Karl Mack von Leiberich: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
(ordret)
I 1770 gik han ind i hæren i et østrigsk kavaleri[[regiment]], hvori hans onkel, Leiberich, var [[eskadron]]leder. Syv år efter blev han officer. Under den korte [[Bayerske tronfølgerkrig]] kom han til at tjene under grev [[Kinsky]]. Under denne og senere [[øverstkommanderende]] [[Franz Moritz von Lacy|Feltmarskal grev Lacy]] udmærkede han sig. Han blev forfremmet til [[premierløjtnant]] i 1778 og [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] i 1783. Grev Lacy, den bedste soldat i den østrigske hær, havde høje tanker om sin unge assistent. I 1785 giftede Mack sig med Katherine Gabrieul og blev adlet under navnet Mack von Leiberich.
 
I den [[Østrigske-tyrkiske krig (1787–1791)]] tjente han i staben ved hovedkvarteret, blev i 1788 udnævnt til [[major]] og personlig [[Adjudant|aide-de-camp]] til kejseren og i 1789 udnævnt til [[oberstløjtnant]]. Han udmærkede sig i stormen på [[Beograd]]. Kort efter førte uoverensstemmelser mellem Mack og [[Ernst Gideon Freiherr von Laudon|Loudon]], den ny øverstkommanderende til, at den førstnævnte forlangte en [[Krigsret (militær)|krigsret]] og forlod fronten. Han blev alligevel udnævnt til [[oberst]] (1789) og blev tildelt [[Militär-Maria-Theresia-Orden]]. I 1790 blev Loudon og han forsonet, og de var igen sammen ved fronten. Under disse felttog blev Mack alvorligt såret i hovedet, noget han aldrig helt kom sig over. I 1793 blev han udnævnt til ''Generalquartiermeister'' (stabschef) for [[Friedrich Josias af Sachsen-Coburg-Saalfeld|Prins Josias af SaxeSachsen-Coburg]] med kommando i [[Forenende Nederlande]]. Her udbyggede han sit ry. Den unge [[Karl af Østrig-Teschen|Ærkehertug Karl]], der vandt sine første sejre 1. marts 1793, skrev efter slaget: "Først og fremmest kan vi takke oberst Mack for disse sejre."
 
== Revolutionskrigene ==
Anonym bruger

Navigationsmenu