Esoterisme: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 9. aug. 2017, 13:16

Esoterisme (gr. ἐσωτερικός esōterikós "indadvendt") er den praksis, at ideer eller viden holdes inden for en eksklusiv kreds. Dette står i modsætning til eksoterisme, som arbejder med eksoterisk viden, der kan deles med andre uden for kredsen. Det tilhørende adjektiv er esoterisk, mens begrebet esoterik bruges om specifikke samlinger af esoterisk viden.

Der kan være mange forskellige grunde til, at en viden er esoterisk. Et fællesskab eller samfund kan have interesse i hemmeligholdelse for at beskytte sig imod omverden. Teorier og idéer, der er vanskeligt tilgængelige, svært forståelige, strengt faglige eller utroligt lærde, kan undertiden regnes for esoteriske. Håndværkeres forsøg på fag-protektionisme gennem laugdannelse kan betragtes som esoterik.

Hemmeligholdelse

Esoterisk viden er kendetegnet ved et element af hemmeligholdelse i større eller mindre grad – den er ikke alment kendt. Typiske årsager til en sådan hemmeligholdelse er, at den pågældende viden regnes for særlig værdifuld for besidderen og derfor ikke ønskes spredt ud til folk, som ikke har nogen form for relation til den.

Åbenhed har principielt intet at gøre med validitet, men ud fra en videnskabelig synsvinkel volder esoterisk praksis problemer, eftersom data ej heller kan udleveres til videnskabsfolk (se falsifikation).

Ydre omstændigheder og mange fælles holdninger har ført til, at f.eks. magikere, spiritister og frimurere har udviklet en række påstande om virkeligheden,^{[kilde mangler]} der mere eller mindre hemmeligholdes.

Filosofihistorisk skelner man imellem Platons eksoteriske og esoteriske lære, hvor den første er den, der kom til udtryk i hans dialoger, mens den anden refererer til den, der udelukkende blev diskuteret på akademiet i Athen, og som derfor er gået tabt for eftertiden.

Se også

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Esoterisme''' ([[græsk (sprog)|gr.]] ἐσωτερικός ''esōterikós'' "inadvendt") er den praksis, at [[idé|ideer]] eller [[viden]] holdes inden for en eksklusiv kreds. Dette står i modsætning til [[eksoterisme]], som arbejder med eksoterisk viden, der kan deles med andre uden for kredsen. Det tilhørende [[adjektiv]] er '''esoterisk''', mens begrebet '''esoterik''' bruges om specifikke samlinger af esoterisk viden.
+'''Esoterisme''' ([[græsk (sprog)|gr.]] ἐσωτερικός ''esōterikós'' "indadvendt") er den praksis, at [[idé|ideer]] eller [[viden]] holdes inden for en eksklusiv kreds. Dette står i modsætning til [[eksoterisme]], som arbejder med eksoterisk viden, der kan deles med andre uden for kredsen. Det tilhørende [[adjektiv]] er '''esoterisk''', mens begrebet '''esoterik''' bruges om specifikke samlinger af esoterisk viden.
-Der kan være mange forskellige grunde til at en viden er esoterisk. Et fællesskab eller samfund kan have interesse i hemmeligholdelse for at beskytte sig imod omverden. Teorier og idéer der er vanskelig tilgængelige, svært forståelige, strengt faglige eller utroligt lærde kan undertiden regnes for esoteriske. [[Håndværk]]eres forsøg på fag[[protektionisme]] gennem [[Lav (organisation)|laug]]dannelse, kan betragtes som esoterik.
+Der kan være mange forskellige grunde til, at en viden er esoterisk. Et fællesskab eller samfund kan have interesse i hemmeligholdelse for at beskytte sig imod omverden. Teorier og idéer, der er vanskeligt tilgængelige, svært forståelige, strengt faglige eller utroligt lærde, kan undertiden regnes for esoteriske. [[Håndværk]]eres forsøg på [[Fagprotektionisme|fag-]][[protektionisme]] gennem [[Lav (organisation)|laug]]dannelse kan betragtes som esoterik.
 == Hemmeligholdelse ==
-Esoterisk viden er kendetegnet ved et element af hemmeligholdelse i større eller mindre grad – den er ikke alment kendt. Typiske årsager til en sådan hemmeligholdelse er, at den pågældende viden regnes for særlig værdifuld for besidderen, og derfor ikke ønskes spredt ud til folk, som ikke har nogen form for relation til den.
+Esoterisk viden er kendetegnet ved et element af hemmeligholdelse i større eller mindre grad – den er ikke alment kendt. Typiske årsager til en sådan hemmeligholdelse er, at den pågældende viden regnes for særlig værdifuld for besidderen og derfor ikke ønskes spredt ud til folk, som ikke har nogen form for relation til den.
-Åbenhed har principielt intet har at gøre med validitet, men ud fra en videnskabelig synsvinkel volder esoterisk praksis problemer, eftersom data ej heller kan udleveres til videnskabsfolk (se [[falsifikation]]).
+Åbenhed har principielt intet at gøre med validitet, men ud fra en videnskabelig synsvinkel volder esoterisk praksis problemer, eftersom data ej heller kan udleveres til videnskabsfolk (se [[falsifikation]]).
-Ydre omstændigheder og mange fælles holdninger har ført til, at fx [[magiker (magi)|magiker]]e, [[spiritist]]er og [[frimurer]]e har udviklet en række påstande om [[virkelighed]]en,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} der mere eller mindre hemmeligholdes.
+Ydre omstændigheder og mange fælles holdninger har ført til, at f.eks. [[magiker (magi)|magiker]]e, [[spiritist]]er og [[frimurer]]e har udviklet en række påstande om [[virkelighed]]en,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} der mere eller mindre hemmeligholdes.
-[[Filosofihistorie|Filosofihistorisk]] skelner man imellem [[Platon]]s eksoteriske og esoteriske lære hvor den første er den, der kom til udtryk i hans dialoger, mens den anden refererer til den, der udelukkende blev diskuteret på [[Platons akademi|akademiet]] i [[Athen]], og som derfor er gået tabt for eftertiden.
+[[Filosofihistorie|Filosofihistorisk]] skelner man imellem [[Platon]]s eksoteriske og esoteriske lære, hvor den første er den, der kom til udtryk i hans dialoger, mens den anden refererer til den, der udelukkende blev diskuteret på [[Platons akademi|akademiet]] i [[Athen]], og som derfor er gået tabt for eftertiden.
 {{ingen kilder|dato=januar 2013}}