Bugspytkirtel: Forskelle mellem versioner
Forsøger at rette link Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Forsøger igen Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Bugspytkirtlen''' (på [[Latin (sprog)|latin]] ''pancreas'', afledt af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''pan'' "alt" + ''kreas'' "kødet") er et [[organ]] der har to funktioner: |
'''Bugspytkirtlen''' (på [[Latin (sprog)|latin]] ''pancreas'', afledt af [[Græsk (sprog)|græsk]] ''pan'' "alt" + ''kreas'' "kødet") er et [[organ]] der har to funktioner: |
||
* [[Bugspytkirtel# |
* [[Bugspytkirtel#Exokrint_væv|exokrin]] – Den neutraliserer den sure [[chymus]] fra maven, og hjælper til fordøjelse i tarmen. |
||
* [[endokrine system|endokrin]] – den laver flere vigtige [[hormon]]er, blandt andet [[insulin]] og [[glukagon]]. |
* [[endokrine system|endokrin]] – den laver flere vigtige [[hormon]]er, blandt andet [[insulin]] og [[glukagon]]. |
||
Versionen fra 31. dec. 2015, 00:36
Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ der har to funktioner:
- exokrin – Den neutraliserer den sure chymus fra maven, og hjælper til fordøjelse i tarmen.
- endokrin – den laver flere vigtige hormoner, blandt andet insulin og glukagon.
Anatomi
Bugspytkirtlen ligger bagved mavesækken, i tæt kontakt med tolvfingertarmen (duodenum). I mennesker er denne kirtel 15 cm lang og har en aflang form.
Funktion
Bugspytkirtlens exokrine væv producerer fordøjelsesenzymer der nedbryder al slags mad, mens det endokrine væv udskiller hormoner som har betydning for kulhydratmetabolismen.
Exokrint væv
Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. Disse celler er fyldt med sekretgranula som indeholder de inaktive pre-proteiner der ved enzymatisk spaltning bliver til endelige fordøjelsesenzymer, primært trypsinogen og chymotrypsinogen. Det er vigtigt at de enzymer der produceres og forefindes i bugspytkirtlen er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv (autodegradering) og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. En sådan tilstand kan give betændelse i bugspytkirtlen.
I det exokrine væv findes udførselsgange igennem hvilke pre-enzymer bliver ledt ud i tarmen. I tarmens slimhinder forefindes proteasen enterokinase som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.
Endokrint væv
Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv, og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire forskellige slags celler:
- beta-celler som producerer insulin (50-80%)
- alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
- delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
- PP celler (1%)
De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og de hormoner som produceres udskilles direkte til blodet.