Henry Grünbaum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henry Grünbaum
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
22. november 1966 – 8. december 1981
Valgkreds Århus Amtskreds
Finansminister
Embedsperiode
11. oktober 1971 – 19. december 1973
Del af Regeringen Jens Otto Krag III og Regeringen Anker Jørgensen I
Foregående Erik Ninn-Hansen
Efterfulgt af Anders Andersen
Embedsperiode
24. august 1965 – 2. februar 1968
Del af Regeringen Jens Otto Krag II
Foregående Poul Hansen
Efterfulgt af Poul Møller
Minister for nordiske anliggender
Embedsperiode
8. oktober 1964[1] – 21. juni 1966
Del af Regeringen Jens Otto Krag II
Foregående Ingen
Efterfulgt af Lars P. Jensen
Økonomiminister
Embedsperiode
8. oktober 1964 – 24. august 1965
Del af Regeringen Jens Otto Krag II
Foregående Kjeld Philip
Poul Hansen (ad interim)[2]
Efterfulgt af Ivar Nørgaard
Personlige detaljer
Født 27. juli 1911
København, Danmark
Død 5. januar 2006 (94 år)
Nationalitet Danmark Dansk
Politisk parti Socialdemokratiet
Søskende Isi Grünbaum Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Fagforeningsperson, journalist, politiker Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Henry Grünbaum (født 27. juli 1911 i København, død 5. januar 2006) var socialdemokratisk politiker og minister flere gange. Han fik tilnavnet "Ærlige Henry" for sin ligefremme stil og sin offentlige modstand mod sit partis officielle politik ved flere lejligheder.

Levnedsløb[redigér | rediger kildetekst]

Henry Grünbaum var bror til Isi Grünbaum. Deres forældre var indvandrede polske jøder, der i hjemlandet havde været stærkt engagerede i fagbevægelse og socialdemokratisk arbejde.[3] Henry blev oprindelig uddannet som gravør i 1929. Han var aktivt medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), talsmand for Københavns lærlinge og medstifter af og formand (1931-1933) for organisationen Faglig Ungdom.

Han tog studentereksamen i 1936. Derefter begyndte han at studere økonomiKøbenhavns Universitet. I sin studietid var han 1938-1940 sekretær i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor han traf en anden socialdemokratisk polit-studerende: Jens Otto Krag. 1940-1943 og 1945-1948 var han ansat som økonomisk medarbejder i De samvirkende Fagforbund (DsF) - det nuværende LO.

I 1943 måtte han flygte til Stockholm med sin kone Lea og deres på det tidspunkt tre børn. Her arbejdede han i Landsorganisationen i Sverige i Stockholm og var medlem af Modstandsbevægelsens kontaktudvalg i Stockholm (1944-1945), der bl.a. sendte oplysninger og våben til frihedskæmperne i Danmark.

Han blev cand.polit. i 1949 og var derefter i perioden 1949-56 økonomisk-politisk medarbejder på dagbladet Social-Demokraten.[4] Fra 1956 til 1964 var han leder af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbunds økonomiske kontor og redaktør af forbundets blad 1962-64.

Politiker[redigér | rediger kildetekst]

I 1964 blev han udnævnt som økonomiminister i Regeringen Jens Otto Krag II. Året efter blev han finansminister, en post, han fortsatte med indtil regeringens afgang i 1968. Hans væsentligste politiske værk var indførelsen af kildeskatten, som han var den egentlige skaber af, men som lidt ironisk blev realiseret af VKR-regeringen mellem Grünbaums ministerperioder.[5]

Han blev finansminister igen i Regeringen Jens Otto Krag III i 1972-73 og i Anker Jørgensens første regering, men overraskende og til sin egen skuffelse ikke minister igen, da Anker Jørgensen på ny dannede regering i 1975.[4]

Han var flere gange derefter på kant med partiledelsen, hvis økonomiske politik han kritiserede. Således stemte han i 1980 imod Socialdemokratiets forslag til økonomiske stramninger.[4]

I 1966 blev han medlem af Folketinget, valgt i Århus Nordre Kreds, og vedblev med dette til 1981, hvor han som 70-årig valgte at forlade Folketinget.

Henry Grünbaum var statsrevisor 1976-82. Som formand for LO's udvalg om økonomisk demokrati (ØD) var han hovedforfatter til LO's rapport om emnet i 1971, der blev den første fyldige redegørelse for problemstillingerne forbundet hermed.[3]

I sit otium kastede han sig over violinspillet, som han havde mestret siden ungdommen. Senere udskiftede han dog violinen med bratschen.[4]

Han og hustruen Lea fik 4 børn, bl.a. forfatteren Ole Grünbaum.

I Politikens nekrolog, da Grünbaum døde i 2006 som 94-årig, stod: "Grünbaum placerede sig ideologisk som en enspænder i den praktiske politik. Han meldte oprigtigt ud, helt uden hang til det mere raffinerede, taktiske spil om magten. Hans fremmeste egenskaber var flid, pertentlighed og stædighed. Og det er især det sidste, Grünbaum huskes for."[4] I nekrologen på dr.dk blev han kaldt "et af arbejderbevægelsens ideologiske fyrtårne".[6]

Han er begravet på Sundby Kirkegård.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Meddelelser fra formanden", Folketingstidende, spalte 57, 1964-1965
  2. ^ "Meddelelser fra formanden", Folketingstidende, spalte 21, 1964-1965
  3. ^ a b Merete Harding og Vagn Dybdahl: Henry Grünbaum i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 3. maj 2017 fra denstoredanske.dk.
  4. ^ a b c d e "Henry Grünbaum. Fra hjemmesiden kenielsen.dk/historie. Besøgt 7. maj 2017". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2020. Hentet 7. maj 2017.
  5. ^ Fødselsdagsomtale af Henry Grünbaum i Kristeligt Dagblad på hans 90-årsfødselsdag 27. juli 2001.
  6. ^ Tidligere finansminister Henry Grünbaum er død. Nyhed på dr.dk 5. januar 2006.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]