Undallslund Skov: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. feb. 2017, 19:43

Undallslund er en plantage nordvest for Viborg ejet af Viborg Kommune. Plantagen blev etableret i 1852 og således en del år før Hedeselskabet blev stiftet og påbegyndte den store beplantning af de jyske heder. Den er opkaldt efter fængselsinspektør, kaptajn Laurids Christian von Undall, som stillede fanger fra Viborg Tugt- og Forbedringshus til rådighed for arbejdet. Undallslund Plantage er sammenhængende med to andre plantageområder, Skrikes Plantage og Neckelmanns Plantage. Det samlede areal af de tre plantager er 365 hektar, hvoraf Undallslund udgør 215 hektar.

Den vestlige del af plantagen har tidligere været et militært område uden adgang for publikum. Der er nu fri adgang til hele området. I det tidligere militære område findes stadig 20 bunkers, som oprindelig er opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Forsvarets lejemål af området ophørte 2013 og området er dermed gået tilbage til ejeren, Viborg Kommune, hvorefter alle anlæg, som er bygget efter indgåelsen af lejemålet i 1947 er blevet fjernet. De 20 bunkers, som stammer fra den tyske brug af området under besættelsen, bevares. Kun 2 af disse bunkers er tilgængelige, i de 18 øvrige er indgangene kastet til med jord.

Under retsopgøret efter 2. verdenskrig blev 16 danske dødsdomme i perioden 8. oktober 1946 til 12. juli 1949 eksekveret ved skydning på det militære areal i plantagen. Henrettelserne fandt sted i en tysk pansergrav, som var blevet udvidet og indrettet til formålet. Efter den sidste henrettelse blev pansergraven kastet til og alle spor slettet, således at stedet nu kun kan findes af stedkendte.

De andre blev henrettet i Henrettelsesskuret på Bådsmandsstrædes Kaserne det senere Christiania.

Henrettet i Undallslund Skov

Se også

Dødsstraf i Danmark

Spire

Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 56°28′30″N 9°22′00″Ø / 56.47500°N 9.36667°Ø / 56.47500; 9.36667

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Undallslund''' er en plantage nordvest for [[Viborg]] ejet af [[Viborg Kommune]]. Plantagen blev etableret i [[1852]] og således en del år før [[Hedeselskabet]] blev stiftet og påbegyndte den store beplantning af de jyske heder. Den er opkaldt efter fængselsinspektør, kaptajn Laurids Christian von Undall, som stillede fanger fra [[Viborg Tugthus|Viborg Tugt- og Forbedringshus]] til rådighed for arbejdet. Undallslund Plantage er sammenhængende med to andre plantageområder, Skrikes Plantage og Neckelmanns Plantage. Det samlede areal af de tre plantager er 365 hektar, hvoraf Undallslund udgør 215 hektar.
-Den vestlige del af plantagen har tidligere været et militært område uden adgang for publikum. Der er nu fri adgang til hele området. I det tidligere militære område findes stadig 20 bunkers, som oprindelig er opført af den tyske besættelsesmagt under [[2. Verdenskrig]]. Desuden ses efterladenskaber efter dansk forsvars brug af plantagen som depotområde. Forsvarets lejemål af området er ophørt (2013) og området er dermed gået tilbage til ejeren, Viborg Kommune, som har besluttet, at Forsvaret skal fjerne alle anlæg, som er bygget efter indgåelsen af lejemålet i 1947. Det drejer sig om 7 betonbunkers, 3 depotbygninger, en lagerhal af træ, samt en beboelsesejendom. De 20 bunkers, som stammer fra den tyske brug af området under besættelsen, bevares. Kun 2 af disse bunkers er tilgængelige, i de 18 øvrige er indgangene kastet til med jord.
+Den vestlige del af plantagen har tidligere været et militært område uden adgang for publikum. Der er nu fri adgang til hele området. I det tidligere militære område findes stadig 20 bunkers, som oprindelig er opført af den tyske besættelsesmagt under [[2. Verdenskrig]].  Forsvarets lejemål af området ophørte 2013 og området er dermed gået tilbage til ejeren, Viborg Kommune, hvorefter alle anlæg, som er bygget efter indgåelsen af lejemålet i 1947 er blevet fjernet. De 20 bunkers, som stammer fra den tyske brug af området under besættelsen, bevares. Kun 2 af disse bunkers er tilgængelige, i de 18 øvrige er indgangene kastet til med jord.
-Under [[retsopgøret]] efter [[2. verdenskrig]] blev 16 danske dødsdomme i perioden [[8. oktober]] [[1946]] til [[12. juli]] [[1949]] eksekveret ved skydning på det militære areal i plantagen. Henrettelserne fandt sted i en tysk pansergrav, som var blevet udvidet og indrettet til formålet. Efter den sidste henrettelse blev pansergraven kastet til og alle spor slettet, således at stedet nu ikke med sikkerhed kan findes af ikke stedkendte.
+Under [[retsopgøret]] efter [[2. verdenskrig]] blev 16 danske dødsdomme i perioden [[8. oktober]] [[1946]] til [[12. juli]] [[1949]] eksekveret ved skydning på det militære areal i plantagen. Henrettelserne fandt sted i en tysk pansergrav, som var blevet udvidet og indrettet til formålet. Efter den sidste henrettelse blev pansergraven kastet til og alle spor slettet, således at stedet nu kun kan findes af stedkendte.
 De andre blev henrettet i [[Henrettelsesskuret]] på [[Bådsmandsstrædes Kaserne]] det senere [[Christiania]].