Niels Ludvig Westergaard

Niels Ludvig Westergaard
Foto: Budtz Müller.

Niels Ludvig Westergaard (27. oktober 1815 i København – 9. september 1878) var en dansk orientalist, far til Harald Westergaard.

Westergaard begyndte at studere sprog ved Københavns Universitet i 1833, nordiske sprog såvel som indiske (for Carl Theodor Johannsen). Senere fortsatte han sine studier i sanskrit ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, hvor han også begyndte at koncentrere sig på persiske sprog. Efter kortere ophold i London og Oxford kom Westergaard tilbage til København i 1839. Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved universitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845).

Westergaards tidlige hovedværk er Radices linguæ Sanscritæ (1840-1841); dertil kom hans afhandling On the Connexion between Sanscrit and Icelandic (1840-1844). Han har senere bl.a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs Mémoires 1840-44, s.271 ff.); Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).

N.L. Westergaards søster Albertine var gift med C.C. Alberti.

Kilder

• Westergaard, Niels Ludvig i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af Vilh. Thomsen
• Westergaard, Niels Ludvig i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af D. Andersen

Spire Denne biografi om en sprogforsker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.