Økonomisk demokrati: Forskelle mellem versioner
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
Helmer0 (diskussion | bidrag) Tilføjet detaljer til udarbejdelsen af forslaget med dertilhørende kildehenvisninger. Uddybet lovforslagets fremsættelse 1973. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Økonomisk demokrati''', fork. '''ØD''', er en [[økonomi]]sk-[[fordelingspolitik|fordelingspolitisk]] model, der indebærer en nationalisering af [[ejendomsret]]ten til [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]], hvorved lønmodtagerne får medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet. Konkret indebærer ØD, at lønmodtagerne får andel i virksomhedernes økonomiske [[overskud]]. |
'''Økonomisk demokrati''', fork. '''ØD''', er en [[økonomi]]sk-[[fordelingspolitik|fordelingspolitisk]] model, der indebærer en nationalisering af [[ejendomsret]]ten til [[produktionsmiddel|produktionsmidlerne]], hvorved lønmodtagerne får medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet. Konkret indebærer ØD, at lønmodtagerne får andel i virksomhedernes økonomiske [[overskud]]. I løbet af [[1960'erne]] diskuterede man i stigende grad, hvordan man kunne øge arbejdernes medindflydelse på deres arbejdspladser. ØD-modellen blev udviklet af [[Socialdemokratiet]] og [[LO]] i slutningen af årtiet og begyndelsen af [[1970'erne]]<ref>Niels Dalgaard 1995 Ved demokratiets grænse: Demokratisering af arbejdslivet i Danmark 1919-1994, Selskab til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Kbh</ref>[[Niels Dalgaard 1995 Ved demokratiets grænse: Demokratisering af arbejdslivet i Danmark 1919-1994, Selskab til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Kbh.|.]] På LO's kongres i 1967 blev "Betænkning om demokrati på arbejdspladsen" offentliggjort og i forlængelse heraf besluttede man at nedsætte et udvalg til udarbejdelse af et forslag til lov om lønmodtagernes medejendomsret.<ref>LO Økonomisk demokrati - Rapport til LO's kongres 1971 fra ØD udvalg 1971</ref> Udvalget havde økonom og socialdemokratisk politiker [[Henry Grünbaum]] fremlagde deres resultater på LO's kongres i 1971. |
||
I januar [[1973]] fremsatte [[Anker Jørgensen]]s socialdemokratiske regering forslaget i [[Folketinget]], men da valget blev udskrevet i efteråret samme år nåede det aldrig at blive behandlet. |
I januar [[1973]] fremsatte [[Anker Jørgensen]]s socialdemokratiske regering inspireret af LO's rapport forslaget i [[Folketinget]], men da valget blev udskrevet i efteråret samme år nåede det aldrig at blive behandlet. Efter [[jordskredsvalget]] 4. december 1973 var det andet arbejderflertal, der havde eksisteret mellem Socialdemokratiet og SF forsvundet og dermed var de parlamentariske muligheder for at gennemføre en ØD-ordning stærkt forringet. LO fastholdt igennem 1970'erne deres krav om indførelse af en ØD-ordning og man justerede løbende forslaget. Det lykkedes dog aldrig at samle et flertal i Folketinget grundet skarp kritik fra begge sider af salen og debatten ebbede ud i begyndelsen af [[1980'erne]]. |
||
== Borgerlig modstand == |
== Borgerlig modstand == |
||
Versionen fra 13. okt. 2016, 20:19
Økonomisk demokrati, fork. ØD, er en økonomisk-fordelingspolitisk model, der indebærer en nationalisering af ejendomsretten til produktionsmidlerne, hvorved lønmodtagerne får medindflydelse på virksomhedernes ledelse og den økonomiske magtstruktur i samfundet. Konkret indebærer ØD, at lønmodtagerne får andel i virksomhedernes økonomiske overskud. I løbet af 1960'erne diskuterede man i stigende grad, hvordan man kunne øge arbejdernes medindflydelse på deres arbejdspladser. ØD-modellen blev udviklet af Socialdemokratiet og LO i slutningen af årtiet og begyndelsen af 1970'erne[1]. På LO's kongres i 1967 blev "Betænkning om demokrati på arbejdspladsen" offentliggjort og i forlængelse heraf besluttede man at nedsætte et udvalg til udarbejdelse af et forslag til lov om lønmodtagernes medejendomsret.[2] Udvalget havde økonom og socialdemokratisk politiker Henry Grünbaum fremlagde deres resultater på LO's kongres i 1971.
I januar 1973 fremsatte Anker Jørgensens socialdemokratiske regering inspireret af LO's rapport forslaget i Folketinget, men da valget blev udskrevet i efteråret samme år nåede det aldrig at blive behandlet. Efter jordskredsvalget 4. december 1973 var det andet arbejderflertal, der havde eksisteret mellem Socialdemokratiet og SF forsvundet og dermed var de parlamentariske muligheder for at gennemføre en ØD-ordning stærkt forringet. LO fastholdt igennem 1970'erne deres krav om indførelse af en ØD-ordning og man justerede løbende forslaget. Det lykkedes dog aldrig at samle et flertal i Folketinget grundet skarp kritik fra begge sider af salen og debatten ebbede ud i begyndelsen af 1980'erne.
Borgerlig modstand
Arbejdsgiverne anså ØD for et indgreb i deres ejendoms- og ledelsesret, som var blevet fastslået ved Septemberforliget i 1899. De borgerlige partier var ligeledes modstandere af forslaget, som de anså for begyndelsen til en socialistisk samfundsudvikling. Enkelte radikale og venstrefolk – bl.a. den senere statsminister og daværende formand for Venstres Ungdom Anders Fogh Rasmussen (V) – gik imidlertid ind for en ØD-ordning, dog uden en central lønmodtagerfond [kilde mangler].
Modstand fra venstrefløjen
Venstrefløjen i form af bl.a. Socialistisk Folkeparti og Danmarks Kommunistiske Parti var også kraftigt imod forslaget, fordi de frygtede, at ØD ville medføre en sammenblanding af klasseinteresser og dermed umuliggøre en reel socialistisk samfundsudvikling. Deres ræsonnement var, at når arbejderne blev medejere af deres arbejdspladser, var de ikke længere kun arbejdere, men blev også småkapitalister og ville få en selvstændig interesse i at bevare kapitalismen. Samtidig ville de kunne få et modsætningsfyldt forhold til samfundsproblemer som f.eks. forurening og fyringer. SF ændrede senere mening i spørgsmålet og har flere gange genfremsat det socialdemokratiske forslag i let ændret form; senest i folketingssamlingen 1992/1993.
Udviklingen i Sverige
Socialdemokraterna i Sverige vedtog i 1980'erne at etablere centrale lønmodtagerfonde, hvilket fik arbejdsgiverne til at demonstrere. Projektet måtte senere droppes. Arbejdsmarkedspensionsfondene i Danmark minder om tankerne bag ØD, men de fungerer på markedsøkonomiske præmisser.