Kemisk forbindelse

For alternative betydninger, se Forbindelse.

For alternative betydninger, se Stof.

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv.

En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger. Det er de kemiske bindinger mellem atomerne, der afgør hvilken slags kemisk forbindelse der er tale om. Hvis atomerne bindes sammen af et eller flere fælles elektronpar (kovalente bindinger), er det et molekyle, hvis det derimod holdes sammen af ionbindinger, er det et salt.

De simpleste kemiske forbindelser er to-atomige molekyler som f.eks. CO. Mere komplekse forbindelser møder man for eksempel indenfor den organiske kemi og biokemien, hvor for eksempel proteiner og DNA er meget store molekyler, som kan indeholde millioner af atomer.

Når der er sket en Kemisk forbindelse, kan de nye stoffer have en helt ny egenskab, end de grundstoffer de er sammensatte af. fx Klor som i sig selv er en giftig luftart, som sammen med det aggressive metal Natrium kan danne den yderst fredlige forbindelse Natriumklorid (NaCl) også kendt som bordsalt.

Nogle stoffer er mere tilbøjelige til at indgå i kemiske forbindelse end andre. For eksempel indgår luftarterne helium, neon, argon, kryptonxenon og radon næsten aldrig i kemiske forbindelser. Disse luftarter bliver kaldt for inaktive gasser eller ædelgasser. .

Eksterne links

• IUPAC Compendium of Chemical Terminology - the Gold Book

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kemisk forbindelse

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.