45,3 41.914 994 105 43.013
2. Århus Vest 19.077 48,6 20.148 51,4 39.225 849 99 40.173
3. Århus Nord 21.280 50,8 20.605 49,2 41.885 1.154 107 43.146
4. Århus Øst 26.734 56,8 20.307 43,2 47.041 1.332 135 48.508
5. Djurs 18.159 42,8 24.222 57,2 42.381 594 80 43.055
6. Randers Nord 9.693 40,1 14.496 59,9 24.189 295 56 24.540
7. Randers Syd 10.884 42,5 14.740 57,5 25.624 369 53 26.046
8. Favrskov 12.306 48,3 13.149 51,7 25.455 460 55 25.970
9. Skanderborg 23.967 51,8 22.273 48,2 46.240 852 76 47.168
10. Horsens 18.395 41,9 25.533 58,1 43.928 675 117 44.720
11. Hedensted 10.900 43,4 14.203 56,6 25.103 373 75 25.551
Vestjyllands Storkreds 131.936 48,5 139.993 51,5 271.929 4.341 600 276.870
1. Struer 10.984 45,2 13.336 54,8 24.320 335 37 24.692
2. Skive 11.311 45,6 13.470 54,4 24.781 373 63 25.217
3. Viborg Vest 12.634 49,5 12.913 50,5 25.547 432 61 26.040
4. Viborg Øst 11.707 50,9 11.290 49,1 22.997 346 60 23.403
5. Silkeborg Nord 11.123 47,1 12.479 52,9 23.602 361 48 24.011
6. Silkeborg Syd 12.658 51,3 12.013 48,7 24.671 429 66 25.166
7. Ikast 9.271 45,3 11.196 54,7 20.467 338 47 20.852
8. Herning Syd 9.905 47,2 11.086 52,8 20.991 339 60 21.390
9. Herning Nord 11.997 50,2 11.920 49,8 23.917 362 39 24.318
10. Holstebro 15.383 49,3 15.826 50,7 31.209 563 63 31.835
11. Ringkøbing 14.963 50,8 14.464 49,2 29.427 463 56 29.946
Nordjyllands Storkreds 129.202 42,8 172.775 57,2 301.977 4.649 638 307.264
1. Frederikshavn 12.384 37,5 20.674 62,5 33.058 393 75 33.526
2. Hjørring 14.269 42,5 19.325 57,5 33.594 503 88 34.185
3. Brønderslev 16.328 41,5 23.022 58,5 39.350 529 81 39.960
4. Thisted 15.167 44,6 18.845 55,4 34.012 527 71 34.610
5. Himmerland 15.516 45,5 18.608 54,5 34.124 517 53 34.694
6. Mariagerfjord 9.464 42,7 12.687 57,3 22.151 298 37 22.486
7. Aalborg Øst 16.666 41,7 23.275 58,3 39.941 743 84 40.768
8. Aalborg Vest 15.759 47,6 17.371 52,4 33.130 561 62 33.753
9. Aalborg Nord 13.649 41,8 18.968 58,2 32.617 578 87 33.282
kilde: "Folkeafstemning torsdag 3. december 2015" (Danmarks Statistik)

Følger[redigér | redigér wikikode]

Kommentarer til resultatet af afstemningen[redigér | redigér wikikode]

Da valgets resultat var klart indkaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen mandag den 7. december 2015 alle folketingets partier til drøftelser af udfaldet af afstemningen for at undersøge, om der kan skabes en bred aftale om Danmarks fremtidige deltagelse i Europol. I første omgang undersøges mulighederne for at opnå en parallelaftale. [49] Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen udtalte, at vælgernes klare afvisning af forslaget måtte betyde, at der fremover skal findes et "fælles fodslag" mellem befolkningen og politikerne i EU - spørgsmål.[49]

Fredag den 11. december mødtes statsministeren med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU' s præsident Donald Tusk. På baggrund af denne tilkendegav statsministeren, at han på vegne af Folketinget ønskede en politisk aftale om deltagelse i Europol trods de danske vælgeres nej til at afskaffe retsforbeholdet.[50]

Forskydninger i vælgertilslutning[redigér | redigér wikikode]

Folkeafstemningen bevirkede også forskydninger i de politiske partiers vælgertilslutning. I sammenligning med folketingsvalget var støtten ved en meningsmåling foretaget af Voxmeter i afstemningsugen[51]:

Parti FT-valg December Forskydning
Socialdemokratiet 26,3% 24,5% -1,8%
Radikale Venstre 4,6% 4,3% -0,3%
Konservative Folkeparti 3,4% 3,0% -0,4%
Socialistisk Folkeparti 4,2% 4,0% -0,2%
Liberal Alliance 7,5% 7,0% -0,5%
Kristendemokraterne 0,8% 0,7% -0,1%
Dansk Folkeparti 21,1% 22,5% +1,7%
Venstre 19,5% 18,7% -0,8%
Enhedslisten 7,8% 10,2% +2,4%
Alternativet 4,8% 4,8% ±0,0%
andre 0,0% 0,3% +0,3

De to partier, der stærkest havde støttet et "nej", Enhedslisten og Dansk Folkeparti, gik således frem, mens partier, der havde støttet et "ja", gik tilbage.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Egentlig "Forbeholdet overfor Retlige og indre anliggender", idet "Retsforbeholdet" ikke optræder som begreb i de officielle danske ordbøger
  2. ^ Retsforbeholdet afskaffes i juridisk forstand jf. Bonde 2015, s. 12.
  3. ^ Benævens også 'ja-partier', idet de alle anbefalede et 'Ja' ved folkeafstemningen.
  4. ^ Jf. artikel 8, stk. 2, i Lissabontraktaten protokol nr. 22 om Danmarks stilling.
  5. ^ Alternativet er ikke en del af aftalen om de 22 retsakter.
  6. ^ Konservativ Ungdom, som officielt er uafhængig af Det Konservative Folkeparti, men er bredt anerkendt som ungdomorganisation til denne, arbejder som den eneste ungdomorganisation mod sit 'moderparti'. KU's Europapolitik er at opretholde 'de fire danske forbehold', og KU fører derfor en kampagne for et nej ved folkeafstemningen.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. november 2015
  2. ^ "Folkeafstemning om retsforbeholdet udskrevet"
  3. ^ "Folkeafstemning om retsforbeholdet til december" (21-08-2015). DR Nyheder. Hentet 08-11-2015.
  4. ^ samt artiklen fra Information (22-08-2015): "Skal vi afskaffe retsforbeholdet?". Information er tilgået 08-11-2015.
  5. ^ a b c d Politiken.dk:"Terrortrussel fremskynder EU's nye aftale om Europol"
  6. ^ 3december.dk om afstemningen
  7. ^ a b Danmarks Riges Grundlov (1953). grundloven.dk, se §20.
  8. ^ a b Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender på stm.dk
  9. ^ a b c d e Folketinget - L 29 Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Hentet den 29. november 2015.
  10. ^ Politiko. Europol kan få danskere til at stemme ja til retssamarbejde (på (dansk)). Hentet 31. maj 2013. 
  11. ^ "Bevar retsforbeholdet! Stem Nej den 3. december". Dansk Folkepartis kampagnehjemmeside. Tilgået 08-11-2015.
  12. ^ "Liberal Alliance: Stem nej at udskifte retsforbeholdet" (10-12-2014). Jyllands-Posten. Tilgået 08-11-2015.
  13. ^ "Bevar retsforbeholdet, Stem nej". Enhedslisten kampagneside. Tilgået 08-11-2015.
  14. ^ "Ja, men", kampagneside fra Alternativet. Tilgået 08-11-2015.
  15. ^ a b c d Folkeafstemning om EU-forbehold: Det skal du vide, før du stemmer på videnskab.dk
  16. ^ a b Altinget - Professor: Tilvalgsordning kræver fuld afgivelse af suverænitet. Hentet den 14. november 2015.
  17. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 47.
  18. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 10.
  19. ^ Løkke: Et nej kan sende os ud af Europol, Ritzau 3. november 2015, her citeret fra fyens.dk
  20. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 3.
  21. ^ a b c Statsministeriet: Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender,hentet den 29. november 2015
  22. ^ a b c d e f g h i j k l Betænkning over Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Bilag 2. Hentet den 29. november 2015.
  23. ^ Folketingstidende B - Betænkning over Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Side 3.
  24. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 15.
  25. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 17.
  26. ^ Jesper Kongstad, Nola Grace Gaardmand: "Et ja åbner for at bruge hemmelige civile agenter" (Jyllandsposten, 10.11.2015)
  27. ^ Justitsministeriet 2015, s. 17.
  28. ^ "Interview med adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Sørensen Aflyt fra 1:31.46." (04-11-2015). P1 Orientering. Tilgået 08-11-2015.
  29. ^ "PROTOKOL (nr. 22) OM DANMARKS STILLING". Folketingets EU-oplysning. Hentet 08-11-2015.
  30. ^ Jens-Peter Bonde. HVAD STEMMER VI OM - BIND II BILAG TIL FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET. 2015. Side 13.
  31. ^ Ekstra Bladet - Måling om retsforbehold: Danskerne vil have parallelaftale. Hentet den 14. november 2015
  32. ^ BT - Fornyet pres for opgør med retsforbeholdet, den 28. juni 2015. Hentet den 14. november 2015.
  33. ^ "EU-eksperter: Danskere kan overvåges for lovlige ytringer og handlinger" (09-11-2015). Jyllands-Posten. Hentet 10-11-2015.
  34. ^ Rigspolitiet - Om menneskehandel og rufferi. Hentet den 14. november 2015.
  35. ^ Rune Jøhnk Abildgaard & Thomas Riis Sørensen. (2006) Dolus specialis i dansk ret - om skærpet forsæt, hensigt og motiv i den danske tilregnelseslære. Københavns Universitet. Side 60.
  36. ^ Altinget - Tilvalg kan føre til særlove for Grønland og Færøerne. Hentet den 18. november 2015.
  37. ^ Europabevægelsen. Hentet den 8. november 2015.
  38. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w Dansk Erhverv "24 organisationer går sammen om www.tryggeredanmark.dk"
  39. ^ Retsforbundet. Hentet den 8. november 2015.
  40. ^ Kommunistisk Parti. Hentet den 8. november 2015.
  41. ^ Dansk Samling. Hentet den 8. november 2015.
  42. ^ Danskernes Parti. Hentet den 8. november 2015.
  43. ^ https://www.facebook.com/kristendemokraterneDK/photos/a.516751548353384.132368.180658048629404/1011043368924197/
  44. ^ BJMF nej til - Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening Kbh
  45. ^ a b "OVERBLIK: Sådan gør nej-partierne i tilfælde af et nej" (Jyllandsposten, 3.12.2015)
  46. ^ Justitsministeriet 2015, s. 18
  47. ^ Danmarks Riges Grundlov. Hentet 06-11-2015.
  48. ^ Altinget - Flest vil stemme nej til retsforbeholdsændring. Hentet den 15. november 2015.
  49. ^ a b Den offentlige.dk:Politiske reaktioner på klart nej: Nu må vi få en parallelaftale Hentet den 4. december 2015]
  50. ^ Løkke vil ikke åbne europapolitikken for nejsigere, Information 12. december 2015
  51. ^ "Ny måling: EL og DF i fremdrift efter nej" (Jyllandsposten, 07.12.2015)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]