Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Flertydige WL: HuygensChristiaan Huygens
Linje 8: Linje 8:
Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]].
Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]].


Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske [[kalkspat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Huygens]] i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske [[kalkspat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Christiaan Huygens|Huygens]] i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).


Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.
Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.

Versionen fra 13. aug. 2016, 21:46

Rasmus Bartholin, ukendt kunstner fra det 17. århundrede; hænger på Frederiksborgmuseet.

Rasmus Bartholin (13. august 1625 i Roskilde - 4. november 1698 i København) var videnskabsmand og professor i medicin og geometri ved Københavns Universitet. Han var søn af professor Caspar Bartholin.

Hans videnskabelige indsats dækkede matematik, hvor han arbejdede med analytisk geometri, samt astronomi hvor han arbejdede med at udgive Tycho Brahes observationsjournaler hvor han antog Ole Rømer til sin hjælp.

Liv og gerning

Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet Cartesius’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i Leiden 1651. I 1654 blev han dr.med. i Padua. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved Københavns Universitet.

Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske kalkspat, som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i Experimenta chrystalli Islandici 1669. Den nøjagtige blev først givet af Huygens i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var Ole Rømers Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i Højesteret, kancelliråd (1684), justitsråd og etatsråd (1694).

Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.

Eksterne henvisninger